Tekst efter Aa, udfyldt med støtte i Hanserec.:
Dis sint dy geschicht vnd sachin durch der wille dy von Calmern ober bort wurden geworffen vnd gericht
<1> Vnsirn houptluten wart vormeldt wy das lewte weren vff der zee vnder Godland dy den kouffman beschedigten/ ♦ Des wurden vnsir houptlute czu rote und zigeltin dar/ ♦ Des vonden sy schiffe vnder dem lande/ der eyn teyl entpflogin/ vnd eyn teyl sy kregin/ ♦ Vnd dy sy kregen by den vonden sy kouffmansgut vnd keyne stete rede/ alzo/ das sy mit rate/ sy f{ue}rten gefanghen\ gantzir vunff tage/ bys vor Wysb{ue}y vor dy stat\ do sich dy gefangin geczogen hatten mit guten willen/ ♦ Do dy houptlute in dy stat qwomen/ do qwomen vunffleye lewte von vunffleye herschafft/ vnd ober dy selbin gefangin clagetin/ das sy sy berowbet hatten beyde czu lande vnd czu wasser/ ♦ Dy clagen vnd hanthafftige t{oe}t vnd s{ue}nderlich ir eygen bekentnisse/ das ir eyner; vnder den zelben gefangin vmbetwungen mit vriien můte bekant hatte/ wy das her alleyne xiiiior leute ober bort hette geworffin/ s{ue}lche vnd ander manchirleye sachin/ dy richten dy vorgenantin gefangin/ ♦ Vnd ouch hatten sy bekant das sy czwe schiffe hatten genomen als sy vff dy ze qwomen/ vnd dy leute dorynne alle ober bort wůrffen
<2> [Vortmer wart] dornoch den zelben vnsirn houptluten vormeldt das do leu[the in] dem Ertholme legin dy den kouffman beschedigten/ ♦ Des worden sy abyr czu rote vnd zigelten dohyn vnd qwomen leuthe an dy dem kouffmanne czwe schiffe genomen hatten/ ♦ Den volgetin sy noch bys vnder Godlande in eyn hab/ das heyset Buswig/ ♦ Vnd do dyzelben leuthe vnsir houptl{ue}te ansichtig worden/ do worden sy vor en fl{ue}chtig vff das land/ dohyn sy ouch des kouffmans gut eyn teyl brocht hatten/ alzo das vnsir houpt[leuthe] kregin dyzelbe czwe genomen schiffe mit kouffl{ue}ten dy dorynne [woren] dy ouch gar zere geslagen vnd gewund worden/ ♦ Dornoch volgetin [unsir houpt]lute deme gute/ das vff das land brocht wart vnd ouch den [roubern a]lzo das sy qwomen in dorffir vnd in kirchen/ do sy vunden des [koufmans] gut das do geroubet was vnd genomen
<3> [In der] zelben cziit were wir begerende von den leuthen vff dem lande/ das sy vns [w]olden vorkouffen v{ye} vnd vitalie czu vnsir notdorfft/ ♦ Das gelobten sy vns das sy vns des anderen taghes wolden czu kouffen brenghen an den strand/ ♦ [Des] neme wir w{ae}r/ ♦ Vnd des anderen tages als wir dy vnsirn vff deme lande [hatten] dy des v{ye}s wornomen/ als vns dy leuthe gelobet hatten do qwam [Viitzen] vnd andre syne helffere/ von deme lande vnd schossen/ vff dy vnsere [hou]ptlute dyzelben dy do waren vff das land den vnsirn czu hulffe/ ♦ Des worden taghe gehalden mit Witken/ alzo das sy beydir ziit eyns <wurden>
<4> Ouch czu gedengken czu reden mit der konigynnen von Denemarken wy das ghetedinghet was/ do der koning los wart/ das nymand vordan in der zee geharnascht legin zulde noch Iacobi/ wen mab dornoch in der zee geharnascht vůnde/ den solde man vor eynen vyent halden/ noch ynhaldunge des recesss vff dy zelbe cziit gemacht.
10 vnsir] med slettet bogstav efter r Aa.
13 bys] med s tilf. o.l. Aa.
5 czu] rettet o.l. fra vor Aa.
10 <wurden>] mgl. Aa, også rettet således Hanserec.
14: cf. Dipl. Dan. 4. rk. V nr. 374 § 9.
Dette er de hændelser og tildragelser, på grund af hvilke de fra Kalmar blev kastet over bord og dømt.
<1> Vore høvedsmænd fik meddelelse om, at der var folk på havet ud for Gotland, der voldte købmanden skade. Derpå traf vore høvedsmænd en beslutning og sejlede derop. Derpå fandt de skibe under land, af disse flygtede en del; og en del fangede de. Og hos dem, som de fangede, fandt de købmandsvarer og (fik) ingen tilforladelig forklaring, så at de efter rådslagning førte dem som fanger i hele fem dage helt op til Visby, ud for den stad, som de tilfangetagne godvilligt var draget med til. Da høvedsmændene kom ind i staden, kom der fem forskellige slags folk fra fem forskellige herskabsområder og anklagede disse tilfangetagne for, at de havde udplyndret dem både til lands og til vands. Disse anklager og (pågribelsen på) fersk gerning og i særdeleshed deres egen tilståelse, som en af de samme tilfangetagne uden tvang frivilligt havde aflagt (om), hvorledes han alene havde kastet 14 mand over bord, sådanne og adskillige andre ting domfældte de forannævnte tilfangetagne. Og desuden havde de tilstået, at de havde taget to skibe, dengang de kom ud på havet, og havde kastet alle folkene derpå over bord.
<2> Endvidere blev det derefter meddelt disse vore høvedsmænd, at der lå folk på Ertholmene, der voldte købmanden skade. Derpå rådførte de sig igen og sejlede derhen og traf på nogle folk, som havde taget to skibe fra købmanden. Dem forfulgte de indtil Gotland til en havn, der hedder Burgsvik. Og da disse folk fik øje på vore høvedsmænd, da flygtede de for dem ind på land, hvorhen de også havde bragt en del af købmandens gods, således at vore høvedsmænd kom i besiddelse af disse to røvede skibe med de købmænd, der var derpå, som også var blevet voldsomt forslåede og sårede. Derefter søgte vore høvedsmænd efter det gods, som var blevet bragt på land, og også efter røverne, således at de kom til landsbyer og ind i kirker, hvor de fandt købmandens gods, der var blevet røvet og stjålet.
<3> På samme tid anmodede vi befolkningen på landet om, at de ville sælge os kvæg og levnedsmidler til vort forbrug. Det lovede de os, at de den næste dag ville bringe ned til stranden og sælge til os. Det mærkede vi os. Og den næste dag, da vi havde vore folk på land, som skulle tage sig af kvæget, sådan som folkene havde lovet os, da kom (Fikke van) Vitzen og andre, (nemlig) hans medhjælpere, inde fra land og skød på vore høvedsmænd, på dem, der var kommet ind på land for at hjælpe vore folk. Derpå blev der holdt møde med Fikke (van Vitzen), så at begge sider blev enige.
<4> Endvidere at betænke at tale med dronningen af Danmark om, hvorledes det var blevet aftalt, da kongen blev frigivet, at ingen i fremtiden skulle ligge i harnisk på havet efter Jakobsdag. Den, man derefter fandt i harnisk på havet, skulle man betragte som fjende ifølge indholdet af den reces, der var blevet lavet på samme tidspunkt.
Angående dateringen, cf. nr. 107.