Tekst efter A:
Wi Margreta meth gudz nadhe Waldemar Dane konungx doter kennes thet meth thetta wart opne breff at wi scyldeghe æræ aff ræt scyld thenne brefføræræ wor thiænære her Iohan Olafson aff Siøholm riddare hundrathe Lubische march oc ty lødich march i gothe huidæ penningæ genge oc geue som en køpman then annen fult meth gøræ ma for huilke penningæ wi hanom wort gotz som frw Elnæ her Beynd Byugs epterleue oos skøtæ oc wplood oc her Beynd Byug Henneke Grubendalæ til pant hafdhe sat for hundradhe Lubische mark/ oc wi sithen aff her Folmar Iacobsson riddare in hafue løst som æræ thre gardhe i Bierkorp en i Holtwæ en i Litlæ Heddingæ i Stefnishæret liggende meth alle theres til høring enktæ wnden taghit meth al kongelich ræt til pant sættæ meth thettæ nærwarindes breff/ meth swa danikt skiel at then forsaghde her Iohan Olafson ellær hans arwingæ skal hwart ar frwct oc wdgift aff the fornempde gotz sua wæl løsningx arit som the andre ar wpbæræ oc enktæ regnes aff i houeth giælden ee til thes thet loflige løses aff oos eller aff the æpter oos komme eller hwem wi thet wnnæ at løsæ ♦ Item wiliæ wy oc sculæ hanom thet fornempde gotz hemle oc frii epter thy som landz logh wt wiser til thes thet løsæs som foræ ær sacht ♦ Til hwes thingx widnæsbyrdh wart incigle ær fore thetta breff hengt meth skelleghe mæns incigle som her Andirs Iacobsson her Iønis Lawesson oc her Pridbern van Pudbusk riddare ♦ Datum Roskildis anno domini mo cccco” sabbato proximo post festum beati Lucii pape et martiris.
27: 1390 2. februar, cf. Dipl. Dan. 4. rk. IV nr. 187.
Vi Margrete, med Guds nåde Valdemar Danekonges datter, erkender med dette vort åbne brev, at vi i medfør af ret gæld står i skyld til denne brevfører, vor tjener hr. Johan Olufsen af Søholm, ridder, for 100 lybske mark og 10 lødige mark i gode hvide penge, gængse og gyldige, hvormed en købmand kan fyldestgøre den anden, for hvilke penge vi med dette brev pantsætter ham vort gods, som fru Elene, hr. Bent Bygs enke, skødede og oplod os, og som hr. Bent Byg havde pantsat til Henneke Grubendal for 100 lybske mark, og vi siden har indløst af hr. Folmer Jakobsen, ridder, hvilket er tre gårde, en i Bjælkerup, en i Holtug og en i Lille-Heddinge i Stevns herred, med alle deres tilliggender, intet undtaget, med al kongelig ret på den betingelse at den fornævnte hr. Johan Olufsen eller hans arvinger hvert år skal oppebære afkast og afgift af det fornævnte gods, såvel indløsningsåret som de andre år, uden at det afregnes i gældens hovedstol, indtil det på lovlig vis bliver indløst af os eller af dem, som kommer efter os, eller hvem vi indrømmer at indløse det. Fremdeles vil og skal vi hjemle og fri ham det nævnte gods, således som landets lov kræver, indtil det indløses som foran sagt. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev sammen med segl tilhørende de gode mænd, nemlig hr. Anders Jakobsen, hr. Jens Lavesen og hr. Predbjørn Podebusk, riddere. Givet i Roskilde i det Herrens år 1400 lørdag efter paven og martyren sankt Lucius' dag.