forrige

Tekst efter a:

Willelmus dei gracia beati Thome de Paraclito minister indignus omnibus ad quos hee littere uenerint salutem.

Quanto sacrosancte religionis cultus dignius in decore uirtutum meritorum prerogatiua subtollitur tanto amplius caritatis inimicus oppugnator iusticie discordie fomes uiciorum incentor filius perdicionis\ dyabolus a sacris ouium caulis excluditur. Nobis igitur qui licet indigni locum regiminis sortiti sumus in ecclesia dei diligencius est attendendum ut grex dominicus nobis commissus uerbis et exemplis nostris proficiens ad meliora semper exsurgat et pacis tranquilitate congaudeat ne si forte s<im>plicium cordi discordie uenenum inficiat machina uirtutum tota succumbat. et dum honestorum morum graciam deuenustet uituperetur ministerium nostrum apud christiane fidei professores\ Proinde ut inter nos et uenerabiles fratres nostros de Esrom pax et dileccio conseruetur illesa ad omnium uolumus peruenire noticiam quod omni iam cessante discordia que peccatis interuenientibus inter nos et ipsos uidebatur exorta pro quibusdam decimis parochialis ecclesie de Tyereby quas in usus suos in dampnum nostrum conuerterant et <pro> subrepcione cuiusdam canonici nostri quem ad ordinem suum contra tenorem priuilegii domini pape susceperant\ et pro uia quadam que ducit ad Sponholt it<i>neri nostro conclusa pax et concordia regnat hac interposita condicione quod de cetero in parochia predicta terram nisi per colonos possidendam non adquirant/ fratres nostros non sine communium litterarum caucione recipient uiam de Towekøp ad Sponholt in territorio grangie sue congruam et commodam nobis prestabunt\ Pro decima terrarum quas modo possident in parochia de Tyereby scilicet in Sponholt et in Skwrøth et in Stry et in Towekøpp nobis a domino archiepiscopo Absolone decimam in Lwtztorpp <collatam> que ad eundem pertinebat episcopum habendam in perpetuum optinuerunt\ Ut autem hec nullis tergiuersacionibus in posterum ualeant infirmari utriusque partis assensu nostre uidelicet et ipsorum sigilli nostri inpressione et nominis nostri caractere (presentem paginam) fecimus consignari. fratrum nostrorum subter nominibus annotatis\

Ego Willelmus abbas sancti Thome de Paraclito/

Ego Hesbertus prior/

Ego Ricardus supprior.

11 s<im>plicium] supplicium a. 19 <pro>] mgl. a. 21 it<i>neri] iteneri a. 25 grangie] grangiem a. 28 <collatam>] dette el. lign. ord mgl. a.

2 (presentem paginam))] dette el. lign. ord mgl. a. cf. nr. 97.

7: Cf. Ioan. 17,12: nisi filius perditionis.

Vilhelm, af Guds nåde uværdig tjener i St. Thomas af Paraclitus, til alle, hvem dette brev når, hilsen.

Jo mere værdigt den højhellige gudsdyrkelse ophøjes til pryd for dyderne ved det fortrin, fortjenester giver, des stærkere lukkes djævelen, kærlighedens fjende, retfærdighedens angriber, uenighedens kim, lasternes anstifter, fortabelsens søn, ude fra de hellige fårefolde. Vi, hvem - omend uværdig - en ledende plads i Guds kirke er tilfaldet, bør derfor med megen omhu give agt på, at Herrens hjord, der er betroet os, har fremgang ved vore ord og vort eksempel og stedse hæver sig op til det bedre og fryder sig over fred og ro, for at ikke, hvis uenighedens gift angriber de bedendes hjerte, hele bygningsværket af dyder skal styrte sammen, og vor tjenergerning dadles hos bekendere af den kristne tro, idet den vansirer den nåde, der ligger i agtværdige sæder. For at derfor fred og kærlighed kan bevares ukrænket mellem os og vore ærværdige brødre i Esrom, vil vi, at det skal komme til alles kundskab, at der - idet al den uenighed nu ophører, der som følge af vore synder sås opstået mellem os og dem angående visse tiender til sognekirken i Tjæreby, som de til tab for os havde forvandlet til deres tarv, og på grund af en lumsk fortielse fra en af vore kannikers side, som de i modstrid med ordlyden af den herre pavens privilegium havde optaget i deres orden, og angående en vej, som fører til Spånild, og som var lukket for vor færden - hersker fred og endrægtighed på det aftalte vilkår, at de for fremtiden ikke må erhverve jord i fornævnte sogn, medmindre den indehaves af landboer, og at de ikke må tage imod vore brødre uden at være sikret ved et af klostersamfundet udstedt brev, og at de på deres grangies område skal udlægge os en passende og bekvem vej fra Tuekøb til Spånild. Til gengæld for tienden af de jorder, som de nu besidder i Tjæreby sogn, nemlig i Spånild og i Skuerød og i Strø(dam) og i Tuekøb, har de fået den tiende i Lystrup, der er overdraget os af herr ærkebiskop Absalon, og som tilhørte samme biskop, at beholde til evig tid. Men for at dette i fremtiden ikke kan svækkes ved nogle udflugter, har vi med begge parters samtykke, nemlig vores og deres, ladet dette brev forsyne med aftryk af vort segl og med vort navnetræk, idet navnene på vore brødre er anført nedenunder.

Jeg Vilhelm, abbed i St. Thomas af Paraclitus.

Jeg Hesbert, prior.

Jeg Rikard, underprior.