TilN sin højhellige fader i Kristus og herre Innocens, af Guds nåde den hellige romerske kirkes høje pave, sender hans helligheds underdanige tjener Odo, af Guds miskundhed Pariserkirkens ydmyge præst, sin hilsen i lydig tjeneste og tjenstvillighed med fromme kys på foden.

Efter langvarige, fordærvelige og beske trængsler, efter en uhørt uros dybe nat brød en dag frem i strålende glans for den galliske kirke, og på befaling af Ham, som både vinde og hav adlyderN, og som gør storm til briseN, han, som i følge sin hemmelige plan alle vegne giver plads for sin barmhjertighed og forstår at læge smerterne hos de hjemsøgte, hentede kirken ud af sorg og ulykke, hæder og held. Thi det apostoliske sæde, som himmelens høje vilje fremsynet og velovervejet stillede urokkeligt i midten som lærestol, vender sit fromme øje mod sine børns nød, giver hver enkelt af lægemidler, hvad han har behov for, og lagde i form af sit besøg klart for dagen, hvor from og medlidende en kærlighed, det nærede for den ulykke lige galliske kirke, da det end ikke skånede sig selv, men sendte et særlig hæderværdigt medlem af den romerske kirke og en af dens bærende søjler, nemlig den ærværdige fader hr. biskop Octauianus af Ostia og Velletri, som det apostoliske sædes legat til det galliske land i ønsket om ved dennes store og virksomme omsorg at skaffe fred til dem, der lider møje og lade dem få del i dets søde, moderlige trøst. Lykkeligt drog han derfor ind i riget og blev modtaget med en sådan hengivenhed hos de troende, med sådanne lykønskninger af fyrster og stormænd, at alles fælles jubel syntes at tolke Guds nåde, og med tilbørligt modent overlæg gik han til udførelsen af de hverv, han havde fået, og efter at have haft fortrolige overvejelser med prælaterne nåede han med fasthed og styrke til en overenskomst med hr. kongen og hans mænd angående de tilbagegivelser og erstatninger, der skulde ydes til de gejstlige og kirkerne. Men skønt han knyttedes til hr. kongen ved et særligt kærlighedens bånd, mildnede dog hans frie optræden i handling og tale retfærdigheden i en sådan grad, at han på een gang bevarede kongens nåde og velvilje og fastholdt sit forsvar for kirkens frihed, ja, han forskaffede tilmed os og vor kirke helt nye privilegier, som vi aldrig tidligere havde haftN. Takket være vor Genløsers nåde, som jo efter sin vilje bestemmer over kongernes hjerter, bøjede hr. kongen sig — som den allerkristeligste fyrsteN, der stod fast i sin hengivenhed over for sin moder den romerske kirke — på frelsebringende måde for samme hr. legatens befalinger, opfordringer og kendelser ud over, hvad adskillige havde forventet og troet så vel angående tilbagegivelsen af kirkelig ejendom og erstatning for krænkelserne som angående tilsidesættelsen af medhustruenN og genantagelsen af Ingeborg, de Franskes berømmelige dronning, efter først på hr. legatens befaling at have aflagt ed på sin sjæls salighed om ikke at ville skille sig fra samme dronning og om at ville behandle hende med hæder og på kongelig vis. Da disse ting var ordnet og bragt til afslutning til ære for kirken, påfulgte ophævelsen af interdiktet, som overholdtes almindeligt i hele hr. kongens land, hvorved de troendes hengivenhed i overflod vaktes til lovprisning og forherligelse af Skaberen, og et lys tændtes i alle hjerter, som den langvarige bedrøvelses sky havde formørket. Men omendskønt hele den samlede galliske kirke ikke med urette velsigner den Højeste og roser og priser Eders, højhellige fader, og den romerske kirkes omhu ved sendelsen af denne legat, som på denne måde forherliger og ophøjer sin moder, den romerske kirke, udgyder dog hele vor tjenstvillige hengivenhed sig særligt i taksigelser over, at vi har fundet så stor og sødmefyldt velvilje hos samme legat, at han ikke alene omfatter vor person, men også Pariserkirken med en særlig hengiven forkærlighed og i den grad bevarer den i ubeskåren frihed og hæder, at vi må blive — fra at være hengivne — endnu mere hengivne over for Eder og ham og hele den hellige og ukrænkelige romerske kirke.

Herren bevare Eder for sin kirke sund og rask langt frem i tiden.