Omer, af Guds nåde biskop af Ribe, til alle børn af kirken, vor hellige moder, nulevende så vel som tilkommende, og til vore højtelskede brødre i Kristus, der på kanonisk vis efterfølger hverandre, hilsen til evig tidN.

For at ikke en bestemmelse i vor forvaltning, dersom den foregik i det stille, senere ved bestræbelser fra ondsindede menneskers side skal blive kendt ugyldig af efterfølgerne, har vi fulgt vore forgængeres anerkendte bestemmelser og besluttet at betro den til dette vort nærværende skriftlige vidnesbyrd. Vi ønsker altså af denne grund, at det skal forkyndes offentligt som gyldigt og vitterligt, at vi efter at have haft overvejelser med kyndige mænd til større sikkerhed har ment, at der skulde sluttes denne overens komst og aftale mellem vore elskede brødre i Løgum og sogneboerne ved (Nørre-)Løgum kirke, at deN tillige med tienderne for de tjenestegørende eller præsterne, som forretter gudstjeneste der, og som fromt og på kanonisk vis var overdraget dem i Herren så vel af den apostoliske herreN som af den lundensiske kirkes højærværdige ærkebiskopper, nemlig hr. Absa1onN og hr. AndersN, til evig tid skal besidde både de dele af tienderne, som hører til kirkebygningen, at opføreN af træ ellerN tegl efter deres formåen, og de dele, som hører til udbedringer ellerN erhvervelser af forskelligt udstyr, så vel med hensyn til de forskellige dyrs afkom som med hensyn til jordens frugter, nemlig afgrøde af enhver art, hør og honning, hvilke tiender førnævnte sogneboere jo hidindtil ulovligt fortærede, ikke til gavn for kirken, men for sig selv. Og vi efterlader jer alle dette stadfæstet ved dette vort skriftlige privilegium. Hvis altså nogen i dumdristig forvovenhed rejser trætte mod denne bestemmelse, skal han være under anathemaN.