Til ærkebiskop Anders af Lund.

Velsignet er Gud, ophavet til alt godt, han, som har værdiget sig at give dig indsigt så vel som nidkærhed, således at du som en fremsynet og agtværdig mand i dit sind retter blikket mod sådanne ting, som kan kaste glans over den hellige kirke og få den til at stråle midt i denne verdens mørke. Ordlyden af nogle bestemmelserN, som du vides at have givet for at ophøje kirken i pryd og hæder, er jo blevet læst op for os personligt, i hvilke du i overensstemmelse med de forskellige egnes forskellige skikke har fastsat mange ting, der, som vi håber, bliver frelsebringende for indbyggerne. Men skønt du i ydmyghed har bønfaldet os om, at vi vilde værdiges at bestyrke og bekræfte omtalte bestemmelser ved vor apostoliske stadfæstelse, har vi dog anset det for sikrest ikke at meddele stadfæstelse specielt for dem, for at vi ikke med en sådan stadfæstelse skal synes at fastsætte almen ret. Men eftersom vi ud af kyndigheden hos den, der giver bestemmelserne, slutter os til, at de er al agtelse værd, befaler vi som vor vilje, at du på vor myndighed sørger for, at det, som du fremsynet har overvejet og bestemt, overholdes ubrødeligt i din kirkeprovins.

Givet den 19. januar.