Til eksekutorerne abbed Ebirhardus af Salem og Petrus, fordum abbed af Neuburg, og til Conradus, dekan i Speier, og Walterus, provst i AugsburgN.

Den fromme og hellige plan om hjælp til Det hellige Land, som vi efter Guds tilskyndelse har fattet for den fælles frelses skyld og ivrigt virker for at føre ud i livet, kan I klart begribe på grundlag af vort almindelige brevN. Da vi altså nærer fuldkommen tillid til jeres omhu og oprigtighed og anser jer, vore fromme sønner, for skikkede til at udøve jeres delegerede myndighed i denne sag i Kristi sted, påminder, beder og besværger vi jer i Herren, og befaler og påbyder vi jer strengt ved denne vor apostoliske skrivelse, og pålægger vi jer til syndernes forladelse, at I, opflammet af nidkærhed for den kristne tro og med ydmyghed i hjerte så vel som i holdning, udbreder korsordet over kirkeprovinsen Mainz med omsorgsfuld omhu og med indtrængende omsorg tilskynder Kristi troende til at hævne krænkelsen af den Korsfæstede, således som det står i det almindelige brevN, og omhyggeligt og virkningsfuldt udfører alt det, I vil finde antegnet om hjælpen til Det hellige Land i samme brev, som det er vor vilje, at I nøje skal mærke jer. Men for at I ved ydre gerninger kan godtgøre, at I bærer Jesu Kristi vunder inde i hjertet, påbyder vi jer strengt, at I holder hænderne fri for alle gaver og udover føden og andre fornødenheder ikke modtager noget af nogen som helst, ja endog oppebærer dette samme i mådehold og beskedenhed. I skal, hver og en, begrænse jer til et antal af fire heste og seks personer og således holde skik og måde i dette og i andre forhold, så at der ikke kan findes noget at bebrejde jer, eller det glædesbudskab, som er jer betroet, herved kan vække blot det mindste anstød, og I skal fremme Kristi sag med en sådan iver og årvågenhed, at I kan blive delagtige i de mange store goder, som det er vor tro vil fremkomme heraf. Men hvis der tilbydes jer noget til understøttelse for Det hellige Land, skal I sørge for, at det omhyggeligt deponeres i en klosterstiftelse, og ved årets slutning meddele os fremskridtet i og resultatet af jeres omsorg, for at vi kan erfare, hos hvem I har gjort fremskridt med hensyn til personer, der har tilsluttet sig, og midler, der er henlagt til dette frelsebringende foretagende, og vi skal da svare og belære jer om, hvorledes vi ønsker, at I derefter bør gå frem.

.....

Et ligelydende brev til ærkebiskop Valerius af Uppsala.

Den fromme og hellige plan indtil vi skal da svare. Vi befaler altså som vor vilje, at du udfører dette hverv over hele Sverrig i overensstemmelse med den foreskrevne fremgangsmåde i samråd med vor ærværdige broder, ærkebiskop Anders af Lund, det apostoliske sædes legat. Thi ved vort brevN giver vi samme ærkebiskop pålæg om på passende måde at stå dig bi med råd i denne sag.