Textgrundlag: a1a.
Honorius* episcopus seruus seruorum dei uenerabili fratri .. episcopo Prusciæ salutem et apostolicam benedictionem.
Cum secundum apostolum nemo militans deo implicat se sæcularibus negociis, ne non, quæ sursum sunt, sed que super terram quærere uideatur, cauendum est dilectis filiis uniuersis Teutoniæ, Boemiæ, Morauiæ, Daciæ, Poloniæ et Pomeraniæ uersus Prussiam signo crucis accepto proficiscentibus, ne, cum se asscripserint obsequio Iesu Christi ad defendendum te et nouiter baptisatos et conuersos ab incursibus paganorum, hoc gratia lucri alicuius faciant temporalis, quia secundum euangelicam ueritatem nemo potest duobus dominis seruire, deo et mammone, et uæ homini terram uiis duabus intranti. Simplex enim in simplicitate querendus est dominus, qui adest omnibus inuocantibus nomen eius. Unde ipsos monendos duximus et hortandos eisdem nostris dantes litteris in mandatis, ut non quæ sua sunt, sed que Iesu Christi quærentes ad conuertendum ad deum, non ad subiugandum sue seruituti paganos intendant, ne, quod absit, illi timentes subiici seruituti in sui erroris pertinacia fortius obstinentur, et ipsi frustra laborent in eis, si dominus, qui renes scrutatur et corda, uotis suis non fauerit insensatis, sed ut legitime certare probentur, ab omnibus abstinentes illicitis tibi omnibus modis intendant, cui dominus in his est hactenus mirabiliter prosperatus. Quocirca fraternitati tuæ per apostolica scripta mandamus, quatenus, si qui contra uoluntatem tuam terram baptisatorum uel baptizandorum totius Prussiæ intrare uoluerint uel in ea disponere quicquam præsumpserint, per quod possit paganorum conuersio præpediri uel deteriorari conditio conuersorum, eos a præsumptione huiusmodi monitione præmissa per censuram ecclesiasticam appellatione remota compescas, nullis literis obstantibus, si quæ super hoc apparuerint, quod non credimus, in contrarium impetrate.
Datum Romæ apud sanctum Petrum iiii. idus maii pontificatus nostri anno tertio.
25 Honorius"] a1a tilføjer 111, Honorius b1a.
— seruus seruorum dei] etc. b1a.
— ... (=Christiano)] prikkerne forefindes b1a, mangler a1a.
26 Prusciæ] Pruzie b1a.
— et apostolicam benedictionem] etc. b1a.
28 sed que super] således bla og nr. 139 af 1218 16. maj, supra ala.
29 Teutoniæ] Theutonie b1a.
1 Prussiam] Pruziam b1a.
2 Iesu] Ihesu b1a.
— et] ac b1a.
3 alicuius] således b1a, alicuus på linieovergang ala.
5 mammone] således b1a og Vulgata, jf. nedenfor, mammoni ala.
8-9 sed que] således bla og det ovenfor citerede nummer, sed a1a.
9 lesu] Ihesu b1a.
10 intendant] således b1a, jf. anførte nr., attendant a1a.
— subiici] subici b1a.
14 his] hiis b1a.
16-17 baptisatorum uel baptizandorum] baptisatorum a1a, baptizatorum uel baptizandorum b1a og således også i anførte nr.
17 Prussiæ)] Pruzie b1a.
22 impetrate] således b1a, impetratis a1a.
23 iiii.] IIII. b1a, 4. a1a.
24 tertio] således både i a1a og b1a.
27-28 2. Tim. 2,4: Nemo militans deo implicat se negotiis sæcularibus.
28 Jf. Coloss. 3,2: quæ sursum sunt sapite non quæ super terram.
4-5 Matth. 6,24 og Luc. 16,13: nemo . ... potest duobus dominis seruire. ... . deo .... et mammone.
5-6 Jf. Eccli. 2,14: et peccatori terram ingredienti duabus uiis.
8 nostræ litteræ: nr. 739 eller en tabt bulle af samme indhold.
8-9 Jf. Philipp. 2,21: Omnes enim quæ sua sunt quærunt non quæ sunt Iesu Christi.
12 Psal. 7,10: scrutans corda et renes deus.
Honorius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder biskop Christianus af Preussen hilsen og apostolisk velsignelse.
Da ingen i følge apostlen må befatte sig med verdslige anliggender, når han gør krigstjeneste for Gud, for at han ikke skal synes at tragte efter det, som findes på jorden i stedet for det, som er overjordisk, bør alle vore elskede sønner i Tyskland, Bøhmen, Mähren, Danmark, Polen og Pommern, der efter at have taget korsets tegn drager mod Preussen, tage sig i agt for, at de ikke, når de indskriver sig i Jesu Kristi tjeneste for at forsvare dig og de nydøbte og omvendte mod hedningenes stormløb, gør dette for en eller anden timelig vindings skyld, eftersom ingen i følge den evangeliske sandhed kan tjene to herrer, Gud og mammon, og ve det menneske, der betræder landet ad to veje! Thi Herren, som er een, bør søges i enfold, han, som hjælper alle, der i sandhed påkalder hans navn. Derfor har vi ment at burde påminde og opfordre og ved vort brev give dem befaling til, at de skal søge, ikke deres eget, men hvad der hører Jesus Kristus til, og sigte mod at omvende hedningene til Gud, ikke efter at tvinge dem ind i trældom under sig, for at de ikke, hvad Gud forbyde, i frygt for at blive underkastet trældom skal forhærdes end mere i deres indgroede vildfarelse og de selv arbejde forgæves iblandt dem, såfremt Herren, som ransager hjerter og nyrer, ikke fremmer deres tåbelige ønsker, men at de, for at det kan bevises, at de kæmper, som Herren byder, afholder sig fra alt utilladeligt og på alle måder arbejder for dig, hvem Herren hidtil på vidunderlig måde har skænket held i disse ting. Derfor befaler vi dig, broder, ved denne vor apostoliske skrivelse, at du, hvis nogen mod din vilje fordrister sig til at trænge ind i noget sted i Preussens land, hvor der er døbte eller folk, der skal døbes, eller til at træffe nogen bestemmelse på samme steder, hvorved omvendelsen af hedningene kunde hindres, eller de omvendtes kår forringes, efter forudskikket påmindelse skal bringe en sådan frækhed til ophør ved kirkelig straf og med tilsidesættelse af appel, uanset om der desangående — hvad vi dog ikke kan tro — er opnået og fremlægges breve om det modsatte.
Givet ved S. Pietro i Rom den 12. maj i vort pavedømmes tredie år.
Ved dateringen af Honorius III.s bulle har der fra de ældste til de nyeste udgaver af texten rådet en del usikkerhed. Skrivelsen er udgået en 12. maj, men hvilket år, 1217, 1218 eller 1219?
Det er udelukket, at bullen kan være udstedt i 1217, jf. under a1a — denne tidsfæstelse må bero på en forkert omregning af datumsformlens paveår. Ved valget mellem 1218 og 1219 kan det bemærkes, at en bulle fra 1218 16. maj (nr. 139) udtrykkeligt henviser til en skrivelse som den foreliggende, hvorfor det i høj grad er tænkeligt, at denne tilhører samme år og samme måned. Herimod kan imidlertid indvendes det meget afgørende, at begge textkilder, både a1a og b1a, har dateringen pontificatus nostri anno tertio og altså begge henfører bullen til 1219. Det kan hertil føjes, at biskop Christianus af Preussen ikke blot i 1218, men også i 1219 havde en sendefærd i Rom (se Preussisches UB. I:1 nr. 32 af 1219 18. maj, jf. ib. nr. 30 og 33 samt nr. 150 her af 1219 26. maj). Det er således ikke nødvendigt at sætte nærværende bulle i sammenhæng med de andre skrivelser om Preussen fra forsommeren 1218 (se her nr. 135, 139 og 142), som det undertiden sker. Den bulle, der henvises til i nr. 139 fra sidstnævnte år, må i stedet anses for tabt.