Cardinalis uero ad sedem Wibergensem ueniens cum de eligendo aliquo in episcopum canonici ipsius sedis non sane de aliquo potuerunt conuenire. dizit se cardinalis scire quemlibet uirum tante sedi et honori competentem et utilem. si uellent sibi consentire. Quod se facturos. unanimiter spoponderunt. At ipse illum abbatem in episcopum statim nominat. et illi cum Te deum laudamus ei continuo acclamabant. Ipse itaque cardinalis ad Caram Insulam pro eo misit. et ut statim uisis litteris ad se uenire non tardaret.
13 Cardinalis = Gregorius cardinalis, tune apostolice sedis legatus.
— Wibergensem] første e rettet fra o Reg.
15 tante] rettet fra tanti Reg.
16 spoponderunt] med s udraderet efter første stavelse Reg.
17 illum abbatem = Gunnerum, tune abbatem in Cara Insula.
Men da kardinalen kom til sædet i Viborg, og da kannikerne ved dette sæde ikke ret kunde enes om nogen, som de vilde vælge til biskop, sagde kardinalen, at han kendte en mand, der egnede sig og vilde være nyttig for så stort et sæde og så stor en hæder, hvis de vilde samtykke i ham. Det lovede de endrægtigt at ville gøre. Men strax nævner han denne samme som biskop, og de gav ham med det samme deres bifald med Te deum laudamus. Så sendte denne kardinal bud til Øm efter ham, om at han, så snart han havde set brevet, skulde begive sig til ham.
Kardinalens mandat er omtalt i Vita Gunneri episcopi Vibergensis og er her indsat i en bestemt kronologisk sammenhæng. Det berettes, at Gregorius 1222 kom rejsende til Danmark og tog ophold i Løgumkloster, hvortil han lod hente abbed Gunner af Øm. Siden begav han sig til Viborg, og dær greb han ind i kapitlets valghandling (Scriptores minores II 265-66). Efter dette må hans befalingsbrev tilhøre tiden kort efter hans indrejse i riget, og det må være udgået, før han drog videre til Skåne, hvor han kan eftervises omkring juni 1222 (nr. 203—204). Endnu 1222 5. og 10. marts var Gregorius de Crescentio i Prag (Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3 nr. 10000 og 10000**a). Måske var han 17. april samme år i Lybæk (UB. des Bisthums Lübeck I nr. 39, jf. Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3 nr. **10001), men det kan dog ikke udelukkes, at det diplom, han denne dag udstedte i byen, først stammer fra 1223. Beregnet fra hans ophold i Bøhmen i marts 1222 kan han tidligst være nået til Viborg i april, ligesom han senest kan være rejst herfra i juni, oginden for disse tidsgrænser må også hans mandat til abbed Gunner være blevet til.