Til biskop Bengt af Skara og Peder, udvalgt ærkebiskop af Lund.

Da Uppsalakirken forlængst var blevet berøvet sin hyrdeN, har vi forstået, at gejstlighed og menighed i Uppsala — eftersom den fornævnte kirke ikke har noget kapitelN — enstemmigt og endrægtigtN har postuleret vor ærværdige broder Olof, biskop af Strängnäs, til ærkebiskop, der siges at have bestridt det biskoppelige embede på tilfredsstillende måde, og om hvis liv og sæder der fremføres rosende vidnesbyrd. Da nu vor meget kære søn i Kristus, Johan, Sveriges berømmelige konge, og alle medbiskopper under samme kirke og ligeså den uppsalensiske gejstlighed har bønfaldet os om, at vi som følge af, at Uppsala ærkesæde på grund af forhærdelsen hos dens umedgørlige menighed trænger til en hyrde af den slags, som forstår at helbrede de sårede ved at gyde vin og olie påN, hvad de har forsikret, at fornævnte biskop er velegnet til, af en så påtrængende grund velvilligt ville give vort samtykke til denne postulation, mildner vi altså i fremsynethed rettens strenghed angående dette og befaler jer, kyndige mænd, ved denne vor apostoliske skrivelse, at I på vor myndighed, hvis I har sikkerhed for de forudskikkede ting, skal sætte samme biskop i spidsen for den uppsalensiske kirke som dens hyrde, løse ham fra det bånd, hvorved han er forpligtet over for Strängnäskirken, og meddele ham tilladelse til at flytte til den fornævnte kirke i Uppsala.

Givet i Lateranet den 29. januar i vort ottende år.