© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
P. dei gratia sanctæ Lundensis ecclesiæ archiepiscopus Sueciæque primas uniuersis hec scripta cernentibus salutem et dilectionem.
Quoniam audimus prædecessores nostros decimam episcopalem de Bynløsse pro duabus marcis argenti retinendam Ringstadensi ecclesiæ per<petu>aliter contulisse, idcirco memoratam collationem sigilli nostri munimine roboratam authoritate apostolica et nostra confirmamus. Si quis uero huic liberæ collationi obuiare præsumpserit et hanc anihilare seu diminuere præsumserit, nou<er>it se indignationem et iram domini nostri Iesu Christi incursurum.
Datum anno dominicæ incarnationis m.cc.xxv.
15 P.=Petrus. 18-19 per<petu>aliter] personaliter a, men det giver knap nok mening. Ringstedbogen har i en anden afskrift (Dipl. Danicum I:3,1 nr. 182) personaliter, hvor det samme formelværk i et senere diplom har det rigtige perpetualiter (Dipl. Danicum II:6 nr. 172). Jf. også iure perpetuo på det tilsvarende sted i forgængernes diplomer (se citatapparatet). — 19-20 munimine] andet i rettet fra ea. 22 præsumserit= præsumpserit. — nou<er>it] nouit a.
17 prædecessores nostros: biskop Absalon af Roskilde [1170-1178], Dipl. Danicum 1:3,1 nr. 18; biskop Peder Sunesen af Roskilde [1192-1214] (eventuelt dog Peder Jakobsen [1216-1225)), ib. nr. 181.
Peder, af Guds nåde den hellige Lundekirkes ærkebiskop og Sveriges primas, til alle, der ser dette brev, hilsen i kærlighed.
Eftersom vi erfarer, at vore forgængere til evig tid har overdraget Ringstedkirken bispetienden af Benløse, at beholde for 2 mark sølv, stadfæster vi derfor på apostolisk og på vor egen myndighed den omtalte overdragelse, bestyrket ved vort segls værn. Men hvis nogen fordrister sig til at træde op imod denne frie overdragelse og fordrister sig til at kuldkaste eller forringe den, skal han vide, at han vil pådrage sig vor herre Jesu Kristi harme og vrede.
Givet år 1225 for Herrens menneskevorden.
Lauritz Weibull anfører, at dette og det foregående privilegium (nr. 45) som diplomforlæg har de tidligere biskoppelige privilegier for klostret. Det er ved det foreliggende to ældre tekster: Absalons fra [1170-1178] og Peder Sunesens fra [1192-1214] (muligvis dog udstedt af Peder Jakobsen [1216-1225], Dipl. Danicum 1:3,1 nr. 18, 181. Selv om nr. 45 klart er afhængig af et forlæg, kan det samme ikke siges om det foreliggende dokument. Kun visse ord i dispositio og sanctio kan være overført fra de to nævnte, ældre tekster til nærværende diplom, men det er mest almindeligheder, som næppe kunne undgås, når der skulle udfærdiges en ny tekst om samme forhold (kun anihilare i sanctio er mere karakteristisk). .