© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ego frater Eustacius dictus prior de Capella in Flandria notum facio uniuersis presentes litteras inspecturis quod a fratre Gaufrido quodam hospitalario quandam summam pecunie. de quingintis marcis et quadraginta et nouem sterlingorum ad pondus Trescence nomine depositi apud Capellam nuper recepi; ut ad preces illustris femine domine regine Francie. per predictum hospitalarium domino regi Dacie; memorata pecunia in proximo transmittatur. De predicta igitur pecunia inter me et predictum fratrem utriusque consensu ita ordinatum est. ut si morte interueniente uel infirmitate siue alio quocunque casu detentus memoratus frater citra festum sancti Remigii ad domum nostram reuerti non posset; et presens cyrographum cum claui quadam quam penes se habet idem frater. et litteris domine regine cum sigillo fratris Rigaldi magistri Parisiensis. aliquis reportaret; sepedictam pecuniam a me uel a nostris fratribus si absens essem; proculdubio rehaberet. Et ne ista ordinatio processu temporis obliuione depereat; tam ego prior quam predictus Gaufridus scripto dictam ordinationem mandari. et sigillis nostris fecimus roborari.
Actum anno domini mo. cco. xxo septimo mense septembri in octauis decollationis sancti Iohannis Baptiste.
22 Trescence=Trecense. 23 regine Francie= Ingeburgis. 24 regi Dacie=Waldemaro. 28 festum sancti Remigii=7. oktober.
29-30 littere domine regine: tabt.
Jeg broder Eustacius, kaldet prior af Ter Doest i Flandern, gør vitterligt for alle, der får dette brev at se, at jeg nylig i Ter Doest af en hospitalsbroder Gaufridus i form af depositum har modtaget en sum penge på fem hundrede og niogfyrre mark sterling efter Troyes vægt, for at omtalte penge på bøn af den berømmelige dame og frue dronningen af Frankrig med det første kan oversendes af fornævnte hospitalsbroder til hr. kongen af Danmark. Med samtykke fra os begge er det altså fastsat således mellem mig og fornævnte broder angående de fornævnte penge, at hvis omtalte broder bliver afskåret ved død eller sygdom eller hindret ved en hvilken som helst anden hændelse i at kunne vende tilbage til vores hus på denne side af Skt. Remigius' dag, og nogen bringer nærværende chirograf tillige med en nøgle, som samme broder har hos sig, og fru dronningens brev med Parisermagisteren broder Rigaldus' segl, vil han uden al tvivl kunne få oftnævnte penge igen af mig eller vore brødre, hvis jeg er fraværende. Og for at denne bestemmelse ikke i tidens løb skal gå til grunde ved glemsel, har både jeg, prioren, og fornævnte Gaufridus skriftligt ladet optegne nævnte bestemmelse og bestyrke den ved vore segl.
Forhandlet i det Herrens år 1227 i september måned på ottendedagen efter Johannes Døberens halshugning.
Tværs over randen foroven står CYROGRAPHUM, skåret lige igennem, så kun den nederste halvdel er synlig. Teksten til chirografen har været skrevet enslydende to gange på samme pergamentsblad. I mellemrummet mellem teksterne er ovennævnte ord blevet prentet med kapitalbogstaver henover bladet. Det er derpå delt, tværs igennem ordet, og de to selvstændige dokumenter begge forsynet med de nødvendige segl. Det ene blev givet til den johanniter, der deponerede beløbet fra dronning Ingeborg, mens det andet opbevaredes i klostret, der modtog depositumet.
Det fremgår af nr. 70, at en befuldmægtiget hævede beløbet. Han har ifølge nærværende tekst skullet møde med dronningens brev, en nøgle samt chirografen. Dennes autenticitet prøvedes ved at sammenføje de to halvdele, og hvis randen og stregerne i det gennemskårne ord passede til hinanden, var fordringen anerkendt. Til yderligere bestyrkelse kom en prøvelse af seglenes ægthed. Denne særegne dokumenteringsmetode benyttedes meget i Flandern i denne tid, særlig ved indstiftelse af økonomiske forpligtelser. Den flamske chirograf udviklede sig ligefrem til en art 'kreditpapir' (Oswald Redlich, Privaturkunden, 185).
På dansk grund nævnes 'chirografer' i to ældre eksempler. Kong Valdemar I giver [1160-62] en kirke i Halland til Ringsted kloster, idet han erklærer: placuit hoc sigilli mei impressione per chyrographum confirmare (Dipl. Danicum I:2 nr. 141). Knud, søn af fyrst Prislav, skænker 1183 20. november gods til Odense Skt. Knuds kloster med brug af lignende vendinger: tam nostri quam sancti Kanuti sigilli inpressione ..... placuit per cyrografum confirmare (Odensebogen p. 15; Dipl. Danicum I:3,1 nr. 116). Da begge diplomer kun kendes i kopier, kan det ikke konstateres, om de har været virkelige chirografer som den foreliggende flamske eller bruger ordet i mere afsvækket betydning (som 'dokument, jf. Johan Agerholt, Gamal brevskipnad, 738 n. 1; som funderskrift' Rep. Danicum II:7 nr. 12997 af [1495-98]).
Kundgørelsen er tidligere dateret 1.—5. september efter datumsformlen mense septembri in octauis decollationis sancti Iohannis Baptiste. Angivelsen af 'oktaverne' (eller 'oktaven') er oprindelig en liturgisk dateringsmåde, der sigter mod de 7 dage efter en fest. Siden bruges den i tilknytning til en hvilken som helst kalenderdag som her Johannes Døberens halshugningsdag 29. august. De utvetydige udtryk for en datering til alle periodens 7 dage under ét er infra octauam og sub octauis. En tidsfæstelse som den foreliggende til in octauis (lig in octaua) bør ifølge Grotefend fortrinsvis henføres til periodens sidste dag alene, her 5. september (H. Grotefend, Zeitrechnung des deutschen Mittelalters u. der Neuzeit, I 137). Da datumsformlen ydermere tilføjer mense septembri og derved udelukker foktavernes' første dage 30.—31. august, synes det også herigennem berettiget at indsnævre dateringen til 5. september.