1232

[1232-1250]. 150

Kong Erik IV Plovpenning tillader indbyggerne i Væ at have håndkværne i deres huse og forbyder, at nogen tvinger dem til at føre deres korn til møllerne.

A: Lund, Landsarkivet. Kristianstad. Pergament 18 × 2,5. Pergamentsflig, seglet afrevet. Afskrift i B. E. Hildebrands Samlingar till Sv. Diplomatarium I 1164-1341, Sv. RA., Stockholm, med efterskriften: Sigillet, fåstadt i en remsa skuren ur sjelfva brefvet, till en del bibehållet. Liknar icke de sigiller af K. Christoffer och Erik Glipping, som finnas hos Thorkelin (=Dipl. Arna-Magnæanum I, Tab. II nr. 7-8).

Faks.: Atlas nr. 1005.

Tryk: Rep. Danicum I:1 udat. nr. 109 (udtog); Herlitz, Privilegier f. Sveriges städer, I nr. 261a; Danmarks gamle købstadlovgivning IV 217. Monogr.: Niels Skyum-Nielsen, Dansk brevvæsen 1250-1305, 125, 195-6; del IV blad i. Dipl. Dan. 1. rk. VI nr. 150; DRB. I:6 nr. 150 (i oversættelse).

Diplomet er tidligere dateret 1241-86, 1241-1319 eller 1241-1439 — til Erik IV Plovpenning og Erik V Glipping under ét, hvis ikke Erik VI Menved og Erik af Pom mern er medtaget. Særlig er der peget på Erik Plovpenning og Erik Glipping, ligesom på slutningen af 13. århundrede som den sandsynlige udstedelsestid.

På grund af kongens titler er Erik af Pommern udelukket som udsteder (se nr. 151). Tilbage står de tre Erik'er 1232-1319, og spørgsmålet er, om det ved skriftens hjælp er muligt at indkredse den pågældende konges tid.

Efter Rep. Danicum viser skriften mod slutningen af 13. årh., men i henhold til Danmarks gamle købstadlovgivning peger den mod "midten af 13. aarh. eller kort derefter, og brevet maa derfor snarest henføres til Erik Plovpenning eller Erik Glipping".

At dette sidste må være det rigtige, ses af en række særlige skrifttræk. Originaldiplomet for Væ stemmer nøje overens med en original udstedt endnu i Erik Plovpennings tid, 1250 17. maj, af hans bror, kong Abel (Atlas nr. 37). De udviser ensartet g, æ, d og afsluttende -m samt ensartede forkortelser for -bus og -que, delvis også for et. De må være skrevet af samme skriver, der iøvrigt viser nært slægtskab og eventuelt er identisk med en skriverhånd, kendt fra originaler fra Erik Plovpenning 1235-42 (nr. 206 lig Atlas nr. 23, samt Atlas nr. 28-29). Hovedreglen var, at skriverne kun fungerede en kortere årrække ved kongens kancelli i 13. århundrede (Niels SkyumNielsen, Dansk brevvæsen, 322 ff., 325). Meget taler således for at henvise diplomet for Væ til Erik Plovpenning, og kun til ham. Det støttes af, at seglet har været forskelligt fra Erik Glippings segl (se under 4), der er ensartet i hele hans regeringstid (DKS. nr. 19).

E. dei gracia Danorum Sclauorumque rex. Wæ inhabitantibus salutem et graciam.

Diutino grauamini uestro condolentes. hanc uobis graciam indulgemus. ut molas manuales uobis habere liceat in domibus uestris prohibentes districtius ne quis super hoc uos audeat molestare. annonam uestram ad molendina ferre compellendo.

22 E.=Ericus. 26 uos] tilføjet over linien med henvisningstegn A.

Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til indbyggerne i Væ hilsen i nåde.

Idet vi føler med jer i jeres langvarige trængsel, bevilger vi jer denne nåde, at det må være jer tilladt at have håndkværne i jeres huse, og vi forbyder meget strengt, at nogen fordrister sig til at besvære jer angående dette ved at tvinge jer til at føre jeres korn til møllerne.