© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
E. dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus hoc scriptum cernentibus in perpetuum.
Notum sit presentibus et futuris quod attendentes fidelitatem obsequii quod dilectus nobis dominus Wizlauus Ruianorum princeps nobis exhibuit indesinenter. et quod ipse et sui legitimi successores nobis et nostris legitimis successoribus in posterum exhibebunt dignum duximus deuotionem ipsius et successorum suorum obsequium respicere congruenter. et ob hoc sibi et suis legitimis successoribus medietatem Wolegust cum suis attinentiis iure feodali duximus concedendam. Et ne eis super hoc beneficio in posterum ulla possit oriri calumpnia uel ullum possit fieri preiudicium uel grauamen. presentes litteras eis contulimus sigilli nostri munimine roboratas.
Datum apud Jurisburgh. anno ab incarnatione domini. mo. cco.xxxovo. nonas februarii.
8 E.= Ericus.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen til evig tid.
Det skal være bekendt for nulevende og tilkommende, at vi under hensyn til den troskab og lydighed, som den os elskelige hr. Vitslav, Rygboernes fyrste, uophørligt har vist os, og som han og hans retmæssige efterfølgere for eftertiden vil vise os og vore retmæssige efterfølgere, har anset det for rigtigt på passende måde at tage hensyn til hans hengivenhed og hans efterfølgeres lydighed, og derfor har vi ment lensretligt at burde tilstå ham og hans retmæssige efterfølgere halvdelen af Wolgast med dens tilligender. Og for at der ikke for eftertiden skal opstå nogen trætte for dem eller ske dem nogen skade eller tynge angående dette len, har vi overdraget dem dette brev bestyrket ved vort segls værn.
Givet i Jørgensborg år 1235 for Herrens kødbliven den 5. februar.
Da Erik på dette tidspunkt kun var 18-19 år (født 1216; Annales Danici 102) og hans far den dominerende regent (jf. nr. 106—07), kan det ikke udelukkes, at det foreliggende lensbrev blot er et modstykke til et nu tabt lensbrev fra Valdemar Sejr, jf. brevparret nr. 120—21.