© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Gregorius episcopus, seruus seruorum dei, dilectis filiis abbati et conuenG tui monasterii de Loco Dei, Cisterciensis ordinis, Ripensis diocesis, salutem et apostolicam benedictionem.
Cum a nobis petitur, quod iustum est et honestum, tam uigor æquitatis quam ordo exigit rationis, ut id per solicitudinem offitii nostri ad debitum perducatur effectum. Eapropter, dilecti in domino filii, uestris iustis postulationibus grato concurrentes assensu personas uestras et monasterium uestrum, in quo diuino estis obsequio mancipati, cum omnibus bonis, que in presentiarum rationabiliter possidet aut in futurum iustis modis prestante domino poterit adipisci, sub beati Petri et nostra protectione suscipimus. Specialiter autem terras, possessiones, redditus ac alia bona uestra, sicut ea omnia iuste et pacifice possidetis, uobis et per uos eidem monasterio auctoritate apostolica confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus. Nulli ergo omnino hominum (liceat hanc paginam nostre protectionis et confirmationis infringere uel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare presumpserit, indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum.
Datum Perusii iio kalendas nouembris pontificatus nostri anno octauo).
12 abbati] kan ikke identificeres. 20-21 prestante domino] i parentesa. 25-29 hominum indtil octauo)] hominum etcetera ut supra a, der dermed muligvis henviser til nr. 198, der står umiddelbart foran, selv om det ikke indeholder sanctio-formlen Nulli ergo. Udfyldt for datumsformlen efter nr. 198, for sanctio efter den almindelige formular som f. eks. i Dipl. Danicum I : 5 nr. 219-20.
Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner abbed og menige konvent i Løgum kloster af cistercienserordenen i Ribe stift hilsen og apostolisk velsignelse.
Når man beder os om, hvad der er ret og rigtigt, fordrer både billighed og fornuft, at vi i kraft af vort embede drager omsorg for, at det virkeliggøres på behørig måde. Derfor, elskede sønner i Herren, giver vi gerne vort samtykke til jeres berettigede forlangender og tager jeres personer og jeres kloster, hvor I tjener Gud, tillige med alt det gods, som det for øjeblikket besidder med gyldig adkomst eller med Guds hjælp vil kunne erhverve i fremtiden på retmæssig vis, under Skt. Peders og vor beskyttelse. Men vi stadfæster særligt med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brevs værn for jer og gennem jer for samme kloster jorderne, besiddelserne, indtægterne og jeres andet gods, således som I besidder det altsammen retmæssigt og uanfægtet. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort beskyttelses- og stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' vrede.
Givet i Perugia den 31. oktober i vort pavedømmes ottende år.
Teksten er i Løgumbogen forkortet til slut, så kun de indledende ord i sanctionen er medtaget Nulli ergo omnino hominum, resten udeladt med tilføjelsen etcetera ut supra. Datumsformlen er således slettet. Skriveren af Løgumbogen har ved anden lejlighed mekanisk sammenstillet to buller med samme pavenavn, skønt de er udstedt af henholdsvis Innocens III og Innocens IV (Dipl. Danicum I:4 s. 227). Det samme kunne eventuelt tænkes at foreligge her, så Gregorius både kunne være Gregor IX og tidligere og senere paver, dog måske snarest Gregor X (jf. nr. 72). En datering til [1227-1276?] var da mulig.
Imidlertid er der et enkelt træk i teksten, der styrker en tidsfæstelse i tilknytning til de øvrige cistercienserbuller af 1234. Løgum er udtrykkeligt lokaliseret til Ripensis diocesis, og en sådan præcisering synes at være indført fra 1231 i pavelige skrivelser til klostre (findes ikke hos Auvray I nr. 532-3, 580-1, 593, 600, 615, 631, 648 og 653 fra første halvår af 1231; derimod er stiftsbetegnelsen indføjet i nr. 696, 728, 779-80, 896 o. s. v. fra 1231-32). Selv om reglen ikke er undtagelsesløs, må en anførelse af stiftet i det hele siges at udelukke en datering til før 1231. På denne baggrund kan det synes rimeligt at knytte nærværende tekst til bullen af 1234 31. oktober (nr. 198), som i Løgumbogen er placeret umiddelbart foran. Det er i det mindste ikke utænkeligt, at Løgum kloster kan have skaffet sig en værnebulle som den foreliggende ved denne lejlighed i 1234, hvor det sammen med andre danske klostre og ordensgrenen i Danmark som helhed havde sine repræsentanter i livlig virksomhed ved pavehoffet (nr. 188—96, 198, 201). Datering: [Omkring 1234 31. oktober?].