© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Episcopo. Ripensi.
Ex tenore litterarum uestrarum accepimus quod cum presbiter lator presentium de morte cuiusdam hominis infamatus indicta sibi purgatione defecit. ac quidam coram uobis iurantes ipsum predicti homicidii. reum esse uos eundem sententialiter officio beneficioque priuatum. ad sedem apostolicam destinastis. super eo consilium petiturum. quod de predicto crimine recipere penitentiam recusabat. Verum cum ipsius presbiteri confessio contraria uestris litteris uideatur. eo quod dicit se illorum testi- monio condempnatum qui ipsum odio persecuntur antiquo. quos uos suis. conpurgatoriis ydoneis non admis<s>is. contra ipsum tanquam conpurgatores sicut uobis placuit induxistis. ac se asserat obiecti criminis lesam conscientiam non habere. super (quo tam anime sue quam fame sibi petiit misericorditer prouideri). Nos igitur (auctoritate domini pape ipsum ad uos) remittimus. ut si relationi confessionis eius ueritas suffragatur. per uos reuocato prudenter iniusto illato grau<a>mine. pena <uel> penitentia non prematur. quem secura conscientia non accusat.
21 Episcopo] initialet mangler a. — Episcopo Ripensi= Gunnero.
1 condempnatum] condepnatum uden forkortelsesstreg a. — odio] ordio med r underprikket a. 2 conpurgatoriis] man venter conpurgatoribus. — admis<s>is] admisistis a. — tanquam] n synes rettet a. 4-6 super indtil remittimus] super etcetera. Nos igitur etcetera. usque remittimus. a, udfyldt efter tilsvarende formler hos Lea s. 68 og 115, men på dette tidspunkt ligger de ikke helt fast i de pavelige pønitentiarers breve. 7 grau<a>mine] grauimine a. — pena <uel> penitentia] pena penitentia a, af Lea læst som pena penitentiaria, men det sidste ord, der skrives pnia med forkortelsesstreg lader sig ikke opløse på denne måde, ligesom terminologien i formularsamlingen ikke tillader en sammenblanding af pena og penitentia.
Til biskop Gunner af Ribe.
Af ordlyden af Eders brev har vi erfaret, at I ved dom har berøvet en præst embede og beneficium — da han, nærværende brevfører, var i vanry for en mands død, og den renselse, der blev pålagt ham, bristede, og nogle for Eder svor ham skyldig i fornævnte manddrab — og har sendt samme til det apostoliske sæde for at bede om råd angående dette, at han nægtede at påtage sig bod for den fornævnte forbrydelse. Men denne præsts bekendelse ses at være i modstrid med Eders brev, fordi han siger, at han er dømt ved vidnesbyrd af folk, som forfølger ham af gammelt had, hvem I efter forgodtbefindende har ført frem imod ham som mededsmænd efter at have nægtet adgang for hans egne, hertil skikkede mededsmænd, og han forsikrer at have en god samvittighed med hensyn til den forbrydelse, han beskyldes for. Han har derfor bedt om, at der i barmhjertighed blev draget omsorg for såvel hans sjæl som hans rygte i denne sag. Vi sender ham altså på hr. pavens myndighed tilbage til Eder, for at han, som ikke anklages af sin rene samvittighed, efter at den tunge uretfærdighed, han har været genstand for, klogt er blevet tilbagekaldt, ikke skal belastes af Eder med straf eller bod, såfremt sandheden støtter hans beretning og bekendelse.
Ifølge Haskins, The sources for the history of the papal penitentiary s. 429-32 tilhører formlerne i denne samling, der formentlig betegnedes Formularium originale, den sidste halvdel af Gregor IX.s pontifikat, 1227-41. Han daterer dem efter personer og begivenheder til 1234-43 (og som samler udpeges kardinalpresbyteren Thomas af Capua, død 1239). Modtageren må herefter være bisp Gunner af Ribe, fungerende 1230-45/46.