Til biskoppenN af Ferrara fra AlbrektN.

Han tager sin tilflugt til hans råd for en påtrængende sag. De af Tysklands fyrster, som er kirken tro, er nemlig lede og kede af, at der ikke, som de forlanger det, er sendt en kardinallegat deN latere, hvilket de har forlangt forrige og foregående år, for at de oplyste ved hans råd og dåd kunne mødes enstemmigt og vælge en fremtidig konge, i henhold til hvad der blev bestemt af dem sammen med kongerne af Ungarn og Danmark. Paven har ikke sørget for at sende en legat, idet han som årsager, der umuliggjorde sagen, har angivet ængstelse, og forskrækkede heraf har de afstået fra den sag, de var begyndt på. HanN erklærer, at paven ikke skulle angive disse intetsigende årsager, hvis han ville bringe sagen til afslutning, og heller ikke udskyde den, for på den måde er nogle fyrster i fortvivlelse faldet fra og har virket til gunst for Frederik. Hvis tyskerne havde haft en legat dengang, så havde hele sagen været afgjort ved valget af en ny konge. HanN beder om, at hanN tilskynder paven til, at man imødekommer fyrsterne angående en legat Hvis ikke der bliver sendt en legat før dette efterår, vil størstedelen af Tysklands biskopper og alle de verdslige fyrster uden tvivl betræde Lombardiet i al deres styrke til hjælp for Frederik. Hvis der bliver sendt en legat inden nævnte frist, vil ethvert håb blive tilintetgjort for Frederik, og en ny konge vil blive kåret til hæder for kirken og til glæde for Lombardiet.....

Givet den 10. april 1241.