Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen til evig tid.

For i alle ting at yde Guds majestæt tilbørlig ære og for på samme gang desto visere at drage omsorg for vor sjæl efter dette køds endeligt med hjælp af forgængelige og forkrænkelige ting, tilstår vi såvel efter moden overvejelse af, hvad vi ønsker, som ved vor elskede magister Bos, Roskildeprovstens mellemkonmst, at alle jorder, tilhørende Roskildekirkens kanniker, både de fælles, nemlig dem, der hører til deres fællesbord, og de jorder, egne og særlige, der jo er tillagt de enkeltes præbender, og alle disses landboer og gårdsæderN, der til enhver tid dyrker og bor på nævnte jorder, skal være fri og fritaget til evig tid for leding og stud og enhver kongelig ret, som de hidtil havde været forpligtet ved over for os eller vore forgængere, og vi forbyder strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore ombudsmænd herefter på nogen måde drister sig til at fortrædige omtalte kanniker eller deres landboer angående denne vor gave. Men det er vor vilje, at det skal komme til kundskab for alle og enhver, at samme kanniker enkeltvis på tro og love har aflagt løfte til os om, at de for erhvervelsen af denne gave såvel i vor levetid som efter at vi er afgået ved døden, med skyldig ærbødighed ved egen møje og på egen bekostning skal lade celebrere en messe for de afdøde ved et særligt alter, således som det klart fremgår af deres brev, der er affattet om samme sagN. Men for at vor fornævnte gave i eftertiden skal anses for uforanderlig og urokkelig af alle, har vi ladet dette dokument bestyrke med vort segl og segl tilhørende vore elskede brødre, hertug Abel og hr. Kristoffer, hr. Uffe, ærkebiskop af Lund, hr. Niels, biskop af Roskilde, Vagn Gunnesen, Anders Grosen, Mogens Ugodsen og andre.

ForhandletN i Roskilde år 1241 for Herrens menneskevorden i juli må ned, den 2. i samme måned.