Uffe, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, til alle, der ser dette brev, hilsen med alles frelser.

Da kirken, vor fromme moder, glæder sig over ro og enighed blandt sine børn, som hun ved kærlighedens bånd forener med Gud Fader, og ved kiv og splid blandt sine lemmer lider smerteligt under den strid, der angriber denne ro og enighed, så er det på grund af menneskenes korte hukommelse, som ikke er i stand til i lang tid at have fuldt kendskab til alting — hvilket snarere er guddommeligt end menneskeligt — hendes ønske, at de ting optegnes i autentiske dokumenter, som med frelsebringende omsorg er foretaget på rette måde til genoprettelse af freden, for at ikke det, som een gang er afsluttet på lovmæssig måde efter fremsynede overvejelser, atter skal genopvækkes og vende tilbage på grund af nederdrægtige og trættekære mennesker. Da vi derfor for visitationens skyld foretog en rejse til Århuskirken, har vi fundet, at denne kirke var kommet ud i en meget alvorlig og forvirrende splid som følge af en strid mellem vor ærværdige broder i Kristus biskoppenN på den ene side og kapitlet ved samme kirke på den anden angående retten til at vælge kanniker til ledige præbender i samme kirke, hvilken strid havde varet længe og forvoldt alvorlige udgifter og besværlighederN, idet hver af parterne hævdede, at den fornævnte ret kun tilkom den i henhold til en gammel, gyldig og hævdvunden sædvane, uanset indsigelsen fra modparten. Vi tog så broder Absalon, provincialpriorenN, og visse andre, hvis råd vi fandt nødvendigt for os i denne sag, til os, og efter at der nu i lang tid var forhandlet og foretaget omhygelige overvejelser om at få et forlig i stand imellem dem, så samtykkede omsider begge parter - summarisk, uden offentlighed i sagerne og forstyrrende rettergang desangående — i, at biskoppen selv, når et præbende er ledigt i samme kirke, på det tidspunkt han kan og vil, skal forhandle i fællesskab med de kanniker, som residererN og dem af de andre, som han kan få kaldt sammenN, og som er til stede i hans nærværelse, om valg og indsættelse af en kannik, og han skal selv foretage valg sammen med dem. Og hvis den ene halvdel af dette kapitel vælger en og den anden halvdel en anden, skal biskoppen overdrage det omtalte præbende til hvem, han vil, af disse to valgte. Thi hans stemme, lagt til den ene eller anden part, skaber flertal og den afgørende part. Men hvis den ene part har to eller flere stemmer mere end den anden part, skal biskoppen følge denne større part ved overdragelsen og valget. Da nu altså samme biskop på sine vegne og ærkedegnenN på den anden side på egne og kapitlets vegne efter befaling fra samme kapitel efter at have aflagt korporlig ed i vore hænder urokkeligt har lovet, at de vil anse fornævnte forlig for gyldigt og urokkeligt, har vi efter begge parters indtrængende opfordring og til vidnesbyrd om fornævnte ting ladet nærværende brev bestyrke med vort, med denne biskops samt med samme kapitels segl.

ForhandletN i Århus i nærværelse af følgende herrer: fornævnte broder Absalon, provincialprior, provst Peder, Ka.N, notar hos hr. hertugenN og vore klerke magister Sasser, Niels Tysker, kannik i Lund, magister Svend, kannik i Ribe, Illug og Niels fra Dallerup, præster, Jens, degn fra Malling, idet Herrens år 1245 den 18. januar.