næste

U. dei gratia Lundensis archiepiscopus Swecie primas. omnibus presens scriptum cernentibus in omnium saluatore salutem.

Cum pia mater ecclesia quos caritatis unit uinculo deo patri de filiorum gaudet concordia et quiete. ac iurgiorum litigiis quibus eadem inpugnatur dolorem in membris suis patitur et scissuram. salubri prouisione circa pacis reformationem rite gesta munimentis attenticis desiderat commendari. ne propter breuem hominum memoriam que plenam diu de omnibus quod pocius diuinitatis est quam mortalitatis. noticiam habere non possit semel terminata legitime et prouida deliberacione sopita recidiua denuo malignantium calumpnia suscitentur. Hinc est quod cum uisitationis causa ad Arusiensem ecclesiam transitum faceremus propter controuersiam inter uenerabilem in Christo fratrem episcopum ex parte una et capitulum ecclesie eiusdem ex altera super iure eligendi canonicos ad prebendas uacantes in eadem ecclesia grauibus expensis et laboribus diucius agitatam. utraque parte contendente sibi tantum ius predictum competere non obstante contradiccione alterius partis ex antiqua consuetudine rationabili et prescripta. ipsam ecclesiam in satis graui discordia et perturbacione inuenimus constitutam. Sane fratre Absalone priore prouinciali et quibusdam aliis quorum consilium nobis fuit in hac parte necessarium assumptis nobiscum et de composicione inter eos facienda deliberacione diligenti adhibita iam diucius tractatum fuisset. tandem utraque pars absque causarum strepitu et iudiciorum tumultu in hoc de plano consensit ut uacante aliqua prebenda in eadem ecclesia episcopus ipse quando uelit ac possit cum residentibus et aliis canonicis quorum copiam habere poterit in presencia sua constitutis de electione instituendi canonici communiter tractabit et ipse cum eis eligat. Et si una medietas ipsius capituli unum elegerit et altera medietas alter<um > idem episcopus ex hiis duobus electis cui ipse uoluerit prebendam conferat memoratam. quia persona ipsius utrilibet parti adiecta maiorem numerum et partem efficit pociorem. Si uero pars alia alteram duabus personis uel pluribus superauerit episcopus ipse in conferendo electionem maioris partis sequitur. Quia igitur idem episcopus pro se archydyaconus uero ex altera parte pro se et capitulo de mandato eiusdem capituli fide in manibus nostris corporaliter prestita firmiter promiserunt se predictam compositionem firmam et ratam habituros. nos ad utriusque partis instanciam et predictorum euidenciam presentem paginam sigillo nostro et ipsius episcopi necnon et eiusdem capituli fecimus roborari.

Actum Arus presentibus dominis predicto fratre Absolone priore prouinciali. preposito Petro. Ka. notario domini ducis et clericis nostris magistro Sacero. Nicholao Theotonico. canonico Lundensi. magistro Swenone. canonico Ripensi. Yllugh et Nicholao de Daldorp. sacerdotibus. Iohanne dyacono de Malend anno domini. mo. cco.xlo.vo. quintodecimo. kalendas februarii.

35 alter<um>] altera a.

Uffe, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, til alle, der ser dette brev, hilsen med alles frelser.

Da kirken, vor fromme moder, glæder sig over ro og enighed blandt sine børn, som hun ved kærlighedens bånd forener med Gud Fader, og ved kiv og splid blandt sine lemmer lider smerteligt under den strid, der angriber denne ro og enighed, så er det på grund af menneskenes korte hukommelse, som ikke er i stand til i lang tid at have fuldt kendskab til alting — hvilket snarere er guddommeligt end menneskeligt — hendes ønske, at de ting optegnes i autentiske dokumenter, som med frelsebringende omsorg er foretaget på rette måde til genoprettelse af freden, for at ikke det, som een gang er afsluttet på lovmæssig måde efter fremsynede overvejelser, atter skal genopvækkes og vende tilbage på grund af nederdrægtige og trættekære mennesker. Da vi derfor for visitationens skyld foretog en rejse til Århuskirken, har vi fundet, at denne kirke var kommet ud i en meget alvorlig og forvirrende splid som følge af en strid mellem vor ærværdige broder i Kristus biskoppen på den ene side og kapitlet ved samme kirke på den anden angående retten til at vælge kanniker til ledige præbender i samme kirke, hvilken strid havde varet længe og forvoldt alvorlige udgifter og besværligheder, idet hver af parterne hævdede, at den fornævnte ret kun tilkom den i henhold til en gammel, gyldig og hævdvunden sædvane, uanset indsigelsen fra modparten. Vi tog så broder Absalon, provincialprioren, og visse andre, hvis råd vi fandt nødvendigt for os i denne sag, til os, og efter at der nu i lang tid var forhandlet og foretaget omhygelige overvejelser om at få et forlig i stand imellem dem, så samtykkede omsider begge parter - summarisk, uden offentlighed i sagerne og forstyrrende rettergang desangående — i, at biskoppen selv, når et præbende er ledigt i samme kirke, på det tidspunkt han kan og vil, skal forhandle i fællesskab med de kanniker, som residerer og dem af de andre, som han kan få kaldt sammen, og som er til stede i hans nærværelse, om valg og indsættelse af en kannik, og han skal selv foretage valg sammen med dem. Og hvis den ene halvdel af dette kapitel vælger en og den anden halvdel en anden, skal biskoppen overdrage det omtalte præbende til hvem, han vil, af disse to valgte. Thi hans stemme, lagt til den ene eller anden part, skaber flertal og den afgørende part. Men hvis den ene part har to eller flere stemmer mere end den anden part, skal biskoppen følge denne større part ved overdragelsen og valget. Da nu altså samme biskop på sine vegne og ærkedegnen på den anden side på egne og kapitlets vegne efter befaling fra samme kapitel efter at have aflagt korporlig ed i vore hænder urokkeligt har lovet, at de vil anse fornævnte forlig for gyldigt og urokkeligt, har vi efter begge parters indtrængende opfordring og til vidnesbyrd om fornævnte ting ladet nærværende brev bestyrke med vort, med denne biskops samt med samme kapitels segl.

Forhandlet i Århus i nærværelse af følgende herrer: fornævnte broder Absalon, provincialprior, provst Peder, Ka., notar hos hr. hertugen og vore klerke magister Sasser, Niels Tysker, kannik i Lund, magister Svend, kannik i Ribe, Illug og Niels fra Dallerup, præster, Jens, degn fra Malling, idet Herrens år 1245 den 18. januar.