I faderens og sønnens og den Helligånds navn, amen. Til alle troende kristne, der får dette brev at se, sender Sakse, søn af Torben, hilsen til evig tid.

Når jeg ved en indgivelse af den Helligånd tager det i betragtning, der skal times mig på den yderste dag, og at intet under solen forbliver urokkeligtN undtagen det, som for sjælenes frelse skænkes til fromme formål og til klostergivne mænd, der er hengivet til tjeneste for Gud, tilstår og erkender jeg, der er sund på sjæl og legeme, ud af ærbødighed for Jesus Kristus og hans moder, den hæderfulde jomfru Maria, og af ærbødighed for mine forældre og min hustru Malhilds forældre, saligt ihukommet, som hviler og sover i fredens søvn i Esrom kloster, at jeg overhovedet ingen ret har i landsbyen Nødebo så lidt som i agre, enge, søer, fiskevande, skove og møller, der hører til nævnte landsby, når blot undtages en øre skyldjord med de enge og agre, skove og vande, der hører til samme lille jordstykke, og jeg giver udtrykkeligt i mit eget og i min hustru Malhilds navn, hvem nævnte landsby syntes at tilhøre ifølge arveretten eller en hvilken som helst anden adkomst, og i vore børns, dem, vi nu har eller som en Herrens gave vil få i fremtiden, ja endog i vore andre slægtninges navn afkald på indsigelseN om ikke udbetalte penge eller ligeledes om ikke afvejede penge og enhver anden indsigelseN, som kunne tilkomme mig eller omtalte personer på noget tidspunkt, og på al retshjælp fra kanonisk og romersk ret og al sædvane, der i Danmarks rige plejer at blive overholdt som lov. Jeg giver også nævnte kloster og dets befuldmægtigede, abbederne, priorerne, underpriorerne og kældermestrene, som til enhver tid måtte være der, i mit og min hustrus og mine arvingers navn fuld myndighed og fri adgang til at besidde og beholde for sig eller endog sælge eller på en hvilken som helst måde afhænde nævnte gods efter deres vilje og forgodtbefindende. Jeg lover også ved håndslag på mine og min hustrus og alle vore arvingers vegne urokkeligt at iagttage og overholde alle ovenfor nævnte stykker i alle enkeltheder og ikke nogensinde handle derimod ved noget kunstigt eller snedigt greb, uanset den strid, som i mit navn og ovenfor nævnte personers navn for retten eller uden for retten havde været ført mellem mig og sankt Mariaklostret i Esrom i Roskilde stift om omtalte gods.

ForhandletN i Slangerup i det Herrens år 1246 den 17. august i nonnernes kirke sammesteds i nærværelse af nedenfor antegnede vidner. Magister Peder, søn af Rane, kansler hos Erik, de Danskes berømmelige konge, magister Bo, domprovst ved Roskildekirken, magister Adam, kannik ved samme kirke, Tyge Bonde, kannik i København, hr. Troels, prior, og hr. Jens, underprior fra Æbelholt, magister Tote, skoleforstander i København, hr. Asser, præst, forstander for nonnerne i Slangerup, hr. Harald, marsk, hr. Arnger Bondesen, hr. Jakob Bille, hr. Peder Yrt, Svend, søn af Troels, og mange andre var til stede ved denne handling. Til bevis herfor har Erik, de Danskes og Venders berømmelige konge, magister Peder, kansler, magister Bo, provst i Roskilde hængt deres segl ved dette dokument på min bøn og opfordring.