Til biskop Esger af Ribe.

Vor elskede søn magister HumbaldN, provst ved Gamtofte kirke, har fremført for os, at skønt Anders Grosen, forhen ridder, stod i gæld til ham for en sum penge, og der endnu ikke er ydet ham godtgørelse derfor, nægter dog den velbyrdige kvinde Ingeborg, enke efter Absalon Stange, og andre fra Odense og Roskilde stifter, der er børn og arvinger efter denne (Anders), at yde ham godtgørelse for denne gæld, selv om han er rede til at føre bevis for den på lovlig vis, og de anfører på uretmæssig måde, at han ikke bør have adgang til at føre bevis for fornævnte gæld, da de under foregivende af, at det er sædvane i denne del af Danmarks rige, tilbyder at ville føre negativt bevisN desangående. Af denne grund har han i ydmyghed bønfaldet os om, at vi af faderlig omhu ville sørge for at drage omsorg for ham i så henseende. Og derfor befaler vi dig, broder, at du efter at have stævnet parterne skal påhøre sagen og på retmæssig måde optage deres beviser uanset denne sædvane og føre denne sag til en tilbørlig afslutning med tilsidesættelse af appel, og uden at der påløber renter, og lade det, som du bestemmer, urokkeligt overholde på vor myndighed. Men hvis de vidner, der bliver udmeldte, undslår sig af venskab, had eller frygt, skal du under anvendelse af kirkens straf med udelukkelse af appel tvinge dem til at aflægge sandt vidnesbyrd.

Givet i Lyon den 5. november i vort fjerde år.