1249

U 1183. 27. august. 330

Biskop Svend af Århus' testamente.

A: foregiven original, tabt – Aa: Gl. kgl. Saml. fol. 844, (Anne Krabbes kopibog), f. 343r med overskrift Copia litterarum Suenonis episcopi Arhusiensis ecclesiæ, efterfulgt f. 344r og 346r af to oversættelser til dansk, den sidste ifølge tilskrift med anden hånd i overskriften ved Jørgen Kaas Ericksøn (enten Jørgen Kaas, lensmand på Århusgård, †1619, eller Jørgen Kaas (Sparre-Kaas), t1634); endvidere findes en afskrift af oversættelsen i Ny kgl. Saml. fol. 558 (Dyrskøt) f. 44r.

Diplomforlæg: Biskop Svend af Århus 1183 27. august, Dipl. Danicum I:3 nr. 112. Tryk: Erslev, Testamenter 2 nr. 1 B; Kyrkohist. Årsskrift 38 (1939) 125; Århus stifts årbøger 57 (1964) 229 (både tekst og oversættelserne). Reg.: Rep. nr. 41. Monogr.: Erik Schalling, Kanonisk eller nationell rått, Kyrkohist. Årsskrift 38, 122, 126, 130 flg.; Niels Knud Andersen, Striden mellem Øm kloster og Århusbisperne, Dansk teologisk Tidsskrift 2 (1939) 134 flg.; Skyum-Nielsen, Kirkekampen i Danmark, 187 og 312 note 57-58; Sv. E. Green Pedersen, Øm klosters grundlæggelse og dets forhold til biskop Sven af Århus, Århus stifts årbøger 57 (1964) 218 flg. Dette »tredie« testamente af biskop Svend af Århus, t1191 30. oktober, SS. min. II 192, kendes kun gennem en afskrift fra omkr. 1600 efter ubekendt overlevering. Det angiver at være udstedt 1183 27. august, samme år og dag som hans andet testamente, Dipl. Danicum I:3 nr. 112, men det har en vidneliste med personer, som umuligt kan forenes med det angivne udstedelsesår. Kong Valdemar II Sejr, ærkebiskop Anders Sunesen af Lund samt kongens kansler, biskop Peder af Roskilde optræder først sådan i 1202 og senest i 1214, biskop Peders dødsår. Ud over den åbenlyse modstrid mellem datering og vidneliste er der andre forhold, der i denne forbindelse taler for uægtheden. I modsætning til det andet testamente indledes der her med en kompliceret gudspåkaldelse, en intitulatio, en adresse og en salutatio med perpetuitetsformel samtidig med, at man i forkortet form bibeholder intitulatio på samme plads som i det andet testamente efter de der indledende arengaformler. Desuden erstatter man quecunque in predictis uillulis . . . . . a me in obitu possessa . . . . . exposita med en almindelig pertinensformel cum omnibus eorum attinentibus . . . . . perpetuo libere possidenda, hvortil man betoner, at godset i landsbyerne havde bispen erhvervet de meis propriis. Derved kommer det »tredie« testamente på linie med den uægte stadfæstelse af ærkebiskop Absalon af 1183 27. august, Dipl. Danicum I:3 nr. 115. Da forlægget som nævnt er ukendt, kan man kun gisne om tidspunktet for affattelsen af det uægte testamente. Det kan tidligst være sket [1202-1214], svarende til, at biskop Svends efterfølgere Peder Vognsen (1191-1204) eller dennes broder Skjalm Vognsen (1204-1215) kan have rejst tvivl om berettigelsen af biskop Svends dispositioner, cf. Dipl. Danicum 1:3 nr. 115 indledningen, men det kan også sættes i forbindelse med striden mellem abbed Bo og biskop Tyge af Århus i 1260'erne om gæsteriet, cf. Skyum-Nielsen, Kirkekampen i Danmark, p. 185-88, jf. også Green Pedersen, Øm klosters grundlæggelse og dets forhold til biskop Sven af Århus, Århus stifts årbøger 57 p. 218 flg., som tillige peger på en strid i 15. årh. som en mulig anledning til forfalskningens tilblivelse. Dipl. Dan. 1. rk. VII nr. 330; DRB. I:7 nr. 330 (i oversættelse).

Tekstgrundlag a.

In nomine domini, sanctæ et indiuiduæ trinitatis, patris, filii et spiritus sancti. Sueno, dei gratia Arhussiensis ecclesiæ uocatus episcopus, omnibus hoc scriptum cernentibus, præsentibus et futuris, in perpetuum salutem.

Præteritorum memoriam occupat obliuionis ærugo, quum id, quod factum fuerit, euidentis testimonii non apparet iudicio, sicque facti ignorantia ueritati nonnunquam præiudicium parit, cum in argumentum ipsius aliquam certitudinem priorum negligentia non relinquit. Igitur ad uitandum huius erroris obstaculum, ego Sueno Arhussiensis episcopus, fragilitatis meæ et excessuum meorum non immemor, quod pro remissione peccatorum meorum, ecclesia teste lectoribusque ecclesiæ præsentibus et consentientibus, feci, quo minus a memoria excideret, præsenti cartulæ inscriptum reliqui. Nouerit igitur præsentium posterorumque deuotio, quod ego, cum in bonis ecclesiæ multiplicandis sedulus satis ac solicitus, apud alios laborassem, aliquam etiam prædiorum meorum particulam pauperum Christi, griseorum uidelicet monachorum, usibus conferre consultum duxi. Prædictis itaque fratribus et loco de Cara insula willulam quandam nomine Karlebye, quam ab eis necessitate quadam antea compulsis de bonis propriis emeram, iterum assignando iure pleno liberam reddidi.Prædia etiam uillarum istarum, scilicet Attetorp, Ågetorp, Rossemose, Enningh, Hagetuedt och Hylldestadt, quæ bona patrimonii jure aut emptionis titulo de meis propriis obtinui, cum omnibus eorum attinentibus, agris, syluis, aquis, pratis, pascuis, memorato loco et fratribusin Christo pro remedio animæ meæ assignaui integraliter perpetuo libere possidenda. Præterea et iumenta indomita, quæcunque in prædictis prediis in synderherridt noscuntur, eorundem fratruUm usibus assignaui. Ego Sueno episcopus hoc testamentum condidi anno ab incarnatione domini 1183 vi. calendas septembris, præsentibus regni principibus et ecclesiarum prælatis, hisce uidelicet reuerendissimo Danorum rege Valdemaro necnon uenerabili Andrea Lundensis ecclesiæ archiepiscopo et Petro Roschildensis episcopo, illustrissimi regis Danorum cancelario, Omero, Burlaneo electo, Alberto, abate de Esserom. Quicunque hæc imminuerit uel immutauerit, immutet deus partem eius de regno suo. Amen. Amen.

43 iudicio] læs: indicio. 46 lectoribusque] læs: rectoribusque, cf. oversættelsernes hindis forstanderis. 51 iure pleno liberam reddidi] liberam reddidi pleno iure med omflytningstal Aa. 56 fratruum] læs: fratrum. 59 Roschildensis] læs: Roschildensi. 60 Alberto] læs: Walberto. 61 immutauerit] retter fra mutauerit ved tilføjelse af i og nasalstreg over m Aa.

I Herrens, den hellige og udelelige treenigheds, faderens, sønnens og den helligånds navn. Svend, af Guds nåde kaldet biskop af kirken i Århus, til alle, der ser dette brev, nulevende og fremtidige, helse i al evighed.

Glemselens rust lægger sig over erindringen om det forbigangne, når det, der er sket, ikke fremgår af et vitterligt vidnesbyrd. Og på samme måde avler uvidenhed om de faktiske forhold ofte uret til skade for sandheden, når der ved forsømmelighed ikke skabes vished om det tidligere skete som bevis for sandheden. Derfor har jeg Svend, biskop af Århus, for at undgå denne fejlkilde med tanke på min skrøbelighed og mine forseelser, ladet optegne i dette brev, hvad jeg med kirken som vidne samt i nærværelse og med samtykke af kirkens ledere har foretaget mig til mine synders forladelse, for at det ikke skulde gå af minde. Derfor skal nulevende og kommende fromme mænd vide, at samtidig med at jeg nok så ivrigt og omhyggeligt i andres øjne arbejdede for at forøge kirkens gods, har jeg dog også anset det for velbetænkt at overlade en mindre del af mit jordegods til Kristi fattiges, nemlig til gråmunkenes brug. Jeg har derfor frit med fuld ret ved en ny opladelse gengivet fornævnte brødre og stiftelsen i Øm en torp ved navn Karleby, som jeg tidligere havde købt af dem for eget gods, idet de var stedet i en tvangssituation. Jeg har også til bod for min sjæl opladt omtalte stiftelse og brødre i Kristus jordegods i disse landsbyer, nemlig Attrup, Ørup, Rosmus, Ening, Hoed og Hyllested, som jeg har fået i fædrene arv eller har erhvervet for mit eget ved køb, med alle dets tilliggender, agre, skove, vande, enge, græsgange, at besidde fuldt ud frit evindeligt. Desuden har jeg også opladt alle de utæmmede stod, som vides at være på fornævnte jordejords i Sønder herred, til samme brødres brug. Jeg biskop Svend har opsat dette testamente år 1183 for Herrens menneskevorden den 27. august i nærværelse af rigets fyrster og disse prælater i kirkerne, nemlig Valdemar, de Danskes højst ærværdige konge, samt Anders, ærværdig ærkebiskop af kirken i Lund, og Peder, biskop af Roskilde, kansler hos de Danskes såre berømmelige konge, Omer, udvalgt biskop af Børglum, Valbert, abbed i Esrom. Den, der forstyrrer eller ændrer dette, hans lod skal Gud ændre i sit rige. Amen. Amen.