forrige næste

In nomine domini amen: ♦ Dudum exorta materia questionis inter Michaelem Tuli laycum actorem ex una parte, et religiosum uirum dominum Iohannem abbatem Loci Dei ex altera super quibusdam bonis et possessionibus in Bilstedterp et Arndrup cum molendino et ceteris pertinentiis, et coram domino Iohanne preposito in Almundsyssel, ac magistro Astra<t>o canonico Ri pensi, a reuerendo patre domino Isarno Lundensi archiepiscopo Suetiæ primate, iudicibus delegatis aliquandiu uentilata, tandem ex parte predicti abbatis, et Langszum sacerdotis rectoris ecclesiæ Hwytting, nomine fratris sui memorati Michaelis Tuli comparentis, et de ratihabitione ipsius sub pena centum marcarum usualium, cauentis, in nos Cristiernum Ripensem episcopum, et Iohannem archidyaconum nostrum extunc compromissum, fide hinc inde prestita, quod arbitrio, seu dicto nostro super predictis starent et omnino parerent: ♦ Nos igitur propter bonum pacis compromissum seu arbitrium predictum suscipientes, uisis petitionibus et allegationibus ipsius Michaelis, ac responsionibus et defensionibus ipsius abbatis intellectis, inuenimus monasterium Loci Dei supradictas possessiones omnes et singulas iusto titulo habuisse, et per quadraginta annos et amplius possedisse, prout in instrumento publico expresse apparet, comunicato consilio, dei nomine inuocato, arbitrando pronunciamus, sententiamus et diffinimus, sepedicta bona in Bilstedterp, et Arndrop cum molendino et ceteris pertinentiis pleno iure ad prefatum monasterium pertinere, predicto Michaeli super hoc perpetuum silentium imponentes, ac ipsum abbatem ab impetitione ipsius penitus absoluentes. ♦ In cuius rel testimonium sigilla nostra presentibus duximus apponenda: ♦ Actum Ripis in curia nostra. anno domini mo ccco viiio

31 Astra<t>o] Astraco Aa.

13: Dipl. Dan. 2. rk. II nr. 93.

I Guds Navn Amen! Da der for lang Tid siden er opstaaet Trætte mellem Lægmanden Mikkel Tule som Sagsøger paa den ene Side og Abbeden i Løgum Kloster, den fromme Mand Herr Jens, paa den anden Side angaaende noget Gods eller nogle Besiddelser i Bedstedterp og Arndrup med Mølle og øvrige Tilliggender, og da Sagen længe er blevet behandlet hos Herr Jens, Provst i Almindsyssel, og Magister Aastred, Kannik i Ribe, der (begge) af den ærværdige Fader Herr Isarn, Ærkebiskop af Lund, Sveriges Primas, var blevet delegerede som Dommere, saa blev da omsider vi, Biskop Kristian af Ribe og vor Ærkedegn Jens valgte til Voldgiftsmænd af fornævnte Abbed og Præsten Langsom, Sognepræst i Hvidding Kirke, der mødte paa sin Broders, den nævnte Mikkel Tules, Vegne og som under en Bøde af 100 Mark gængse Penge garanterede for hans Godkendelse. Efter at begge Parter havde aflagt Ed paa at de vilde rette sig efter og efterkomme vor Afgørelse eller Kendelse angaaende det fornævnte, saa har vi, idet vi paatog os fornævnte Voldgift eller Kendelse for Fredens Skyld, efter at have set den nævnte Mikkels Paastande og Søgsmaalsgrunde og læst den nævnte Abbeds Svar og Forsvarsgrunde fundet, at Løgum Kloster med fuld Ret besidder de ovennævnte Besiddelser, hver og en, og har besiddet dem gennem 40 Aar og længere, saaledes som det udtrykkeligt fremgaar af et offentligt Dokument, og vi forkynder, afsiger og afgør efter Raadslagning og med Paakaldelse af Gud ved denne Voldgiftskendelse, at det oftnævnte Gods i Bedstedterp og Arndrup med Mølle og øvrige Tilliggender med fuld Ret tilhører fornævnte Kloster, idet vi paalægger fornævnte Mikkel evig Tavshed herom og fuldstændig frikender nævnte Abbed for hans Krav. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vore Segl hænge under nærværende Brev. Givet i Ribe i vor Gaard i det Herrens Aar 1308.