Johannes, biskop, Guds tjeneres tjener, hilser sine ærværdige brødre ærkebiskop (Esger) af Lund, (Olov) af Uppsala og (Elav) af Nidaros med den apostoliske velsignelse.

Eftersom vi tager vore elskede sønner generalmagisteren og brødrene af dominikanerordenen til vor apostoliske kærligheds barm, da de i det hellige klosterlivs skønhed tjener alle dyders herre og ved at korsfæste deres kød med dets lyster og begæringerN ved deres eksempel drager andre til at tjene den højeste Gud, anser vi det for en værdig opgave, at de styrkes med passende værn, for at de kan tjene fredens ophavsmand med såmeget større fromhed, jo mere ro de har.

Da magisteren og brødrene, som de her for os har meddelt, af nogle mennesker, som ikke er bange for at tage herrens navn forfængeligt, er udsat for forskellige svære tab, fornærmelser, overlast og besværligheder i forskellige dele af verden udenfor Frankrig, ønsker vi at drage omsorg for magisterens og brødrenes ro og at imødegå de ondsindedes bestræbelser ; derfor pålægger vi Eder, brødre, ved denne apostoliske skrivelse, at I alle tre eller to eller blot een af Eder personlig eller ved een eller flere andre, selv om de befinder sig udenfor de lande, hvori I er indsatte som ombudN og dommere, skal bistå samme magister og brødre og virksomt forsvare dem og ikke tillade, at de på utilbørlig måde forulempes af de fornævnte eller hvilkesomhelst andre, eller at de udsættes for tab, voldshandlinger, fornærmelser eller besværligheder, således at I, når magisteren og brødrene eller deres befuldmægtigede derom henvender sig til Eder, skal skaffe dem retfærdighed fra ovennævnte og andre personer, hvem det så er, for hvilkesomhelst besværligheder, fornærmelser, voldshandlinger og tab nuværende og tilkommende med hensyn til, hvad der kræver retslig undersøgelse, summarisk og ligefremt uden offentlighed og uden formelig rettergangN, i øvrigt som hver enkelt sags beskaffenhed kræver det; dem, der således besværer dem, anmasser sig over for dem, og fornærmer dem, og ligeså dem, der er genstridige og oprørske, uanset af hvilken værdighed, stand, orden eller kår de måtte være, selv dem, der er udmærkede med bispeværdighed, skal I tugte under trusel om kirkens straf med tilsidesættelse af appel, nårsomhelst og så ofte som det er tjenligt, med påkaldelse af den verdslige arms hjælp hertil, uanset vor forgænger, salig ihukommelse pave Bonifacius 8.s konstitution, som fastsætter, at ingen må indkaldes for en domstol udenfor sin stad og sit stift fraset visse undtagelsestilfældeN og i disse ikke udover een dagsrejse fra sit stifts grænse, eller at dommere og ombudN, som er indsatte af fornævnte sæde, ikke må driste sig til at føre proces mod nogensomhelst udenfor den stad og det stift, hvori de er indsatte, eller overdrage een eller flere andre at optræde på deres vegne eller drage nogen mere end een dagsrejse ud over grænsen for hans stift, eller at ombud ikke må blande sig i andet end tydelige fornærmelser, voldshandlinger og andet, som kræver retslig undersøgelse, med tillæg af straf over dem, om de handler anderledes, og over dem, som har ansvar derfor; uanset også bestemmelsen på det almindelige kirkemøde om de to dagsrejserN, når blot ingen ved dette brevs myndighed stævnes for retten udover den 3. eller 4. dagsrejse udenfor deres egen stad og deres eget stift, og ligeså hvilkesomhelst andre bestemmelser af vore forgængere som romerske paver om ikke at stævne delegerede dommere og ombud så lidt som personer udover et vist antal for retten, eller andre bestemmelser, som på nogen måde kunde hindre Eders jurisdiktion eller myndighed og den frie håndhævdelse deraf i dette anliggende, eller om nogen under eet eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke skal kunne rammes af ban, suspension eller interdikt eller skal kunne stævnes for retten udenfor eller udover bestemte steder ved et apostolisk brev, som ikke fuldstændig, tydelig og ord til andet omtaler denne bevilling samt personer, steder, ordener og egennavne; endelig uanset alle mulige andre begunstigelser af dette sæde, almindelige eller særlige, hvilken ordlyd de så har, hvorved, når den ikke er udtrykkelig omtalt eller fuldt optaget i dette brev, udfoldelsen af Eders jurisdiktion i dette anliggende på nogen måde skulde kunne hindres, og hvorom – og om hvis fulde ordlyd – der i vort brev skal finde særlig omtale sted.

Forøvrigt er det vor vilje, og vi bestemmer med apostolisk myndighed, at hver enkelt af Eder skal kunne forfølge et afsnit heraf, selv om det er en anden, der er begyndt derpå, og selv om han, der begyndte derpå, ikke er forhindret ved nogen kanonisk hindring; endvidere, at fra dette brevs dato skal I og hver enkelt af Eder i alt og hvert det foran anførte, hvad enten det er påbegyndt eller ikke, nutidigt eller fremtidigt, have tildelt stedsevarende myndighed og jurisdiktion, så at I i kraft deraf i alt det foran anførte, hvad enten det er påbegyndt eller ikke påbegyndt, nutidigt og fremtidigt, og til forsvar for de ovennævnte kan gå frem ganske, som om det foran anførte, altsammen og hvert for sig, var påbegyndt af Eder, og at Eders og hver af Eders jurisdiktion i fornævnte sager, alle som een, var blevet gjort virksom for bestandig ved stævning eller på anden lovlig måde, uanset fornævnte forordning om konservatorer og enhver anden, der går herimod.

Givet i Avignon den 26. april i vort pontifikats tredje år.