Til vor elskede søn Vilhelm kaldet Krag, doktor i lovkyndighed, kannik i Lübeck og vor kapellan. Da vi ønsker at vise os velvillige overfor Din person, som nådens gavmilde giver har udmærket med boglig lærdom, rene sæder og mangfoldige dyder, således som vi har erfaret det ved at omgås Dig som en kær ven, skænker vi Dig gerne en nåde, ved hvilken Du uhindret kan skride fra dyd til dyd. Følgelig bøjer vi os for Dine bønner og bevilger Dig med dette brev, at Du under et ophold på indtil tre år på et sted, hvor der findes et universitetN, eller medens Du residerer ved en kirke, hvor Du har et beneficium, kan oppebære alle frugter, indtægter og oppebørsler af alle dine kirkelige beneficier, som Du nu har eller i fremtiden vil opnå, også hvis et af dem er en dignitet eller personat og har sjælesorg, dog med undtagelse af de daglige uddelinger; Du må oppebære dem ubeskåret, således som Du vilde oppebære dem, dersom Du personligt residerede ved de kirker, hvor Du har beneficier, og Du skal på ingen måde i mellemtiden være forpligtet til eller mod Din vilje af nogen kunne tvinges til at residere ved samme, uanset alle vedtægter og sædvaner ved samme kirker, som strider herimod, selvom de er bestyrkede med ed, apostolisk stadfæstelse eller med enhver anden bekræftelse, også hvis Du personligt eller gennem Dine befuldmægtigede har aflagt ed på eller måske måtte aflægge ed på at overholde dem og ikke at erhverve eller bruge apostoliske breve herimod, uanset også om de pågældende steders bisper af det apostoliske sæde har fået eller i fremtiden måtte få bevilget, at de ved at inddrage de kirkelige oppebørsler eller på anden måde kan tvinge kanniker og deres kirkers andre personer, selvom de beklæder digniteter og personater, til at residere personligt ved samme kirker, eller om samme bisper og vore elskede sønner kapitlerne ved samme kirker eller enhver anden i fællesskab eller hver for sig af samme sæde har fået bevilget eller i fremtiden måtte få bevilget, at de ingenlunde skal være forpligtet til under nogens fravær at bestyre frugter, indtægter og indkomster af kanonikater, præbender, digniteter, personater eller andre embeder, som nævnte kirkers kanniker og personer har opnået eller i fremtiden måtte opnå ved samme, og at de ikke skal kunne tvinges dertil ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og ord til andet omtaler denne bevilling, uanset også alle (apostoliske) privilegier, bevillinger (og breve), almindelige eller særlige, hvilken ordlyd de end har, hvorved virkningen af denne vor nåde på nogen måde kan forhindres eller blot udsættes, når de ikke udtrykkeligt og i deres helhed er optaget i dette brev, og af hvilke og hvis fulde ordlyd der skulde finde særlig omtale sted i vort brev, alt under forudsætning af, at sådanne beneficier ikke i mellemtiden berøves den skyldige tjeneste, og at sjælesorgen, hvor en sådan påhviler et af beneficierne, på ingen måde forsømmes. Intet men neske må bryde denne vor bevilling eller i ubesindig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 3. april i vort (pontifikats) fjerde år.