forrige næste

Kanutus dei gratia dux Hallandie et Samsø, famosis uiris prouidis et discretis proconsulibus communitatique ciuium ciuitatis Bergensis salutem in domino. ♦ Prouidencie uestre conquerendo demonstramus dominum Erllingum Noruegie dapiferum eiusque terre prepotentes redditus nostros atque bona, quos meri iuris integritate et rationis copia congruenti cum domina Ingeburge conthorali nostra karissima obtinuimus nullis nostris meritis uerbo uel opere contractis exigentibus pro quo in testem altissimum prouocamus que merita nostra per excessus aliquos post factam confederacionem inter dictum regnum Noruegie et nos potuissent ab aliquo reperiri a nobis in non modicum nostri sed etiam ipsius conthoralis nostre Ingeburgis preiudicium et grauamen sustulisse ♦ Pro quo uos in domino habemus unanimiter requisitos multipliciter et rogantes quatinus ipsos seriosis uestris instanciis et uirili conamine coassumptis benigniter inducatis in quantum inductio uestra ualuerit et precatus ne se uestris consiliis acquiescentes et petitionibus inclinati de usurpatione bonorum nostrorum predictorum et reddituum inposterum intromittant; ipsa nobis uero eorum possessori ut iuris est pacifice et quiete relinquentes. ♦ Quod si uestris peticionibus paruipensis transtulerint in contemptum cum aliqua ammirationis materia nolumus nobis imputari, quod ad propulsationem dampni nostri uias aliquas attemptabimus, licet inuiti, de quibus si commode nobis fieret essemus libencius supportati. ♦ Ualete in Christo. ♦ Datum Syoburgh sexta feria proxima post diem sancti Dyonisii nostro sub secreto.

25 karissima] rettet fra legitima i Aa.

29 conthoralis] tilf. i marg. i Aa.

Knud, af Guds Naade Hertug af Halland og Samsø, til de ansete Mænd, de vise og gode Borgmestre og Borgere i Staden Bergen, Hilsen med Gud.

Vi klager til Eder, vise Mænd, og paaviser, at Norges Drost Hr. Erling og Landets Stormænd til ikke ringe Skade og Besvær for os og vor Hustru Ingeborg har berøvet os vore Indtægter og vort Gods, som vi med klar og uindskrænket Ret og passende Fornuftsgrund har faaet med Fru Ingeborg, vor kære Hustru, uden at nogen Skyld i Ord eller Handling fra vor Side har retfærdiggjort saadant, hvorfor vi appellerer til den Almægtige som Vidne, om nogen har kunnet finde nogen Retsgrund ved, at vi har krænket Traktaten mellem omtalte Kongerige Norge og os. Derfor retter vi med Gud indtrængende Krav og Bønner til Eder, at I med indtrængende Alvorsfuldhed og mandig Henstilling viser os den Velvilje at bevæge dem til, saavidt Eders Overtalelse og Bøn formaar det, at lytte til Eders Raad og imødekomme Eders Bøn, saa at de for Fremtiden ikke befatter sig med vort omtalte beslaglagte Gods og Indtægter, men frit og ukæret overlader det til os som dets retmæssige Ejer, saaledes som Loven kræver det. Men hvis de i Ringeagt for Eders Bønner behandler denne Sag med Foragt, vil vi, at det ikke skal give Anledning til Forundring eller Bebrejdelse mod os, om vi, skønt mod vor Vilje, søger andre Veje til at afværge Tab for os, med Hensyn til hvilke vi gerne vilde have haft Bistand, hvis det kunde ske fordelagtigt for os. Lev vel med Gud. Givet i Søborg Fredag efter St, Dionysius Dag under vort Sekret.