Dilectis filiis .. preposito monasterii in Nouomonasterio per prepositum soliti gubernari/ et .. scolastico/ ac .. cantori ecclesie Hamburgensis Bremensis diocesis salutem/ ♦ Plenis desideriis affectantes occurrere periculis animarum cunctisque fidelibus de salutis fomite prouidere/ ad ea libenter apostolice benignitatis inclinamus auditum/ per que ipsis fructus salutiferi plenitudo ualeat prouenire/ hoc moderamine adhibito in premissis/ quod qui legitime reperiuntur obnoxii declinare nequeant canonice iuditium ultionis/ ♦ Ex tenore siquidem peticionis uenerabilis fratris nostri .. episcopi et dilectorum filiorum capituli Sleswicensium .. prioris predicatorum et .. gardiani fratrum minorum ordinum/ nobilis uiri Waldemari ducis Iuciey consulum/ militum et communis ciuitatis ac uniuersitatum diocesis Sleswicensis/ ac ducatus eiusdem Iucie nobis oblate percepimus/ quod licet diocesis et ducatus predicti/ de prouincia Lundensi fore noscantur/ tamen ipse ducatus per se dominium existit quamquam olim in feudum a rege Datie qui erat pro tempore teneretur/ quodque nullus ex eis consilium/ uel fauorem seu auxilium dederat/ quod uenerabilis frater noster Tucho episcopus Burglanensis/ a nobili uiro Cristophoro dudum rege Datie captus manciparetur custodie carce rali/ propter cuius captiuitatem/ uirtute cuiusdam statuti concilii prouincialis Lundensis/ per sedem apostolicam confirmati interdictum in quibusdam diocesibus dicte prouincie obseruatur necnon dilectus filius Gerardus comes de Holzatia ipsius ducis auunculus/ eiusdem ducis nomine cum militibus diocesis et ducatus prefatorum/ plurimisque stipendiariis/ dictum Cristophorum tunc regem/ cum exercitu suo in campo martio dicte diocesis existentem inito prelio debellauit/ et dilectum filium nobilem uirum Ottonem dicti Cristophori secundogenitum/ ipso Cristophoro et primogenito suo fugientibus captiuauit/ qui nullo modo de carceribus liberari potuit/ antequam dictus episcopus Burglanensis esset a uinculis absolutus et restitutus pristine libertati/ ♦ Quare nobis supradicti episcopus Sleswicensis capitulum/ prior/ guardianus/ dux/ consules/ milites/ commune/ ac uniuersitates humiliter supplicarunt/ ut ne quis dampnum patiatur ubi uidetur premium meruisse/ ac interdictum huiusmodi iam sex annis uel circa sine culpa dictorum episcopi Sleswicensis/ ducis et aliorum supplicancium prefatorum/ sed propter solam obedientiam et reuerentiam ipsius sedis obseruatum existat/ cum etiam ob prefatum interdictum/ multa mala et enormia in parti<bu>s illis insurgant sacerdotes et laici indifferenter in ecclesiis et cimiteriis occidantur/ decime male soluantur/ omnes libertates ecclesie deprimantur et pereant/ quidam laici incorrigibiles et inobedientes mortuos suos in cimiteriis manu laicali sepeliant/ quascunque inhibitiones ecclesiasticas conentur infringere/ nec sit qui possit eorum dampnabilem errorem restringere/ ac infamiam temperare/ ac prelati ecclesiarum/ cum gladio temporali careant spirituali gladio subditos suos/ uel seipsos nequeant defensare/ nos dictorum supplicantium innocentiam et obedientiam attendentes/ prouidere ipsis et animabus eorum/ super eiusdem oportuna relaxatione interdicti de predicte sedis clementia dignaremur. ♦ Quia igitur prenarrata si ueritate nitantur uidentur in hac parte fauorem succurrentis gratie promereri/ discretioni uestre per apostolica scripta committimus et mandamus quatinus si est ita/ uos uel duo aut unus uestrum/ predictum interdictum/ quo ad ducatum ciuitatem et diocesin Sleswicenses predictos/ cunctas ecclesias et loca eorum usque ad eiusdem sedis beneplacitum auctoritate apostolica relaxetis/ et ubi et quando expedire uideritis/ per uos uel alium seu alios denuncietis interdictum ipsum taliter relaxatum/ ♦ Uolumus tamen/ quod eadem auctoritate plenam et sufficientem informationem recipere procuretis si qui de dictis ducatu et diocesi Sleswicensibus de huiusmodi captione episcopi Burglanensis predicti culpabiles extiterunt et contra illos quos per informationem huiusmodi reperietis/ de dicta captione fuisse culpabiles ut prefertur iuxta formam supradicti statuti eiusdem concilii/ auctoritate predicta procedere/ uestrumque processum super hoc habendum executioni debite demandare sublato appellationis obstaculo studeatis/ contradictores per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendo/ ♦ Testes autem qui fuerint nominati si se gratia odio uel timore subtraxerint censura simili appellatione cessante cogatis ueritati testimonium perhibere/ non obstantibus si aliquibus communiter uel diuisim/ a prefata sit sede indultum/ quod excommunicari suspendi/ uel interdici non possint/ per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem/ ♦ Datum apud Pontemsorgie Auinionensis diocesis. xii. kalendas augusti anno secundo.
28 .. = Henrico.
29 .. = Iohanni.
– .. = Henrico.
4 .. = Hellemberti.
30 parti<bu>s] partis Aa.
Til de kære sønner provst Henrik i Neumünster kloster, som plejer at styres af en provst, og skolemesteren Johannes og kantoren Henrik ved Hamburg kirke i Bremen stift, hilsen.
Da vi af fuldt hjerte ønsker at modarbejde sjælenes farer og sørge for alle troende med næring for deres frelse, låner vi gerne den apostoliske bevågenheds øre til det, som kan skaffe dem den fulde frelsebringende frugt, dog med den indskrænkning i ovenstående, at de, som befindes skyldige efter loven, ikke skal kunne undgå den kanoniske straffedom. Af ordlyden af en ansøgning stilet til os fra vor ærværdige broder biskop Hellembert af Slesvig og vore kære sønner kapitlet i Slesvig og dominikanerprioren og franciskanerguardianen sammesteds, af den velbyrdige mand, hertug Valdemar af Jylland, af rådmændene, ridderne og almuen i førnævnte Slesvig stad og stift og i samme hertugdømme Jylland har vi erfaret, at, i hvor vel førnævnte stift og hertugdømme vides at høre til Lunds kirkeprovins, er dog hertugdømmet et selvstændigt område, skønt det i sin tid var et len af den danske konge, som fandtes til enhver tid, og at ingen af dem har med råd, gunst eller bistand medvirket til, at vor ærværdige broder biskop Tyge af Børglum blev fanget og sat i fængsel af den velbyrdige mand Kristoffer, i sin tid Danmarks konge, på grund af hvilket fangenskab interdikt overholdes i nogle af nævnte provins' stifter i kraft af en lundensisk provincialforordning, der har fået det apostoliske sædes bekræftelse, og at desuden vor kære søn grev Gerhard af Holsten, hertugens onkel, i samme hertugs navn med førnævnte stifts og hertugdømmes riddere og adskillige lejetropper i slag har besejret nævnte Kristoffer, den daværende konge, som lå i felten med sin hær i samme stift, og fangede vor kære søn den velbyrdige mand Otto, nævnte Kristoffers anden søn, mens Kristoffer selv og hans ældste søn flygtede, og Otto på ingen måde kunne løslades af fængslet, førend nævnte biskop af Børglum var befriet for sine lænker og genindsat i sin gamle værdighed. Derfor har ovennævnte Slesvig biskop, kapitel, prior, guardian, hertug, rådmænd, riddere og almue ydmygt bønfaldet os om, for ikke at lade nogen lide tab, hvor de synes at have fortjent belønning, og da dette interdikt allerede i seks år eller der omkring har været overholdt, uden at der var brøde hos nævnte Slesvig biskop, hertug og de andre omtalte supplikanter, men kun af lydighed og ærbødighed imod det apostoliske sæde, og da som følge af førnævnte interdikt mange og store ulykker hjemsøger de egne, præster og lægmænd dræbes uden videre i kirken og på kirkegårde, tienden betales dårligt, alle kirkens friheder undertrykkes og går til grunde, visse uforbederlige og ulydige lægmænd med verdslig hånd jorder deres døde på kirkegårdene og forsøger at bryde alle kirkernes forbud, og der ikke findes nogen, som kan tøjle deres fordærvelige vildfarelse og holde igen på deres vanrygt, og kirkens prælater, som savner det verdslige sværd, ikke kan forsvare sig selv, at vi da af apostolisk mildhed vil tage nævnte supplikanters uskyld og lydighed i betragtning og sørge for dem og deres sjæle med en kærkommen ophævelse af samme interdikt. Eftersom det forud berettede, hvis det støttes af sandheden, synes at fortjene en hjælpende nådesbevisnings gunst, pålægger og overdrager vi med dette brev Eder, gode mænd, at I eller to eller een af Eder, hvis det forholder sig således, med apostolisk myndighed efter samme sædes vilje ophæver før nævnte interdikt, for så vidt det drejer sig om førnævnte Slesvig hertugdømme, stad og stift og alle deres kirker og steder, og hvor og når I finder det tjenligt, personligt eller ved een eller flere andre forkynder, at dette interdikt således er ophævet. Det er dog vor vilje, at I med samme myndighed sørger for at skaffe Eder fuldstændig og tilstrækkelig underretning, om nogen fra nævnte hertugdømme og stift Slesvig er skyldige i denne tilfangetagelse af førnævnte biskop af Børglum, og at I med førnævnte myndighed i overensstemmelse med førnævnte forordning af samme konsul går frem imod dem, som I ved denne underretning finder har været skyldige i nævnte tilfangetagelse, som oven er anført, og lader Eders indskriden i den anledning nå til skyldig udførelse, idet I ser bort fra appel og revser genstridige med kirkens straf uden appel. Og hvis de udmeldte vidner undslår sig af gunst, had eller frygt, skal I med samme straf og uden adgang til appel tvinge dem til at aflægge vidnesbyrd for sandheden, uanset om nogen i fælleskab eller hver for sig har fået bevilget af førnævnte sæde, at de ikke kan bandlyses, suspenderes eller belægges med interdikt ved apostolisk brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og ord for ord omtaler denne bevilling. Givet ved Pont-de-Dorgues i Avignon stift 21. juli i vort 2. år.