Valdemar, af Guds nåde junker og sand arving til kongeriget Danmark og hertug af Estland, til alle, som ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

For at nedenstående kan fæstnes i erindringen, og dets sandhed kan lyse klarere til evige tider, erkender vi med dette brev i ønsket om, at det skal være vitterligt for nulevende og fremtidige, at vi på grund af de mange velgerninger og tjenester, som vore elskede venner, rådmændene og borgerskabet i staden Greifswald, uegennyttigt har ydet os og vore forfædre — særlig, jo hårdere vi har været trængt af byrdefulde opgaver — frem for andre omfatter dem med særlig bevågenhed, hvorfor vi efter modent overlæg og i vor elskede broder Ottos og vort eget navn af særlig nåde tilstår samme borgere fra fornævnte stad, hver og een <1> fuld frihed til at komme til, besøge og lægge til i alle offentlige havne i kongeriget Danmark med deres skibe og alle deres andre ting eller varer og til at sælge deres ting eller bytte dem med andet, hvor som helst de vil foretrække at slå sig ned i fornævnte rige, således som det er tilstået og indrømmet dem i de af vor elskede fader Kristoffer og hans broder Erik, fordum de Danskes konger, udstedte privilegierN, som har været forelagt og fremvist for os. De varer, de således har købt — af hvad art de end er — må de frit udføre, dog at de, når de således udfører deres varer, skal gøre det med vore fogeders vidende, som er til stede og står dem bi, og således, at de, hvis vi kundgør et almindeligt forbud mod udførsel, skal overholde det sammen med vore egne; og vi erklærer dem ligeledes, hvad det forudskikkede angår, for kvit og fri at være i hele vor og vor nævnte broders levetid over hele fornævnte rige eller i dele deraf for al inddrivning og afpresning af told af alle deres ting og varer. <2> Desuden giver og indrømmer vi samme rådmænd og borgere i Greifswald fri myndighed til blandt deres egne at vælge og indsætte en foged på Skånemarkedet i fisketiden, som skal have al høj og lav domsmyndighed over sine medborgere og over alle andre, som bor sammen med dem i hans fogedis område, og myndighed til at straffe i store og små sager, endog kapitalsagerN. <3> Vi tilstår desuden rådmændene og borgerne i fornævnte stad, at ingen må opslå boder på den mark eller plads, kaldet fed, som de har besiddet fra længst forgangne tider, uden fogeden og fornævnte borgere og dem, som samme rådmænd af særlig gunst har tilladt og tillader at opholde sig der og opslå boder blandt deres borgere i deres fogedi. Og de skal nyde fornævnte fed og deres boder til evig tid med al sædvaneret og alle friheder, givet dem af os, således som borgerne i Lübeck indtil nu har nydt deres i nævnte land Skåne, og de skal uden at blive antastet af nogen af vore fogeder frit forblive der med deres varer. <4> Vi har ligeledes tilstået samme borgere i Greifswald, at vi, hvis nogen af dem lider skibbrud i fornævnte riges egne — hvilket ikke ske — giver og skænker dem fri myndighed til at bjærge deres gods og samle det igen, sålænge de på nogen måde er i stand til at bjærge det ved egen eller andres hjælp, hvad enten det er på havet eller på strandbreddenN, idet det er vor vilje, at ingen af vore fogeder eller officialer i nogen del af fornævnte rige må vove eller have myndighed til at besvære dem i modstrid med alt det anførte. <5> Når fremdeles nævnte borgere i Greifswald vil forlade en hvilken som helst alment tilgængelig havn i fornævnte rige, skal de forevise deres brev fra vore fogeder og, hvis det kræves, under edsaflæggelse godtgøre, at de ikke udfører anden mands gods, og derefter kan de drage bort uden hindring eller forhaling fra nogen af vore fogeders side. <6> Men særskilt tilsikrer vi dem, at ingen på nogen måde skal driste sig til at fortrædige dem selv eller deres undergivne i de estniske lande, enten på havet eller tillands, nemlig over hele området og i Wirland indtil floden Narva og derfra i retning mod Novgorod. <7> Ligeledes fritager vi borgerne i Greifswald frem for andre for det køb af begravelsesplads, som på folkesproget kaldes erfkoop eller erfwinN. Vi forbyder derfor strengt under fortabelse af vor nævnte broders og vor nåde, at nogen, hvilken stilling eller stand han end indtager, drister sig til på nogen måde at fortrædige eller på noget punkt at forulempe borgerne fra Greifswald i anledning af den nådesbevisning, vi således har vist dem, såfremt han vil undgå vor straf. <8> Desuden lover vi rådmændene og borgerskabet i fornævnte stad, at såsnart vor fornævnte broder eller vi ved Guds nådes hjælp kommer i fredelig besiddelse af fornævnte kongerige, vil vi, når nævnte rådmænd anmoder herom, forny dette privilegium, således som det lyder i alle sine artikler og bestemmelser uden nogen indsigelse fra vor nævnte broder eller fra os, og uden at der stilles krav om gaver og forrettigheder i den anledning. Til vitterlighed om alt dette har vi ladet dette brev bestyrke ved at vedhænge vort segl. Givet i Greifswald i det Herrens år 1338 den 10. juni i nærværelse af den ærværdige fader i Kristus, herr Svend, biskop af Århus, Gerbert, kannik sammesteds, Jens Bæger og Vilhelm Pedersen, væbnere, som særligt var tilkaldt og anmodet om at bevidne foranstående.