Tekst efter A:
Wy Cristofer van godes gnaden herthege to Lalande/ Magnus van den syluen gnaden biscop to Wendesysele\ Claus van Lembeke\ ende Vikko Mølteke riddere/ bekennen. vnde betůghen openbare in dessem breue dat hertheghe Albert van Mekelenborch. Hinric Albert vnde Magnus sine sone\ vnde ere eruen. hebben. vsem heren køningh. Waldemar to Denemarken. vnde vs hertheghe. Cristofere vorbenømet vnde vsen eruen in den sculden. de vse here koningh Waldemar van siner dochter vrowe Inghiborche medeghauen weghene. en. scyldich heft ghewesen. afgheslaghen. dusent lødeghe mark vor de beschattinghe de de van der Wysmer af schatteden. den vangenen de se vsem heren. koningh Waldemare vnde vs af ghevanghen hadden. ♦ Were dat men bewisen mochte. dat den syluen were to der Wismer mer af gheschattet den dusent lodeghe mark. wes en mer af gheschattet is. also vele scølen de vorbenømeden hertheghen. van Mekelenborch. vnde er eruen. vsem heren koningh Waldemar. vnde sinen eruen. wedergheuen. wan men. en. Lalande af løset. ♦ Were auer. dat en min af gheschattet were. den dusent lødeghe mark\ dat men bewisen mach wes en. min af ghescattet is also vele scal vse vorbenømede here koningh Waldemar vnde sine eruen. den vorbenømeden hertheghen van Mekelenborch. vnde eren eruen. wedder gheuen to der tid wan men Lalande. weder van en loset. ♦ Hir mede so heft vse here koningh Waldemar vnde sine eruen vnde wi. vnde de anderen. louere de van vses heren weghene dat lof vntfanghen hebben. de vorbenømeden hertheghen Albert. Hinric. Albert. vnde Magnus vnde ere erven vnde ere medelouere de mit en dar vor louet hebben. quit ledich vnde los ghelaten. vor al dat des se plichtich hebben wesen. dar an. dat. se de syluen vanghene los maken scolden. vnde dat se vsen heren koningh Waldemar vnde vs hertheghe Cristofer vorbenømet vnde vsen eruen. weder gheuen scolden wes na den deghedinghen. to dem Sůnde en af ghescattet is. ♦ Vnde vse here koningh Waldemar sine eruen. eder vser. neen. vnde ok vser louere neen. scal de vorbenømeden hertheghen to Mekelenborgh. ere eruen. eder ere løuere. dar nymbermer weder bi eyden. eder bi løuede. vmme manen. ♦ Vortmer eft den vorbenømeden herthegen Alberte Himrike Alberte eder Magnuse sinen sonen des dunket dat se vmme desse stykke bederuen vses heren koningh Waldemar quitesbrif. den scal vse here koningh Waldemar en gheuen. dar se an vorwaret sin vnder sinem ingheseghel. wan der suluen hertheghen. van Mekelenborgh welk. to em. kůmpt vnde den bref eschit ♦ To tůghe desser dingh. hebbe wy herthoghe Cristofer biscop Magnus Claus van Lembek vnde Vicko Molteke vorbenømet vse ingheseghel henghen an dessen bref de gheuen is vnde screuen to Kopen hafne na ghodes bort dusent drehundert indeme twe vnde sestigesten. iare op den neghesten vrigdach vor der hoghtid to pingsten
Vi Kristoffer, af Guds nåde hertug af Lolland, Magnus, af den samme nåde biskop af Vendsyssel, Klaus v. Limbæk og Fikke Moltke, riddere, erkender og bevidner offentligt med dette brev, at hertug Albrecht af Mecklenburg, Henrik, Albrecht og Magnus, hans sønner, og deres arvinger har givet vor herre kong Valdemar af Danmark og os fornævnte hertug Kristoffer og vore arvinger et afslag på tusind lødige mark i den gæld, som vor herre kong Valdemar har været dem skyldig på grund af sin datter Ingeborgs medgift, som erstatning for den løsesum, som de fra Wismar afkrævede de fanger, som de havde fanget fra vor herre kong Valdemar og os. Hvis man kan bevise, at der blev afkrævet disse mere i Wismar end tusind lødige mark, skal de fornævnte hertuger af Mecklenburg og deres arvinger erstatte vor herre, kong Valdemar og hans arvinger det beløb, som derudover er afkrævet dem, når man indløser Lolland fra dem. Men hvis der er blevet afkrævet dem mindre end tusind lødige mark, og man kan bevise det, skal vor fornævnte herre kong Valdemar og hans arvinger erstatte de fornævnte hertuger af Mecklenburg og deres arvinger det beløb, som mindre (end 1000 mark) er blevet afkrævet dem, til den tid, da man genindløser Lolland fra dem. Hermed har vor herre kong Valdemar og hans arvinger og vi og de andre forlovere, der på vor herres vegne har modtaget løftet, gjort de fornævnte hertuger Albrecht, Henrik, Albrecht og Magnus og deres arvinger samt deres medlovere, som sammen med dem har aflagt løfte herom, kvit og fri og løst dem fra alt det, som de har været pligtige til, ved det at de skulde frigøre de samme fanger, og at de skulde erstatte vor herre kong Valdemar og os, fornævnte hertug Kristoffer, og vore arvinger, hvad der er blevet afkrævet dem efter forhandlingerne i Stralsund. Og aldrig skal vor herre kong Valdemar, hans arvinger eller nogen af os og ligeledes nogen af vore forlovere mane de fornævnte hertuger af Mecklenburg, deres arvinger eller deres forlovere formedelst ed eller løfte. Endvidere hvis det synes de fornævnte hertuger Albrecht, Henrik, Albrecht eller Magnus, hans sønner, at de har behov for en skriftlig kvittering fra vor herre kong Valdemar vedrørende disse artikler, skal vor herre kong Valdemar give dem en sådan under sit segl, når nogen af samme hertuger af Mecklenburg kommer til ham og kræver brevet, hvorved de kan være sikret. Til vidnesbyrd om disse ting har vi fornævnte hertug Kristoffer, biskop Mogens, Klaus v. Limbæk og Fikke Moltke hængt vore segl under dette brev, der er givet og skrevet i København i det Herrens år 1362 på den sidste fredag før pinsehøjtiden.