Til vor elskede søn Henrik Werners, kannik i Schwerin, hilsen o.s.v.

Det stemmer med fornuft (— — —)N og øvrige kirkelige beneficier, som da var ledige ved det apostoliske sæde (— — —)N i denne sag. Og da dernæst det kanonikat og den mindre præbende ved kirken i Schwerin, ved hvilken der findes mindre og større præbender, som fordum Gerhard Raven, kannik ved samme kirke, besad, så længe han levede, ved samme Gerhards død, som fandt sted ved fornævnte sæde, blev ledige ved samme sæde, overdrog samme forgænger med apostolisk myndighed (— — —)N, i ønsket om at vise Dig, som havde opnået præstegraden og ved troværdige mænds vidnesbyrd var samme anbefalet for Dit sædelige liv, Din vandel og Dine andre mangfoldige dyder og fortjenester, en særlig nåde i betragtning heraf og af hensyn til vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, som hos samme forgænger ydmygt gik i forbøn for Dig, der var ham kær, fornævnte således ledigblevne kanonikat og præbende til Dig, nemlig den 31. december i hans tiende pontifikatsårN med fuld kanonisk ret og med alle rettigheder og tilliggender og gav Dig provision herpå (— — —)N, uanset alle (— — —)N, eller om vor ærværdige broder biskop (Albrecht) og vore elskede sønner i kapitlet i Schwerin eller hvilke som helst andre (— — —)N, eller om nævnte Henrik ikke var til stede for at aflægge den sædvanlige ed på (— — —)N, eller samme Henrik sidder inde med kanonikater og præbender ved kirkerne i Kammin og Güstrow i stiftet Kammin. Og for at Du ikke, fordi nævnte forgængers brev angående denne nåde på grund af hans indtrufne død ikke er blevet affattet, skal gå glip af samme nåde, er det vor vilje og beslutter vi med apostolisk myndighed, at en sådan overdragelse og provision skal opnå virkning fra fornævnte dato, nemlig 31. december (— — —)N. Intet menneske (— — —)N vort viljes- og bestemmelsesbrev eller (— — —)N harme. Givet i Avignon den 8. november i vort første pontifikatsår.