forrige næste

Udtog efter Aa:

Item. dat sy komen. vnde wonen. to eren wyllen an dem lande van Enghelant is I grot moghecheit vnde scade vnde nen. profiit to dem koninghrike dat bewyset x also. alze wan de coplůde van Enghelan<t>. phleghen ouer to varin vmme alsodanne copenscop. to copene alse de copman von der hense bringhet. do was alle tiit de copenscop. to beteren cope vnde beter an em seluen. <al>se nů to groten. profiite alle deme koning<r>ike welk profit is benomen. by der ko<m>i<n>ghe vnde by der woninghe von der vorsceuen copluden. von der hense welk dat openbar declareret also dat lant von. Norwegin vnde ander lande van welken. landen. comen sulke copenscop. also hering stoguisch. vnde stoer vnde ander lande de vns negher lighen. den en. vnde dar vmme vnse coplude by beschede de<r> copenscop. mochten beteren cop gheuen dan de coplude van. der hense vnde by erer delenetancie van der copenscop. so is se al mer by im gheargert wante do vnse coplude weren. ghevriget vnde ghewonet. hering to soltene vp Schone so was alle weghe in ener tunnen. xiic vfte in dat mynste xc heringh der nů de groteste heringhtunne nicht en holdit bouen ixc vnde alze de hering was vp. de tiit so wol ghemakit dat do ene tunne heringh mochte wol warin en iar de nů nauwe duren. mach. to paschen edder vp dat lengheste to pinghesten to grotem schadin alle deme koninghrike ♦ Vnde vortmer so plegen se to Schone to me<n>ghende vnde to soltene olden. hering vnde nyen hering so dat de beste nye hering wert ghesolten. vor den. bodim yo to groten. bedreghe vnde schadin dem. koninghrike ♦ Vnde alzo it is grot bedre<gh>inghe an storuaten. welke bedreghinghe nicht waz ghewndin in den tyden do vnse coplude vp Schone mochten hering solten. also it seghet is ♦ Vnde ouch ander bedreghinghe de man vindet an werkuaten unde ouch an. stael. vaten welk dat de vorscreuen coplude von der <hense> bringhet welk werk is nů t{wo}efolt so důre also it plach to wesende to groten scadin so wol den herin alse dem menen lande ♦ Vortmer also vmme dat vnrecht vnde hindernisse vnde v<i>entscop welke de van der hense hebben langhe tyt ghedan. ghemenliken to allen Englischen luden. dar ere macht is vorder den to anderen luden von der werlde so hebben se vorbørit ere vriheit an desser wis dar elk ander lant vry is to Schone to komende sunder tol vnde tribut to betalende to copende vnde hering to soltene see hebben so vele ghedaen dat nyn kopman von Enghelant. en sal dar nicht enen voet to* lande setten. hering to copende he en mote dar betalen enen vnmetli ken toln dar nyne andere lande betalen. vnde ouch dar nyne Englischen plegen to betalende in olden tyden. ♦ Vnde vortmer is vns Englischen vorbodin nicht langhe gheleden. hering to soltene dar enighe andere lantscop. is vry to soltene hering ♦ Vnde wo dat wy ouch hulplich weren to der vorwynni<n>ghe von Schone tyeghen den konig von Denemarken mit den copluden von der hense so verre alse enighe andere lantscop. war vmme noch. de <vor>screuen koning* dreget vnde heft vyentscop yeghen de coplude von Enghelant also dat <he> vanghet vnde heldit an syner ghevengnisse alle de Englischen. de dar komen an sin lant. vnde an sin rike also he dede nit en iar vorgan. arrestere<n>de i. scip es gheheten Lesmond von Herwyk in welken schepe Wyllam Korp was mester de welke was ghescattet to vic nobelen ♦ Vnde ouch so hebben se vorworven vp Schone wor dat de coplude van Engheland altoes waren ghewonet to wesende vnder der beschuttinghe vnde bescherminghe des voydes. van deme castele vnde von den huse dit iar dat lest waz. de sulue voyt wol<de> se nicht vntfaen in sine beschuttinghe wor by dat schent de vyenscop vnde de bosheyt de se kegin vns hebbin ♦ Item to vorstorende vns Englische lude von erme profiite vnde komen in de lande dar se hanterit se hebben vnder em by endracht gheordineret dat nen von erer selscop. en sal schepen nynerhande copenscop. in dat sulue schyp von vnsen Englischen luden vnde ouch sal <n>eman enighen bref vůren de Enghelischen tobehorit vnde ouch nene vitalge to vorcopende vns Englischen mer luttel vor i. beschedin tiit vnde waner wy not hebben meer to copende s<e> sullen moten sweren dat se it al hebben vortheret dat se tovorin ghekouft hebbin ♦ Vnde ouch so wyllen se nicht liden. dat vnse coplude vorkopen ere lakene to der snede mer allene in grotem to dem mynsten by enem helen laken .....

Fremdeles at de kommer og bor efter deres vilje i landet England, er til stort besvær og til stor skade og ikke til nogen fordel for kongeriget, det ser man af, at da købmændene fra England plejede at sejle over for at købe sådanne handelsvarer, som hansekøbmanden bringer, da var handelsvaren altid til bedre pris og bedre i sig selv end nu, til stor fordel for hele kongeriget, hvilken fordel er fjernet ved, at de forskrevne hansekøbmænd kommer og bor, hvilket åbent erklæres af lande som landet Norge og andre lande, fra hvilke lande sådanne handelsvarer som sild, stokfisk og stør kommer, og andre lande, der ligger os nærmere end dem, og fordi vore købmænd ved aftale om handelsvaren kunde give bedre pris end hansekøbmændene og på grund af deres lokken med hensyn til handelsvaren, så er den efterhånden blevet mere og mere forringet af dem, for da vore købmænd var fri og vant til at salte sild i Skåne, så var der altid 1200 eller i det mindste 1000 sild i en tønde, mens nu den største sildetønde ikke holder mere end 900, og eftersom silden på den tid var tilberedt så godt, at en tønde sild dengang godt kunde holde sig et år, kan den nu derimod knap holde sig til påske eller i det højeste til pinse til stor skade for hele kongeriget. Og fremdeles plejer de i Skåne at blande og salte gammel og ny sild, således at den bedste nye sild bliver saltet i bunden altid til stort bedrag og til stor skade for kongeriget. Og ligeledes er der stort bedrageri med hensyn til størfade, hvilket bedrageri ikke fandtes i de tider, da vore købmænd kunde salte sild i Skåne, således som det er sagt. Og også andre bedrag, som man finder med hensyn til fade med gråværk og også med hensyn til fade med stål, som de forskrevne hansekøbmænd bringer, hvilket gråværk nu er dobbelt så dyrt, som det plejede at være, til stor skade såvel for herrerne som for landet som helhed. Fremdeles nemlig om den uret og hindring og det fjendskab, som de fra hansen i lang tid i almindelighed har haft over for alle englændere, hvor deres magt er større end over for andre folk i verden, så har de misbrugt deres frihed på den måde, at mens ethvert andet land frit uden at betale told og skat kan komme til Skåne og handle og salte sild, så har de gjort så meget, at ingen købmand fra England må sætte sin fod der i landet for at købe sild, medmindre han betaler en umådelig told der, mens ingen andre lande betaler, og heller ingen englændere plejede at betale i gamle dage. Og fremdeles er det for ikke længe siden forbudt os englændere at salte sild, mens nogle andre lande er fri til at salte sild. Og det selv om vi var behjælpelige med at vinde Skåne mod kongen af Danmark sammen med hansekøbmændene lige så meget som noget andet land, til gengæld for hvilket den forskrevne konge endnu nærer og har fjendskab mod købmændene fra England, således at han fanger og holder i sit fangenskab alle de englændere, der kommer til hans land og rige, således som han gjorde nu for et år siden, idet han opbragte et skib, der hedder Lesmond fra Harwich, på hvilket skib William Korp var skipper, hvilket blev brandskattet med 600 nobler. Og ligeledes har de sat igennem i Skåne, hvor købmændene fra England altid var vant til at være under beskyttelse og værn af fogeden fra befæstningen og fra borgen, at samme foged sidste år ikke vilde tage dem under sin beskyttelse, hvorved man ser det fjendskab og den ondskab, som de har mod os. Fremdeles for at lægge vore englændere hindringer i vejen for deres fortjeneste og hindre dem i at komme til de lande, hvor de driver handel, har de i samdrægtighed bestemt indbyrdes, at ingen fra deres sammenslutning skal indskibe nogen slags handelsvarer i samme skib fra vore englændere, og heller ikke skal nogen medføre noget brev, der tilhører englændere, og heller ikke sælge nogen levnedsmidler til os englændere undtagen lidt for en bestemt tid, og når vi har brug for at købe mere, skal de sværge, at de har fortæret alt det, som de tilforn har købt. Og desuden vil de ikke tåle, at vore købmænd sælger deres 'laken' i småstykker, men alene i stort mål, mindst i et helt laken. ...