Bonifacius o.s.v. til sin ærværdige broder biskoppen af Slesvig og til sine elskede sønner ærkedegnen ved kirken i Slesvig og dekanen ved Vor Frue kirke i Erfurt, Mainz stift, hilsen o.s.v.

Det liv, den vandel i ærbarhed og gode sæder og den retskaffenheds øvrige rosværdige fortjenester og dyder, for hvilke vor elskede søn Henrik Molner, kannik ved kirken i Schwerin, anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise ham nådig gavmildhed. En ansøgning, der jo for nylig blev forelagt os på nævnte Henriks vegne, indeholdt, at denne og vor elskede søn Herman Schindeleib, som på det tidspunkt besad henholdsvis en mindre og en middelstor præbende ved denne kirke, i hvilken der vides at være større, middelstore og mindre præbender, fordum af visse fornuftige grunde ønskede at bytte dem indbyrdes og som følge af dette bytte af egen drift og frit oplod dem uden for den romerske kurie i hænderne på vor ærværdige broder biskop Rudolf af Schwerin, og samme biskop overdrog, efter at han med stiftsbiskoppelig myndighed havde anerkendt og tilladt disse afkald uden for samme kurie, med samme myndighed fornævnte Henrik denne middelstore og fornævnte Herman denne mindre præbende, der var ledige ved dette afkald, og ligeledes gav dem dem ved provision, og denne Henrik opnåede ukæret denne middelstore præbende i kraft af denne overdragelse og provision, der som fornævnt var foretaget for ham af den. Men da, således som samme ansøgning tilføjede, fornævnte Henrik tvivler om, at denne overdragelse og provision, der som fornævnt var foretaget for ham, og det andet, der fulgte derefter, af visse grunde står ved magt, og fornævnte middelstore præbende, som vi har hørt, stadig vides at være ledig som fornævnt, og da vi ønsker at vise fornævnte Henrik særlig nåde i betragtning af hans fornævnte fortjenester, pålægger vi Eder, gode mænd, ved apostolisk brev, at I alle tre eller to eller blot en af Eder personlig eller ved en eller flere andre med vor myndighed sørger for med alle dens rettigheder og tilbehør at overdrage og anvise samme Henrik fornævnte middelstore præbende, hvis afkastninger, afgifter og indkomster — samt af kanonikatet ved denne kirke — som denne Henrik forsikrer, ikke overstiger en årlig værdi af ti mark sølv ifølge den almindelige indtægtsangivelseN, hvad enten den er ledig på fornævnte eller enhver anden måde eller fra en hvilken som helst anden person eller ved opnåelse af et andet kirkeligt beneficium, der er overdraget med enhver myndighed, eller ved, at en eller anden af egen drift frivilligt har givet afkald på det ved eller uden for nævnte kurie ligeledes i nærværelse af en offentlig notar og vidner, selv om den har været ledig så lang tid, at dens overdragelse ifølge Laterankonciliets bestemmelserN på lovformelig vis er hjemfaldet til det apostoliske sæde, eller denne middelstore præbende særligt er reserveret for apostolisk rådighed, og der om den mellem nogle svæver eller er en uafgjort strid i det apostoliske palads eller andetsteds, hvis stilling det er vor vilje, skal anses for udtrykt med dette brev, og nævnte Herman eller denne person har været fornævnte sædes kapellan, nuntius, notar eller official i øvrigt eller kollektor eller underkollektor af afkastninger og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer, eller i tjeneste ved samme sæde eller hos en eller anden af vore ærværdige brødre, den hellige romerske kirkes kardinaler, eller har været tilhænger af Robertus — fordømmelig ihukommelse — fordum kardinalpresbyter af basilika SS. XII Apostoli, dengang modpave, som i forbryderisk forvovenhed kaldte sig Clemens 7., eller af andre, der er fordømt ved apostoliske processer, når blot der ikke på tidspunktet for dette brevs udstedelse særligt er søgt ret for nogen angående nævnte middelstore præbende. I skal indføre ham eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte middelstore præbende og dens omtalte rettigheder og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet enhver uretmæssig besidder er fjernet derfra, og sørge for, at denne Henrik eller nævnte befuldmægtigede for ham, som det er skik, antages til denne middelstore præbende, og at der fuldt ud (— — —)N oppebørsler af denne middelstore præbende, idet I med vor myndighed (— — —)N sædvaner ved denne kirke, selv om de (— — —)N provisioner, de skal have på disse middelstore præbender ved nævnte kirke, har fået særligt (— — —)N. Det er nemlig vor vilje, at fornævnte Henrik med hensyn til opnåelse af nævnte middelstore præbende skal foretrækkes for alle disse, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre præbender eller beneficier; (Eders overdragelse skal endvidere gælde), uanset om den til enhver tid værende biskop og vore elskede sønner kapitlet i Schwerin eller hvilke som helst andre (— — —)N bandlysning, og at middelstore præbender ved denne kirke eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed (— — —)N virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde (— — —)N særlig omtale sted; (Eders overdragelse skal også gælde), hvis nævnte Henrik ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirkes bestemmelser og sædvaner på grund af nævnte middelstore præbende, når blot (— — —)N i egen person. Thi vi erklærer det fra nu af ugyldigt (— — —)N anderledes i denne sag. Givet ved S. Pietro i Rom den 2. december i vort tolvte pontifikatsår.