I den hellige og udelelige treenigheds navn. Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Jylland, herre over Nordalbingien, til alle så vel nulevende som tilkommende børn af kirken, vor hellige moder, den Helligånds nådeN.

Så længe vi i denne vor usle krop færdes i et land, der er Herren fremmedN, er det — eftersom det i dette ulykkens oprørte hav ikke skorter på uretfærdighed, der trykker, eller retfærd, der lider, fordi Kain den onde forfølger Abel uden skyld, og den gode trænges som forvarslet om, at Antikrist er nær — vor faste tro, at det vil være til gavn for den hellige kirke, at vi, hvem Gud i sin miskundhed har ophøjet til den strålende troneN og sat i spidsen med prægtige herskernavneN, i hele vort liv mandigt forsvarer og værger den med vor magt som konge, for at den ikke på nogen måde skal blive søndret ved ondskab og frækhed i vor tid og, så vidt det står til mennesker, blive omgærdet med fremtiden for øje, således at der ikke står nogen vej åben for dem, der ønsker at løbe storm mod det, de gode fromt har betænkt og vides at have indrettet til ære for Gud og til gavn for kirken. Da menneskene nu higer mod det ondeN, og de, som fryder sig, når de gør ondt, og jubler over det allernedrigesteN, er særlig ivrige og tilbøjelige til at hjemsøge de gode og frem for alt de klostergivne, så at de udæsker dem med forsmædelser og desuden bemægtiger sig deres besiddelser, mindsker dem og indvikler dem i retstrætter, er det vor tro, at vi for at holde de skamløse menneskers ondskab i tømme og forsvare de gode og uskyldige må tage vor tilflugt til og hjælpe os ved breve, så at de ved deres levende hukommelse kan forevige, hvad vi bestemmer om de fromme stiftelser. Kirken i Vitskøl, som min faderN og broderN og vi selv på anseelig måde har lagt grunden til, stiftet, udstyret og beriget på vort ældgamle fædrene gods, og som vi efter evne omfatter med kærlighed og hengivenhed, tager vi derfor tillige med alle dens tilliggender under vor beskyttelse og værn ved vor myndighed som konge, og for at de kan nyde fuldkommen immunitet, bevilger vi med rette til evig tid fuldstændig frihed og uafhængighed af al kongelig jurisdiktion med hensyn til alle besiddelser alle vegne, hvad enten det er jord eller vand, som de sidder inde med og i tidens løb lovmæssigt kommer i besiddelse af ved gave fra konger eller biskopper eller ved skænk fra hvilke som helst troende eller med en hvilken som helst retmæssig adkomst, idet vi fastsætter, at de skal eje dette, der er erhvervet på retmæssig vis, frit, uforstyrret og ubeskåret og ikke må foruroliges af frække folk, der vil sætte sig i besiddelse heraf. Men hvis nogen fordrister sig til i gudløs forvovenhed at sætte sig op imod og prøver på at ophæve eller antaste denne vor bestemmelse, skal han vide, at han ikke blot uvægerligt er ifaldet et grueligt anathemaN, men også har nedkaldt en streng straf og hævn over sig fra kongen, så at hans frækhed skal fordømme ham for alles øjne som en gudsbespottelig forfølger af kirken og som skyldig i majestætsfornærmelse.