© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Andreas archiepiscopus Lundensis attestatur <se> uidisse litteras regie con firmacionis super donacione libertatum possessionum monachorum de Nestuet, quos absoluit a regiis exactionibus et in suam tuicionem suscipit. Nestuet. eciam ex utraque parte amnis, Grimstorp, Ladby, Ladbytorp, Faxinge. Molendinum eorum cum iusto theoloneo liberum esse concessit. Mitsommergiæld. Has possessiones ab expedicione, studt, quersethe et ab omni regio iure liberas esse uoluit.
Mccv.
30 <se>] mangler Reg.
30-31 littere regie confirmacionis: nr. 49.
Ærkebiskop Anders af Lund bevidner at have set kongens stadfæstelsesbrev af de givne friheder for Næstvedmunkenes besiddelser, som han fritager for kongelige krav og tager i sin beskyttelse. Endvidere Næstved på begge sider af åen, Grimstrup, Ladby, Ladbytorp, Faksinge. Deres mølle tilstod han skulde være fri med behørig toldafgift. Midsommergælden. Det var hans vilje, at disse besiddelser skulde være fri for leding, stud, kværsæde og al kongelig ret.
1205.
Anders Sunesens diplom for Næstved Skt. Peders kloster indeholder en stadfæstelse af et kongeligt privilegium, Dettes udsteder har været Valdemar II Sejr, se nr. 49 af [1202-1205].
Det ærkebiskoppelige diplom kendes kun gennem referatet i klostrets gavebog, hvor dets indhold er gengivet mindre præcist. Indledningsvis hedder det, at udstederen attestatur <se> uidisse litteras regie confirmacionis. Denne formulering leder tanken i retning af, at Anders Sunesen har vidimeret det kongelige privilegium. At opfatte forholdet på denne måde var naturligt for en registrator, der arbejdede i året 1528, men det har næppe svaret til indholdet af et dansk diplom fra begyndelsen af 13. århundrede. Det må her erindres, at den egentlige vidisse først dukker op i Danmark i 1240'erne, hvorefter den ret hurtigt vinder almindelig udbredelse (Niels Skyum-Nielsen, Absalons privilegium for Roskilde Mariakloster. Scandia XX (1950) 270). Der kan ikke godt være tale om, at Anders Sunesen i 1205 har meddelt en vidimation af Valdemar Sejrs immunitetsprivilegium, Han har snarere inden for rammerne af et beskærmelsesbrev stadfæstet de kongelige friheder, sikkert under gengivelse af større eller mindre dele af indholdet, hvad den detaillerede opregning synes at tyde på. Opfattes Anders Sunesens privilegium på denne måde, udgør det en klar parallel til lignende ærkebiskoppelige privilegiestadfæstelser for Odense Skt. Knuds kloster, ved Absalon 1180 4. maj, Dipl. Arna-Magnæanum I 263, og ved Anders Sunesen selv [1202-1211), nr. 52, jf. iøvrigt nr. 25.
Referatet fremtræder stærkt forenklet og forkortet. Lidt mere udførligt gengives de samme bestemmelser i det bag ved liggende kongelige privilegium, hvortil henvises for forståelsens skyld, se nr. 49 og jf. SS. rer. Danicarum IV 337 nr. II. Referatet lider endvidere under den mangel, at registratoren ikke har haft klart for sig, at en ærkebiskop ikke kunde fritage for ydelser, der tilkom kongen, men alene stadfæste frihederne, når de forelå bevilget fra kongemagtens side, jf. nr. 93 og Dipl. Danicum I:2 nr. 75 af [1138-1177].