Valdemarus, frater Kanuti et filius primi Waldemari, confirmat omnia indulta concessa nobis a predecessoribus suis, Nestuet ex utraque parte amnis, Grimstorp, Ladby, Ladbytorp, Faxingæ, Tiæreby, Høm, Halstat, Øpetorp, Saltorp, Nagby, Træløsæ, Gaffnø, Appenæs, Nicholastorp cum aliis locis nobis pertinentibus. Vult eciam, ut utendi molendino sine iusto theoloneo nullus, uti ipse fecit, habeat libertatem. Omnium prenominatarum possessionum cum uillicis et colonis libertatem et uniuersa iura, que maiestatis regie referre dinoscuntur, in mitsommersgiald, in stud, in quersetæ, in expedicione, in omni exactione regalis seruicii et in causis omnium regalium actionum, sicut ea monachis ipsis a patre suo Valdemaro et fratre suo Kanuto et omnibus aliis sunt collata, ita et ipse confirmat.
Datum Ringstadis.
17 Gaffnø] eller Gafnø Reg.
Valdemar, Knuds broder og søn af Valdemar I, stadfæster alle bevillinger, der er tilstået os af hans forgængere. Næstved på begge sider af åen, Grimstrup, Ladby, Ladbytorp, Faksinge, Tjæreby, Høm, Holsted, Øverup, Sallerup, Nåby, Trælløse, Gavnø, Appenæs, Nielstrup tillige med andre steder, der tilhører os. Det er også hans vilje, at ingen, således som han selv har gjort det, skal have lov til at bruge møllen uden behørig toldafgift. Over alle de førnævnte besiddelser med bryder og landboer stadfæster han også selv den frihed og samtlige de rettigheder, der vides at tilkomme den kongelige majestæt med hensyn til midsommergæld, stud, kværsæde, leding, ethvert kongeligt krav på tjeneste og alle kongelige retssager, således som de er overdraget samme munke af hans fader Valdemar og hans broder Knud og alle andre.
Givet i Ringsted.
Det udaterede Valdemarprivilegium, som meddeles nedenfor, indeholder visse nærmere angivelser, som klart udpeger, hvilken af de fem Valdemarer, der har udstedt det. Til slut i referatet hedder det, at kongen stadfæster de rettigheder, som er overdraget klostret a patre suo Valdemaro et fratre suo Kanuto. Der er intet til hinder for, at disse ord kan have haft plads i selve det refererede diplom. Det var almindeligt brugt at henvise til forgængernes privilegier ved udstedelsen af et nyt, og andre kongediplomer fra denne tid nævner ligesom her de tidligere privilegieudstedere ved navn (se nr.53 og 57) eller angiver utvetydigt, hvem de var (se nr. 55, 56, 58 og Dipl. Danicum I:5 nr. 200). De anførte ord viser med vished, at udstederen i dette tilfælde har været kong Valdemar II Sejr. Inden for dennes regeringstid, 1202-1241, kan man atter henføre privilegiet til et ganske bestemt tidsafsnit. I et kongediplom for samme Næstved kloster af 1209 23. september (nr. 160) udtales det, quod nostræ libertatis donatio, quam a nobis consecuti sunt, attrita foret. Der er her tale om den frihed, som Valdemar II tidligere har givet klostret. Det er en nærliggende tanke, at der sigtes til kongens foreliggende, uda terede privilegium. Denne opfattelse finder en kraftig støtte i de oplysninger, der kan hentes fra et privilegium udstedt af Anders Sunesen 1205 u.d., nr.103.
Heri bekræfter ærkebiskoppen et kongeligt stadfæstelsesbrev, som han refererer. Det ses af referatet, at en af bestemmelserne angår munkenes mølle. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i de ældre kongeprivilegier for klostret (SS. rer. Danicarum IV 337). Først i de to, Valdemar II Sejr har udstedt, kommer den ind. Det kongelige frihedsbrev, Anders Sunesen bekræfter, må altså være et af de to sidstnævnte Valdemardiplomer. Da det senere kongelige privilegium af 1209 23.september er udstedt efter det ærkebiskoppelige af 1205, kan der kun være tale om, at han stadfæster det tidlige, udaterede diplom, som herefter må henføres til årene [1202-1205].
Indholdet af kong Valdemar II.s første privilegium for Næstved kloster har, efter hvad registratoren oplyser i klostrets gavebog, stemt overens med kongens andet af 1209, når bortses fra en tillægsbestemmelse i dette sidste, se nr. 160 under Reg.