© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Andreas dei gracia Lundensis ecclesie archiepiscopus/ Suecie primas uniuersis sancte matris ecclesie filiis tam presentibus quam futuris in perpetuum/
Ex iniuncte dispensacionis officio et sollicitudine nobis incumbere cognoscimus ut ea que recte ac pie ordinata et facta comperimus/ pio fauore proseq[u]amur atque approbemus/ approbata quoque ne quorunlibet iniquorum seu fraudulentorum uersipelli malicia seu uersucia perturbari aut immutari uel irritari ualeant/ indulta nobis a deo auctoritate confirmemus et manenti stabilitati apostolorum claue id est banno seu anathemathe corroborando signemus/ ut et peruersitas si contra ea que recto ordine sunt sanxita et iusticie robore uallata/ temera rio ausu presumere temptauerit inueniat ubi offensa in se resiliat et amplectenda religionis tranquillitas habeat. quo scaturiente impetu malicie et assultu/ secura refugiat/ Proinde ergo nos ea que a domino W., Danorum rege illustri et uenerando pietatis intuitu antecessorum suorum regum laudabilibus atque probabilibus exemplis inducto ac informato/ ecclesie Otthoniensi collata et sanccita cognouimus/ nostri sigilli attestacione/ ac indulta a sede apostolica auctoritate confirmare decreuimus/ Volens itaque predictus rex prefate possessiones ecclesie uestigiis mayorum suorum inherendo ab omni regie exaccionis onere eximere. et monachos in ea ecclesia sub regula et habitu beati Benedicti constitutos ut orationi et contemplatio<ni>. sincerius uacare et deo liberius militare possint sublatis angariis exactionariis/ quibus eos quorundam insolencia et incuria indebite et inportune sollicitabat et uexabat/ liberos atque securos reddere adhibito honestarum et nobilium personarum tam clericorum quam laicorum testimonio quorum nomina in hac pagina inferius/ sunt annotata/. necnon filio eius Kanuto presente et assenciente/ libertatis et inmunitatis legem eis decreuit statuere et regia auctoritate sanccire/ Statuit igitur ut uniuerse possessiones predictorum fratrum quas in Dacia habent siue in siluis uillis prediis pratis et agris ab omni iure exactionis et quibuslibet angariis penitus immunes et omnimodo libere perpetuo permaneant/ ita tamen ut quidquid predicte ecclesie coloni exacti regie curie prius erant exhibituri scilicet apparatum transuecturam expedicionem aut quodlibet aliud regii juris obsequium/ necnon satisfactiones tam ad xla quam ad iiies marcas pertinentes/ hec premissa eodem iure et quantitate quo regie dignitati noscuntur pertinere eidem monachi per suum tutorem exigant recipiant et in proprios usus conuertant// Preterea decreuit xcem marcas argenti de insula Sild anuatim eis reddendas/ et censum estiualem de Othense que utraque ad supplementum uestiture constat ipsis collata fuisse/ non regius exactor sed tutor eorum ammodo suscipiat// Veruntamen ne quasi tam larga et affluenti immunitate. ac libertate a regia munificencia eis concessa et indulta regalis iura dignitatis amplius equo imminuta et extenuata a suis successoribus forte uiderentur et causarentur/in huiusmodi recompensacione quadrantem terre et dimidium in Quarstathe et uilla<m> que Sundruse dicitur/ quam a iamdicto rege sub estimacione medietatis sue capitalis porcionis sub tenore priuilegii collatam et confirmatam receperant ut diu aspiratam libertatem prescriptam consequi possent ipsi et successoribus suis possidendam. contulerunt. Insuper quociens rex in propria curia Othense fuerit ut xcem equitaturas ad opus ipsius habeant paratas idem fratres ex regis arbitrio diffinierunt// Fuerunt autem huic regie constitucioni testes adhibiti hii/ Henricus Skerp Thuri Scalmi filius/ Nicholaus Stig filius/ Petrus Palni filius/ Strange Vnge/ Taki filius Algoti/ Reter/ Esbernus Haconi filius/ Nicolaus Torkilli filius// Hii autem subscripserunt/ Symon Otthoniensis ecclesie episcopus/ Thomas abbas/ Karolus cancellarius et reliqui plures/ Quisquis igitur ecclesiastica secularisue persona annotate pagine constitutioni ausu temerario contraire temptauerit/ semel ac iio tercioue commonita. si non destiterit/ auctoritate domini nostri Ihesu Christi necnon auctoritate apostolorum Petri et Pauli anathematizamus/ et a percepcione corporis et sanguinis domini ac redemptoris nostri Ihesu Christi sequestramus et a communione fidelium separamus/ ut sortem cum Dathan et Abiron quos terra uiuos absorbuit recipiant et in obprobrium et scandalum uiui perueniant/ nisi resipuerint et condigne satisfecerint. Qui uero premissa sanccita seruauerint et inconcussa firmiter tenuerint/ partem cum sanctis dei in celesti patria percipiant/ diesque suos in pacis tranquillitate perficiant// Ego Absalon Lundensis archiepiscopus apostolice sedis legatus Suecie primas propria manu subscripsi// Ego Stenarus Vexoensis episcopus propria manu ss.// Ego Marcus abbas ecclesie Omnium sanctorum ss.// Ego Iohannes abbas ecclesie sancte trinitatis ss.// Ego Hugo abbas de Thummethorp ss.// Ego Nicolaus de domo sancti Laurencii d<e>c<a>nus propria manu ss.// Ego Ascricus prior sanctimonialium ecclesie sancte Marie et sancti Petri in Lundis ss.// Ego Walbertus abbas de Esrom ss.// Ego Iohannes notarius archiepiscopi Absalonis ss.// Ego Andreas diaconus domini archiepiscopi ss.// Ego Pain abbas Rincstadensis ss.// Datum Lundis iiiio idus maii// anno domini mo co lxxxo indictione xiiia epacta xaxiia// Ego Saxo Roskildensis ecclesie prepositus ss.//
Ne ergo presens in posterum auctenticum a predecessore meo Absalone bone memorie constitutum ab aliquibus reuocari possit in dubium idem auctenticum per omnia sicut hoc suo confirmatum inuenimus priuilegio/ per nostri appositionem sigilli roboramus/ testimonium ueritatis sicut scriptum inuenimus in omnibus perhibentes.
Ego Thomas abbas in Heriuado propria manu ss.//
Ego Andreas Lundensis archiepiscopus Swecie primas propria manu subscripsi.
Ego Thord Lundensis canonicus notarius domini Andree archiepiscopi ss.
Ego Magnus Lundensis canonicus domini Andree archiepiscopi diaconus ss.
1-5 in cordula indtil infrascripti] med korrektors hånd a, ligesom rettelserne i seglbeskrivelsen og i texten selv.
1 ..... in cordula] i randen herover spor af underlængder fra en bortskåret begyndelse på seglbeskrivelsen a.
— cuius...] lakune som følge af, at bladets hjørne er slidt af a.
2 [sini]st[ra manu]] texten afslidt a.
4-5 Tenoris infrascripti] tilføjet under seglbeskrivelsen i stedet for følgende overstregede linie: Ex libro autorizato extractum in forma a.
21 Andreas] overstreget og rettet i marginen til Absalon, der atter er rettet tilbage til Andreas. Ændringen er ligesom alle følgende forandringer og tilføjelser i a foretaget efter diplomforlægget.
— archiepiscopus] herefter tilføjet over linien med henvisningstegn apostolice sedis legatus, hvilket atter er overstreget a.
22 matris] efter overstreget ecclesie a.
24 proseq[u]amur] u ulæseligt på grund af plet a.
— approbemus] med e rettet i og over linien fra a a.
25 quorunlibet] herudfor i marginen §-tegn a.
— uersipelli] med en overflødig forkortelsesstreg over p streget over a.
26 confirmemus] med e rettet over linien fra a a.
27 stabilitati] med det sidste i rettet fra e a.
28 peruersitas] efter overstreget pro a.
— robore] med det sidste e tilføjet i linien, vistnok for at tydeliggøre forkortelsen a.
1 ubi] forkortet, men opløst i linien a.
2 tranquillitas] det første l tilføjet a.
— habeat] forkortelsen tydeliggjort a.
— impetu] i synes rettet a.
— assultu] efter overstreget aff a.
— Proinde] rettet i linien fra forkortelse, overstreget og derefter tilføjet i marginen med henvisningstegn a.
3 W.=Waldemaro.
4 probabilibus] rettet således i linien fra probalibus a.
5 sanccita=sanxita.
6 confirmare] med e tilføjet i linien a.
— Volens] med u rettet til stort bogstav a.
7 monachos] med det første o, der ligner et a, tydeliggjort ved et overskrevet o a.
8 contemplatio<ni>] contemplatior ? a.
9 sincerius] synes rettet i linien fra sincerimus a.
— uacare] synes rettet i linien fra uaccare, derefter tilføjet i marginen med henvisningstegn a.
— deo] efter overstreget i a.
10 incuria] overstreget i linien, fordi ur-forkortelsen er anbragt forkert og tilføjet i marginen med henvisningstegn a.
12 inferius] rettet i linien fra inferimus a.
— Kanuto] overstreget i linien Kaii (?) og tilføjet i marginen med henvisningstegn a.
13 assenciente] en rettet i linien fra n (?) a.
— inmunitatis] det første i synes tydeliggjort a.
14 sanccire=sancire.
— Statuit] med s rettet til stort bogstav a.
14-15 Dacia habent] overstreget i linien og erstattet af: Pheonia habent que iuxta estimationem triginta mansorum numero respondent under teXten med henvisningstegn, atter overstreget og erstattet af Dacia habent a.
15 iure] i rettet til j a.
16 omnimodo] med et n (?) overstreget efter forkortet omni a.
17 exacti] muligvis fejl for exactori.
— exhibituri] overstreget og atter tilføjet med henvisningstegn i marginen a.
18 aut] forkortelsen opløst over linien a.
— quodlibet] forkortelsen delvis opløst, idet d er tilføjet a.
20 eidem (=iidem)] det første e synes senere tilføjet a.
1 decreuit] synes rettet over linien fra decernit a, decreuit ut diplomforlægget. 5 equo] synes rettet fra eius a.
— imminuta] med i-prik over u rettet a.
— suis] herefter overstreget suis på linieovergang a.
6 recompensacione] -ne rettet fra nes og nem a.
— uilla<m>] uilla a, uillam diplomforlægget.
8 diu] diua (?) med a overstreget a.
9 Insuper] I rettet fra i a.
10 equitaturas] efter overstreget marcas a.
— habeant] med e tilføjet over linien a.
— idem] i rettet til I a.
11 Fuerunt] efter et meget kraftigt, overstreget skilletegn i marginen, der henviser til følgende overstregede linier, som næsten ordret svarer til diplomforlægget og er indført med korrektors hånd i randen foroven (første linie delvis ulæselig på grund af beskæring af siden og slid): xxx .... libertate legis communitis relique possessiones .... prefata ecclesia processu temporum aut regum seu episcoporum munificentia obtinuerit (rettet fra obtinuerint) aliorumque fidelium largitione uel pecunie emptione possederit (rettet fra possederint) regio iuri et exactioni subiacebunt nisi quauis conuentione a prefatis fratribus fuerint ab angariis exempte// Fuerunt autem huic regie constitutioni etcetera a.
— autem] efter overstreget påbegyndt h (?) a.
12 Nicholaus] N rettet fra n a.
14 Symon] synes rettet fra simon a.
15 Quisquis] med det sidste s tydeliggjort a.
— ecclesiastica] det første a synes rettet fra e a.
— annotate] det sidste t tydeliggjort a.
16 iio] rettet til secundo a.
20 absorbuit] a tydeliggjort ved et overskrevet a a.
— resipuerint] rettet fra -runt a.
1 satisfecerint] rettet fra -runt a.
— sanccita=sanxita.
1-2 seruauerint og tenuerint] rettet fra -runt a.
2 percipiant] efter overstreget acci a.
3 archiepiscopus] archi- tilføjet i linien a.
4 ss] med det første s rettet til S a.
6 Thummethorp] Thumethorp med forkortelsestegn a.
— d<e>c<a>nus] diaconus a, jf. Lauritz Weibull i Necrologium Lundense 117 og Niels Skyum-Nielsen i Scandia XXI 25.
7 Ascricus] tilføjet i marginen med henvisningstegn som rettelse til textens Ascerus a.
— sanctimonialium] rettet fra sanctimolialium a.
8 Esrom] tilføjet i marginen med henvisningstegn, i texten overstreget Ehom (?) a.
9 domini] tilføjet over linien med henvisningstegn a.
10 Lundis] efter overstreget Lindis (?) a.
11 ecclesie] med rettelse i de første bogstaver a.
18 Andreas] rettet til Absalon over linien, derefter overstreget og rettet tilbage til Andreas a.
3 a .... W. Danorum rege ..... collata: 1180 6. februar (Dipl. Arna-Magnæanum I 261).
8 sub tenore priuilegii: tabt.
19-20 Jf. Ps. 105,17: aperta est terra et deglutiuit Dathan et ... Abiron.
12-13 presens.....auctenticum a predecessore meo Absalone.....constitutum : 1180 12. maj (Dipl. Arna-Magnæanum I 263).
Anders, af Guds nåde Lundekirkens ærkebiskop, Sverrigs primas, til alle børn af kirken, vor hellige moder, nulevende så vel som tilkommende, hilsen til evig tid.
Vi erkender, at det i henhold til den omsorgsfulde forvaltning, som vort embede kræver, påhviler os fromt og nådigt at følge og godkende det, som vi erfarer er bestemt og sket fyldest på from og retmæssig vis, og ligeledes at stadfæste det, vi har godkendt, med den myndighed, der er os bevilget af Gud, og bestyrke det ved at overgive det urokket til eftertiden ved hjælp af apostlenes nøgle, det vil sige band eller anathema, så at det ikke kan kuldkastes, ændres eller omstødes ved underfundig ondskab eller forslagenhed fra noget uretfærdigt eller svigagtigt menneskes side, så at selv nedrigheden, såfremt den i dumdristig forvovenhed er fræk nok til at træde op mod det, som er fastsat på retmæssig vis og omgærdet med retfærdighedens styrke, skal finde, at brøden falder tilbage på den selv, og det stille klosterliv, som fortjener at blive værnet, får et sikkert sted at tage sin tilflugt til under ondskabens frembrusende stormangreb. Derfor har vi altså besluttet ved vort segls bevidnelse og med den myndighed, der er bevilget af det apostoliske sæde at stadfæste det, som vi har erfaret fromt er blevet overdraget og fastsat for Odensekirken af hr. Valdemar, de Danskes berømmelige og hæderværdige konge, tilskyndet og belært herom ved sine kongelige forgængeres rosværdige og anerkendelsesværdige exempel. Idet førnævnte konge altså ved at træde i sine forfædres fodspor ønskede at fritage førnævnte kirkes besiddelser for ethvert byrdefuldt krav fra kongens side og gøre de munke, der lever i denne kirke under Skt. Benedikts regel og ordensdragt, frie og ubekymrede, så at de desto inderligere kunde hengive sig til bøn og meditation og desto friere dyrke Gud, når de tyngende krav, som visse uefterrettelige mennesker overmodigt, utilbørligt og uforskammet plagede og bekymrede dem med, var afskaffet, besluttede han under vidnesbyrd af de agtværdige og velbyrdige mænd, såvel gejstlige som læge, som nedenfor er antegnet i dette brev, og i nærværelse og med samtykke af sin søn Knud at fastsætte og med kongelig myndighed fastlægge en frihedens og immunitetens lov for dem. Han fastsatte altså, at alle de besiddelser, førnævnte brødre har i Danmark enten i skove, landsbyer, jorder, enge eller agre evindeligt skal forblive i enhver henseende immune og på enhver måde frie for ethvert kravs ret og fra hvilke som helst tynger, dog således at alt, hvad førnævnte kirkes undergivne landboer tidligere var forpligtet til at udrede til kongsgården, nemlig nathold, ægt, leding eller en hvilken som helst anden skyldighed, der tilkommer den kongelige ret, og desuden bøder, der når op til så vel fyrretyve som tre mark, alt dette førnævnte skal samme munke gennem deres værge opkræve, modtage og anvende til brug for dem selv med samme ret og i samme omfang, som det vides at tilhøre kongens højhed. Desuden bestemte han, at deres værge, ikke den kongelige ombudsmand, fra nu af skal oppebære de ti mark sølv fra øen Sild, der hvert år skal udredes til dem, og midsommergælden af Odense, om hvilket det står fast, at begge dele var overdraget dem til hjælp for deres beklædning. Men for at dog ikke den kongelige højheds rettigheder måske skulde synes hans efterfølgere mere end rimeligt formindskede og forringede ved en så gavmild og over vældende immunitet og frihed, tilstået og bevilget dem med kongelig rundhåndethed, og disse skulde beklage sig derover, har de til gengæld herfor overdraget halvanden fjerding jord i *Quarstathe og den landsby, som hedder Sønderse, som de, overdraget og stadfæstet ved ordlyden af hans privilegium, havde fået af ovennævnte konge for værdien af hans halve hovedlod, at besidde for ham og hans efterfølgere, for at de kunde opnå den føromtalte længe begærede frihed. Ligeledes fastsatte samme brødre efter kongens skøn, at de skal have ti heste med folk parat til kongens behov, så ofte som han opholder sig på sin egen gård i Odense. Men følgende var vidner, da kongen bestemte disse ting: Henrik Skerp, Ture Skjalms søn, Niels Stigs søn, Peder Palles søn, Strange Unge, Tage Algots søn, Reder, Esbern Hågens søn, Niels Torkils søn. Men disse skrev under: Simon, Odensekirkens biskop, Tomas, abbed, Karl, kansler og flere andre. Ved anathema bandlyser vi altså på vor herre Jesu Kristi og apostlene Peders og Paulus' myndighed enhver gejstlig eller verdslig person, der i dumdristig forvovenhed fordrister sig til at handle imod det, der er bestemt og opført i dette brev, med mindre han efter første og anden og tredie gang at være påmindet afstår herfra, og vi udelukker ham fra at modtage vor herre og forløser Jesu Kristi legeme og blod og udskiller ham fra de troendes samfund, så at de kan få lod med Dathan og Abiron, hvem jorden opslugte i levende live, og levende gå ind til nedværdigelse og skændsel, med mindre de besinder sig og gør bod på passende måde. Men de, der bevarer, hvad der forud er fastsat, og urokkeligt fastholder det, skal i det himmelske fædreland få samme lod som Guds helgener og ende deres dage i fred og ro. Jeg Absalon, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, Sverrigs primas, har skrevet under med egen hånd. Jeg Stenar, biskop af Växjö, har skrevet under med egen hånd. Jeg Markus, abbed ved Allehelgenskirken, har skrevet under. Jeg Jens, abbed ved Helligtrefoldighedskirken, har skrevet under. Jeg Hugo, abbed af Tommerup, har skrevet under. Jeg Niels, dekan ved Skt. Laurentius' hus, har skrevet under med egen hånd. Jeg Askrik, prior for Skt. Marie- og Skt. Pederskirkens nonner i Lund, har skrevet under. Jeg Valbert, abbed i Esrom, har skrevet under. Jeg Jens, ærkebiskop Absalons notar, har skrevet under. Jeg Anders, hr. ærkebiskoppens diakon, har skrevet under. Jeg Pain, abbed i Ringsted, har skrevet under. Givet i Lund den 12. maj i det Herrens år 1180 i den fjortende indiktion og den 22. epakt. Jeg Saxo, Roskildekirkens provst, har skrevet under.
For at altså bestemmelserne i dette autentiske brev, der er givet af min forgænger Absalon, saligt ihukommet, ikke i fremtiden skal blive draget i tvivl af nogen, bestyrker vi i alt samme autentiske brev, således som vi finder det stadfæstet ved hans privilegium, ved at hænge vort segl under, og vi fremlægger det i alt, således som vi finder det skrevet, som et vidnesbyrd om sandheden.
Jeg Tomas, abbed i Herrisvad, har skrevet under med egen hånd.
Jeg Anders, ærkebiskop af Lund, Sverrigs primas, har skrevet under med egen hånd.
Jeg Tord, kannik i Lund, hr. ærkebiskop Anders' notar, har skrevet under.
Jeg Mogens, kannik i Lund, hr. ærkebiskop Anders' diakon, har skrevet under.
Anders Sunesens privilegium for Odense Skt. Knuds kloster er tidligere dateret 1201-1202?, 1201-1211, 1201-1223 og 1206.
Privilegiet er formet som en stadfæstelse af diplomforlægget, udstedt af ærkebiskop Absalon 1180 12. maj, der igen er en bekræftelse på kong Valdemar I.s privilegium fra 1180 6.februar (Dipl. Arna-Magnæanum I 261). Med hensyn til indholdet følges forlægget nøje, dog på eet punkt nær. Immuniteten gælder efter Absalons privilegium kun for besiddelserne på Fyn — i Anders Sunesens har den gyldighed for besiddelser i hele Danmark. En herhenhørende afgrænsning af de frie besiddelser til 30 bol, der finder omtale to steder i Absalons diplom, er på samme måde udgået i efterfølgerens fornyelse. For så vidt angår formuleringen, er det påfaldende, at det nye ærkebiskoppelige diplom optager det forrige i sig, endog i en sådan grad, at dettes underskriverformler anføres linie for linie. I virkeligheden vilde det være mest træffende at karakterisere Anders Sunesens stadfæstelse som en transsumpt, jf. nr. 25 fra år 1200. De to bekræftelser står hinanden så nær, at den korrigerende hånd i Odensebogen har rettet Anders Sunesens ind efter Absalons i den tro, at de enkelte afvigelser skyldtes sjusk hos afskriveren. Det er stort set kun udstederens navn og titler, som i formel henseende skiller de to dokumenter fra hinanden, samt naturligvis Anders Sunesens afsluttende beseglingsformel, der meget betegnende taler om diplomet som presens .... auctenticum a predecessore meo Absalone....constitutum. Ved de derefter følgende subscriptioner er der iøvrigt den uregelmæssighed at mærke sig, at en gejstlig af lavere rang har fået plads før ærkebiskop Anders Sunesen selv, hvad der dog rimeligvis blot skyldes kopisten.
Anders Sunesens stadfæstelse er udateret. Da udstederen titulerer sig archiepiscopus og tidligst kan have gjort dette 1202, se nr. 46, danner dette år terminus post quem. En tilsvarende terminus ante quem synes at kunne udledes af underskriverlisten. Blandt subscribenterne findes nemlig Thord Lundensis canonicus. Rimeligvis kan han identificeres med den Thord presbiter et decanus, der opføres i præstelisten i Necrologium Lundense. Han genfindes som decanus i to diplomer for klostret i Væ fra 1211 u. d. (Dipl. Danicum I:5 nr. 3 og 4). Da han ikke benævnes dekan i stadfæstelsen for Knudsklostret og senest kan have opnået denne post i 1211, kan nærværende dokument efter alt at dømme senest være udstedt samme år.
Texten er i a skrevet ud i eet med undtagelse af udstederens underskrift og de to følgende subscriptioner, der hver er opført i ny linie.