© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Illustribus regibus. et principibus. et uniuersis dei fidelibus regno Dacie cir cumpositis catholicam seruantibus unitatem.
Quanto specialius regnum Dacie ad Romane ecclesie noscitur iurisditionem spectare. tanto ad conseruationem eius propensioni studio debemus intendere, quia non immerito multa reprehensione digni existere uideremur. si quod est iuris Romane ecclesie pateremur imminui uel turbari. Inde est quod ad exemplar. felicis recordationis Alexandri pape predecessoris nostri sub interminatione anathematis aretius inhibemus. ne quis prescriptum regnum inuadere uel turbare presumat. aut iura carissimi in Christo filii nostri. illustris Danorum regis uel heredum suorum minuere audeat. uel sibi quomodolibet usurpare. Si qui autem huius nostre prohibitionis transgressores extiterint. indignationem nostram et Romane ecclesie se nouerint incursuros. et anathematis iaculo feriendos.
Datum Laterani .iii. kalendas februarii. pontificatus nostri anno duodecimo.
9 ..=Waldemari.
7 ad exemplar. felicis recordationis Alexandri pape: Bullen herom er gået til grunde. Det må iøvrigt anses for usikkert, om udstederen har været Alexander II (1061-73) eller Alexander III (1159-81). På den førstnævnte paves tid var spørgsmålet om pavestolens overhøjhed over Danmark aktuelt, men forhandlingerne herom synes ikke at have ført til noget resultat, se Dipl. Danicum I:2 nr. 11 af 1075 25. januar, jf. nr. 7 fra tiden (1061-73), der peger mod en tidligere anerkendt overhøjhed.
Til de berømmelige konger og fyrster og alle Guds troende, der bor rundt om Danmarks rige og bevarer enhed i troen.
Eftersom Danmarks rige, som det er bekendt, i særlig grad hører under den romerske kirkes jurisdiktion, bør vi så meget mere indtrængende og ivrigt arbejde på at betrygge det, fordi vi ellers med rette skulde synes at fortjene mange bebrejdelser, såfremt vi tillod, at det, som er den romerske kirkes ret, blev mindsket eller hjemsøgt. Vi forbyder derfor strengt under trusel om anathema efter, saligt ihukommet, vor forgænger pave Alexanders exempel, at nogen fordrister sig til at trænge ind i eller hjemsøge førnævnte rige eller vover at mindske vor meget kære søn i Kristus Valdemar, de Danskes berømmelige konges eller hans arvingers rettigheder eller på nogen som helst måde tiltage sig disse. Men de, der overtræder dette vort forbud, skal vide, at de pådrager sig vor og den romerske kirkes vrede og rammes og gennembores af anathema.
Givet i Lateranet den 30. januar i vort pavedømmes tolvte år.