Archiepiscopo Lundensi.
<T>ua nos duxit fraternitas consulendos. ut cum quidam presbyteri celebrantes missarum sollempnia ponant hostiam ante calicem/ quidam in sinistro latere calicis et quidam leuent calicem corporali contectum/ deponantque dum signant/ et iterum leuent tectum. quidam uero discoopertum leuent/ et una manu tenentes eleuatum altera manu signent. quidamque de tribus partibus que fiunt ex hostia duas super patenam ponant/ et quidam illas tenentes in manu communicent super calicem illas nequaquam in patena ponentes. quid tibi sit in huiusmodi uarietate tenendum. Ad quod potest non incongrue responderi uerbis Nicolai pape dicentis. nichil obsunt saluti credentium diuerse pro loco et temp<or>e consuetudines/ dummodo illis canonica non obsistat auctoritas. pro qua eis debeat obuiari. Quid autem in hiis Romana seruet ecclesia et ipse forsitan recolis qui eam aliquando adiuisti/ et latores presentium qui nuper eius consuetudinem in hac parte uiderunt et notauerunt ut credimus diligenter tibi referre poterunt uiua uoce.
Ad aliam uero consultationem tuam breuiter respondemus/ quod monachus aliquem sacrum ordinem in apostasia recipiens quantumlibet suo fuerit reconciliatus abbati et receperit penitentiam absque tamen dispensatione Romani pontificis ministrare non potest in ordine sic suscepto.
Inquisitioni quoque tertie respondemus. quod tam in tua quam in aliena diocesi potes absque palleo et sandaliis celebrare cum etiam in tua diocesi non semper debeas celebrare cum palleo/ sed diebus illis dumtaxat qui in ecclesie tue priuilegiis sunt expressi.
Sicque soluta est quarta etiam questio/ qua quesisti. an tibi sit licitum pro defunctis cum palleo celebrare.
Datum Reate iiii. idus augusti anno decimo.
5 Archiepiscopo Lundensi (=Petro)] .. Archiepiscopo Lundensi a, men anbragt i marginen. Foran teksten er afsat plads til overskriften, uden at tomrummet er fyldt ud. 6 <T>ua] ua idet initialet T ikke er indført a. 15 temp<or>e] tempe uden forkortelsestegn a.
15-17 c. 3 D. XII: Scit sancta Romana ecclesia, quod nichil obsunt saluti credentium diuersae pro loco et tempore consuetudines, si illis canonica non obsistit auctoritas, pro qua eis obuiare debeamus.
Til ærkebiskop Peder af Lund.
Da nogle præster, når de fejrer højmesse, lægger hostien foran kalken, andre til venstre for kalken, og nogle løfter kalken overdækket med Kristi legemsdug og sætter den fra sig, mens de gør korsets tegn, og påny løfter den tildækket, mens andre løfter den afdækket og holder den løftet i den ene hånd og gør korsets tegn med den anden, og nogle lægger to af de tre dele, som hostien deles i, på disken, mens andre holder dem i hånden og uddeler dem over kalken uden overhovedet at lægge dem på disken, har du, broder, ment at burde spørge os om, hvad du skal iagttage af en sådan mangfoldighed. Herpå kan man passende svare med pave Nicolaus' ord, hvor han siger, at sædvaner, der afviger efter tid og sted, ikke udgør nogen hindring for de troendes frelse, når blot de ikke er i modstrid med de autoritative, kanoniske bestemmelser, for hvis skyld man bør modsætte sig dem. Men hvad den romerske kirke iagttager i så henseende, husker du måske selv, da du jo engang har besøgt den, ligesom nærværende brevførere personligt kan underrette dig herom, da de nylig har set og, som vi tror, omhyggeligt bemærket sig dens sædvane, hvad dette angår.
Men på din anden forespørgsel svarer vi i korthed, at en munk, der har modtaget en af de hellige grader som frafalden, dog ikke kan forrette tjeneste i den grad, han har erhvervet på denne måde, uden dispensation fra den romerske pave, hvor meget han end er forsonet med sin abbed og har påtaget sig bod.
På dit tredie spørgsmål svarer vi fremdeles, at du kan celebrere uden pallium og bispesko både i dit eget og i et fremmed stift, eftersom du, selv i dit eget stift, ikke altid kan celebrere med pallium, men kun på de dage, der er antegnet i din kirkes privilegier.
Og dermed er også det fjerde problem løst, hvor du spurgte, om det er dig tilladt at celebrere med pallium for de afdøde.
Givet i Rieti den 10. august i vort tiende år.
Tre af de afgørelser, Honorius III traf i den foreliggende bulle, blev normgivende for den kanoniske ret. De optoges i pavens samling Quinta compilatio decretalium af 1226 og gik derfra videre til Gregor IX.s dekretaler af 1234. Det andet afsnit om gyl- digheden af en gejstlig grad (Ad aliam uero — sic suscepto) fik dér plads som c. 6 X De apostatis et reiterantibus baptisma V 9. Det tredie stykke med de to spørgsmål om palliet (Inquisitioni quoque tertie — celebrare) indsattes som c. 7 X De auctoritate et usu pallii I 8.