Til biskop Balduinus af Semgallen, det apostoliske sædes legat.

Da du, mens du endnu indehavde et mindre embede, af den dig betroede talentN hjembragte velsignelsens maniplerN og velbehagelig frugt af din møje, har du på værdig måde som den kloge og tro tjener gjort dig fortjent til at blive sat over Herrens husstand for at give dem mad til tidenN, du som jo er gået frem fra nåde til nåde og dyd til dyd, har vendt ryggen til verdens fristelser og søgt at færdes i åndenN. Thi du erindrede dig jo fordums, at intet offer er mere velbehageligt for Gud end at søge at vinde sjæle, og optændt af brændende fromhed og på befaling af vor elskede søn Otto, kardinaldiakon af S. Nicola in Carcere, dengang det apostoliske sædes legat, tog du under megen møje og mange farer over havene som Jakob med sin stav over Jordan for at omvende folkeslagene, og du vendte tilbage ikke alene med to flokke fårN, men endog med forskellige provinser med hedninge, der troede på Kristus, og bragte ligesom duen en grøn oliegren til arkenN ved den omfattende udsoning med den barbariske nation. I sødmefyldt glæde over den nåde, der er blevet dig til del fra Herren, så meget mere som der heraf fremkommer særlig indtagende blomster og frugter, har vi altså, da lyset ikke bør sættes under en skæppe, men anbringes på lysestageN for at oplyse mørketN hos mange, ment med egen hånd at burde indvie dig til biskop af Semgallen. Idet vi nærer ubetinget tillid til dig, da vi jo er belært ikke så meget af bevissteder som tydelige erfaringer om, at du tørster efter at frelse sjæle og forøge den kristne gudsdyrkelse, hvortil du har magt i handling og taleN, befaler vi dig også, broder, ved denne vor apostoliske skrivelse — efter at have tilstået dig legatmyndighed i Livland, Gotland, Finland, Estland, Semgallen, Kurland og de øvrige omliggende provinser og øerN med nyomvendte og hedninge, for at du skal udvide troens grænser — at du frit bebuder KristusN på samme steder og retleder kirkelige personer og reformerer kirkerne og ligeså indsætter abbeder, priorer og andre, undergivne og indehavere af personaterN, i disse samme og, når det er nødvendigt, fjerner dem derfra og befordrer gejstlige til graderne, stadfæster valg af biskopper og tildeler dem indvielsens — og abbeder — velsignelsens gave, når det er til gavn, og du finder det heldigt. Iført åndens kraft fra det højeN skal du altså stræbe efter at udøve den omsorg, der er dig betroet, så prisværdigt, at du ved din tjeneste i nævnte egne ved at udbrede den katolske tro kan være ham til behag, som fører dem, han har behag i, frem til frelse, rede til at godtgøre, hvad du måtte lægge for meget udN. Men for at du, som har en ren samvittighed og, som vi tror, sidder inde med fornuftens skønsomhed, ikke skal mangle magt og myndighed, bevilger vi dig ved dette brevs myndighed, at du må ramme de genstridige og dem, der handler herimod, med bandlysnings-, suspensions- og interdiktstraf, eftersom vi både vil anse den dom for gyldig, som du lovformeligt måtte fælde mod sådanne, og med Herrens hjælp vil sørge for, at den overholdes ubrødeligt, indtil der bliver gjort passende bod.

Givet i Rieti den 28. januar i vort pavedømmes femte år.