Til biskop Hermannus af Leal og provsterne Rothmarus af Dorpat, Leal stift, og Iohannes af Riga.

I skal vide, at det er kommet os for øre, at vor ærværdige broder biskop Nicolaus af Riga, mester Volquinus og brødrene af Kristi ridderskab i Livland og borgerne i Riga har spottet ærbødigheden for det apostoliske sæde, som enhver katolik er forpligtet til at bøje sig for som sin moder, og ikke har undset sig for, mens vor ærværdige broder biskop Balduinus af Semgallen udøvede legatmyndighed i de egne, at påføre ham og hans forbundsfæller personligt og de nyomvendte og andre, der var Romerkirken tro, svære tab og et utal af uretfærdigheder — ikke uden foragt for os — og fordrister sig til voldeligt at tilbageholde lande, besiddelser og andet gods, som hører under Skt. Peders retN, og begår andre grove ting, hvorved troens sag i højeste grad hindres i de fornævnte egne. Da vi altså ønsker at få vished for disse ting, som vi ikke har kunnet forbigå upåagtet, befaler vi jer ved denne vor apostoliske skrivelse strengt som vort påbud, kyndige mænd, at I på vor myndighed med tilsidesættelse af hindrende appel skal tvinge samme biskop af Riga til personligt — og mesteren, brødrene og fornævnte borgere til gennem hertil skikkede befuldmægtigede — at give møde for os til førstkommende fødselsfest for Jomfru MariaN, som vi ansætter for dem som peremptorisk termin, for at svare på de ting, som indeholdes i det skriftblad, som vi sender jer indelukket under vor bulleN. Men for at sandheden kan stå fuldstændig klar for os, skal I også selv i egen person sørge for at komme til os personlig, og I skal under kirkens straf tvinge dem, hvis navne indeholdes i samme skriftblad, til at drage til os, for at de ved det apostoliske sæde kan aflægge vidnesbyrd om sandheden angående ovenfor nævnte ting.

Givet i Perugia den 20. november i vort pavedømmes ottende år.