forrige næste

<1>. Citamus personaliter Nicolaum Rigensem episcopum. pro eo quod in primo aduentu uenerabilis fratris nostri .B. Semigalliensis <episcopi> tunc in minori officio constituti/ domini .O. cardinalis tunc in illis partibus apostolice sedis legati uices agentis. auctoritatem in partibus Liuonie. et peregrinorum curam auctoritate dicti legati/ sibi commissam subripuit. auertit ab ipso prelatos et peregrinos et silentium eidem indecenter imposuit. auctoritatem memoratam sibi usurpans pro humili ministro Liuonice crucis se gerens. excommunicatos domini pape absoluens/ commutabat uota et cum irregularibus dispensabat. absque congnitione cause sententias quas idem uicelegatus in rebelles promulgauerat absoluendo. et alias nulla fultus auctoritate apostolica disponendo. <2>. Item quod cum episcopus Semigallie uicelegationis sue tempore per quoddam arbitrium iniquum obsides de Curlandie prouinciis ad ecclesiam Romanam pertinentes restituisset episcopo Rigensi. idem episcopus fratribus militie de Liuonia et ciuibus Rigensibus unicuique parti tertiam partem obsidum et prouinciarum dictarum presentauit. et tertiam partem sibi retinuit. representans ei<s>dem simili<ter> obsides de Semigallia et prouincias qui ciues in Semigallia .lxx. mercatores. et in Cu<r>landia ipsos .lxx. ex una parte/ et .lvi. ex altera episcopo Rigensi factum approbante confirmante et per arbit<ri>um .lxx. mercatoribus tertiam partem de Semigallia et de Curlandia sextam adiudicante infeodarunt. <3>. Item citamus episcopum Rigensem super eo quod quasi auctoritatem habens apostolicam per Te<ut>oniam predicauit/ dispensauit/ absoluit/ indulgentias dedit. redemptiones carinarum et uotorum commutationes facere presumpsit/ et in huiusmodi uices suas aliis commisit. plenarias cum numquam super hiis apostolicam habuerit auctoritatem. <4>. Item super eo quod Maritimam que est una de commissis terris et ad ecclesiam Romanam pertinet in preiudicium ecclesie tam in spiritualibus quam temporalibus sibi usurpauit. et alios in eadem infeodauit. <5>. Item super eo quod Osiliam que per p<er>egrinationem et sub uexillo ecclesie magistro .lo. uicelegato presente et procurante/ ad fidem et ad manus domini pape recipie<batur> in spiritualibus totaliter et in temporalibus pro parte sibi uendicat indebite possidendo. non obstante quod Gandulfinus Mutinensis episcopi et legati famulus cum uexillo ecclesie exercitum precessisset. <6>. Item super prouentibus perceptis in eisdem terris qui ad quinquaginta marcas extimantur. <7>. Item super eo quod pro marchione se gerens in partibus Liuonie extra suam diocesim in prouinciis adiacentibus et pertinentibus ad ecclessam Romanam tamquam dominus spiritualis et temporalis de omnibus disponere presumit et facere confirmationes. <8>. Item super eo quod cum sicut dicitur minus canonicum habu<er>it ingressum. et propter hoc cessionem a sedis apostolice legato petiuisset/ ac de cessione sua recipienda Semigallie episcopus/ <tunc> apostolice sedis legatus apostolicum habuisset mandatum uel si cedere nollet eundem ad presentiam domini pape destinaret/ penitens super hoc nec ad mandatum dicti legati cedere uoluit; nec domino pape se presentare curauit propterea.

<9>. Item citamus uniuersitatem fratrum militie de Liuonie partibus super eo quod cum ad mandatum domini .0. cardinalis tunc temporis apostolice sedis legati terras commissas Wironiam scilicet et Geruam B. nunc episcopo Semigallie tunc in partibus illis uices predicti legati gerenti restituissent nomine ecclesie Romane easdem terras. postmodum ab eodem .B. uiolenter rapuerunt. <10>. Item super eo quod eodem tempore ab ipso uicelegato prouincias Curlandie/ uoluntarie conuersas ad manus ecclesie memorate per eundem uicelegatum receptas/ occasione cuiusdam iniqui arbitrii sibi contra iustitiam usurparunt. cum earundem prouinciarum obsidibus postmodum ipso recedente ad curiam Romanam expeditionem per easdem prouincias promouentes ipsas depopulati sunt incendiis mediantibus et homicidiis et tandem sue libertatis scilicet Curlandie neophitorum litteras eorundem fratrum necnon et prelatorum de partibus Liuonie sigillis roboratas et confirmatas a domino papa rapuerunt redigentes earundem prouinciarum neophitos in seruitutem scandalum grauissimum tam neophitis aliis conuersis quam conuertendis paganis generantes. <11>. Item super eo quod ducentos mercatores in Gotlandia ad occupandum terras commissas contra ecclesiam Romanam et ipsum episcopum uicelegationis sue tempore uocauerunt in Reualiam eosdem in Gerua. infeodantes in preiudicium ecclesie Romane. <12>. Item quod centum uel eo amplius Uironie uassallos ad ecclesiam Romanam pertinentes per neophitos ut terram Uironie possiderent occidi fecerunt. <13>. Item cum ad mandatum apostolicum Vironiam Geruam et Curlandiam eidem episcopo tunc temporis legato uoluntarie restituissent iidem fratres terras easdem postmodum impugnarunt in ecclesie memorate preiudicium et oppressionem neophitorum Gerue et Vironie. quos ad quadringentos uncos per solam expeditionem dampnificauerunt. <14>. Item super eo quod tres partes castri Reualie quas de Vironia et de Haria atque de Rebalia uassalli sepedicto episcopo nomine ecclesie tenendas restituerant abstulerunt. ab eisdem uassallis quibus idem episcopus uice ecclesie recommiserat e<a>s conseruandas. <15>. Item super eo quod quartam partem castri Reualie illam in qua castrum hedificauerunt episcopo uice ecclesie restituere renuerunt cum ad Romanam ecclesiam ipsius castri pertineat possessio. pro eo quod rex Datie ab ecclesia Romana castrum et terras eidem attinentes teneret. et castrum ipsum auctoritate magistri .Io. uicelegati expugnassent cum episcopis et aliis Teutonicis <et> de manu Danorum idem castrum ipsi cum aliis impugnatoribus ad manus ecclesie Romane conseruandum recepissent. <16>. Item super eo quod cum arbitrio mediante sopite fuissent omnes cause. qu<e> inter episcopum uice ecclesie et sua ex una parte et ipsos fratres ex altera uertebantur/ magistrum suum superiorem captiuauerunt. quartam castri memorati partem/ restituere renuerunt sicut fuerat arbitratum et pace per arbitros reformata et firmata sigillis partium et prelatorum. ipsas tres partes castri Reualie quas idem episcopus recuperauerat possederat et commiserat uassallis ecclesie conseruandas proditorie in preiudicium ecclesie occuparunt occideruntque plus quam centum uassallos ecclesie Romane in octo partibus parrochiam infringentes/ et tam in cimiterio quam in ecclesia super altare et corporale sanguinem effundentes; corpora in cumulum congregantes. unum de occisis qui ecclesie fuerat fidelior quasi domini pape uices tenentem super aceruum occisorum erexerunt et ad confusionem ecclesie maiorem minime permiserunt quod traderentur sepulture; quousque processu temporis neophiti et alii ad huiusmodi spectaculum uidendum aduenissent. ut a neophitis/ Rutenis et paganis ecclesia Romana maiores uiderentur. <17>. Item super eo quod non solum castrum Riualie optinuerunt uiolenter et proditorie/ uerum etiam tria milia marcarum argenti. ducentos dextrarios. ducentos quinquaginta equos alios. quadri<n>gentorum armatorum armaturam. bona mercatorum multorum. suppellectilem uniuersam ciuium. etiam uestes mulierum rapuerunt. et ducentorum uassallorum ecclesie rede<m>ptiones quos captiuauerunt fratres memorati que omnia ad extimationem .xv. milium marcarum argenti extimantur. <18>. Item super eo quod castrum ecclesie Romane Hagelite quod hedificauerat magister .Io. uicelegatus tempore quo nomine ecclesie/ Vironiam et Geruam et Maritimam possidebat et episcopus idem de nouo rehedificauerat destruxerunt. et tam ecclesiam Romanam quam uassallos eiusdem necnon et neophitos dictarum terrarum in ipsa expeditione et destructione castri dampnificauerunt ad duo milia marcarum argenti. <19>. Item super eo quod terras commissas Vironiam et Geruam quas ad mandatum apostolicum episcopo sepedicto restituerant iterum usurparunt et easdem detinent uiolenter. neophitos. Geruatenses opprimendo pro eo quod ecclesie adheserant/ et quia non habent spem terras diutius obtinendi. <20>. Item quod homagia domini pape a uassallis ecclesie Romane in Vironia. Haria et Reualia extorserunt. et fidelitatem quam domino pape. per manus magistri Iohannis ex parte et<iam> ipsius episcopi fecerant ipsi domino pape per fratres coacti dedixerunt et expulerunt illos qui ecclesie dedicere noluerunt tam stabilia bona eorundem quam mobilia diripientes. <21>. Item in Gerua cuius possessio ad ecclesiam pertinet .xl. mercatores in oppressione neophitorum infeodauerunt. quemlibet eorum in .xx. uncis per hoc factum neophitos de nouo opprimentes. <22>. Item quod eosdem uassallos qui locati erant in confinio neophitorum et paganorum et ab episcopo infeodati in bonis episcopatus sui ut paganorum insultus opprimerent a seruitio dei et fidei ammouerunt et opposuerunt se ecclesie Romane cum eorum auxilio. <23>. Item super eo quod cum domino .N. qui se gerit pro episcopo Rigensi et ciuibus Rigensibus contra ecclesiam conspirantes .lxxi. ex una parte. et Ivi. ex altera mercatores in Semigallia et Curlandia infe<o>dauerunt residuum terrarum sibi uendicando cum predictis conspiratoribus episcopo Semigallie uel ecclesie sue non solum passum pedis relinquendo. nec etiam uassallis a suis predecessoribus institutis. <24>. Item super eo quod destruxerunt <castrum> de Goldenbeke quod ecclesie pertinebat. et tam dictam ecclesiam quam uassallos castri eiusdem et neophitos plus quam ad mille marcas argenti dampnificauerunt. <25>. Item super eo quod Rutenos hereticos et paganos circumadiacentes contra episcopum et ecclesiam cathedralem Lealensem uassallos et neophitos eiusdem diocesis inuocarunt uallari fecerunt castrum de Tarbate. artifices instrumenta <bel>lica et expensam pro parte Rutenis amministrantes et paganis prouincias depopulari fecerunt. quadringentos et .l. neophitos captiuari fecerunt et interimi. non obstante quod per litteras apostolicas demandatum fuerat episcopo Lealensi qu<od> prelibato episcopo Semigallie deberet cooperari et legato ad eorundem fratrum militie malitia<m> reprimenda<m>. <26>. Item quod bona c<l>a<u>stri Dun<emu>ndensis Cisterciensis ordinis tam mobilia quam immobilia predia et uillas sibi uendicarunt captiuauerunt conuersos et tormentis affecerunt pro eo quod abbas eiusdem loci episcopo sepedicto cooperabatur secundum quod per litteras apostolicas eidem fuerat demandatum. unde conuentum eiusdem claustri nisi celere adhibeatur remedium de Liuonia necesse est recedere. et dispergi perpetuo per claustra ordinis diuersa. Super quod seruum cellerarii eiusdem claustri negotia ecclesie Romane tune temporis promouentis occiderunt in uigilia natiuitatis Christi. <27>. Item quod Rigensis ecclesie uillas occupauerunt bona mobilia eiusdem et immobilia rapuerunt eiusdem ecclesie neophitos spoliando et depopulando pro eo quod fideliter astiterunt ecclesie Romane eiusdem ecclesie prepositus et conuentus. <28>. Item claustrum de Valkena Cisterciensis ordinis per Rutenos et paganos memoratos penitus destruxerunt. edificia ipsius c<1>a<u>stri penitus funditus per incendia ad nichilum redigendo. unde in continenti conuentus eiusdem loci pro parte maiori de partibus Liuonie in Teutoniam transfretauit nullatenus ibi sustentari ualens sed nec morari. <29>. Item super eo quod cum Sackala. Vaigele. Moghe. Norme<g>unde. Alempoisio. S<e>l<on>ia. Semigallia et Curlandia et omnes alie prouincie in partibus Liuonie que per predicationem uel per peregrinationem ad fidem sunt conuerse ad ecclesiam Romanam de iure pertineant. ipsi fratres pro- uincias easdem aliquas pro parte aliquas totaliter in preiudicium ecclesie Romane dic<u>ntur de facto possidere. die assignato compareant audituri sententiam super ipsis prouinciis. et ita muniti ueniant instrumentis testibus uel rationibus quod si quid habent iuris in premissis quod suum est ualeant obtinere per sententiam. similiter et de terris in posterum conuertendis. <30>. Item super eo quod fere .vii. annos uel eo amplius. episcopatus Reualie et Osilie pro parte episcopis eorundem expulsis contra ius possiderunt decimas iura spiritualia. necnon et iurisdictionem episcopalem sibi usurpantes in eisdem. <31>. Item super eo quod super prouincias de partibus Liuonie et Estonie elegerunt dominos temporales obtinentes litteras ab uno ipsorum id est duce Saxonie qu<od> omnes fratrum ipsorum possessiones cum omni iure sibi debent perpetuo remanere. Super episcopos ecclesias et neophitos quantum in eis erat iugum seruitutis induxerunt. <32>. Item super eo quod quandocunque conuertuntur pagani in partibus memoratis ius decimarum opprimentes/ pactum ineunt cum neophitis de dando eis censum perpetuo super decimarum iure eosdem in perpetuum absoluentes. <33>. Item quod paganos de Bandowe de facto sibi subiectos minime permittunt baptizari ne consequenter subiciantur ecclesie et censu quem ab ipsis percipiunt priuentur. non obstante quod per episcopum Semigallie tunc temporis uicelegatum ad fidem catholicam recepti sunt et ecclesie Romane subiecti. <34>. Item quod non permiserunt ut pagani de aliquibus Curlandie prouinciis qui baptismum requirebant ab episcopo Semigallie tunc temporis uicelegato baptizarentur. ut libere possent eos possidere. <35>. Item quod nu<n>tios paganorum frequenter ad curiam uenire uolent<es> ut intercedente pacto de libertate habenda fidem reciperent christianam ne procederent pluries impediuerunt. dicentes eisdem quod adeo bonam fidem eis dare possunt sicut papa. Unde aliquando cum ad id Go<t>landiam usque peruenissent reuerti cogebantur. <36>. Item super eo quod <etsi> quando pagani conuertuntur ad fidem ab eisdem fratribus datur libertas occasione recepta saltim modica redigunt eos in seruitutes. <37>. Item quamuis dominus papa per litteras episcopo Semigallie precepisset ut neophitorum reprimeret oppressores et eorundem reformaret statum non permiserunt quod comparerent die ad hoc assignato sed et plerosque qui erant in ueniendo carceri manciparunt. <38>. Item quod sismaticos se exhibuerunt in pluribus se ecclesie opponendo. soldarios quoque contra ipsam conducendo et compellendo ipsos ecclesie neophitos necnon et uassallos immo etiam et aliquos peregrinos ad resistendum dicte ecclesie. <39>. Item quod ipsi quorum de collegio unus pridem magistrum suum superiorem et primum cum sacerdote suo occidit. secundum magistrum suum .V. nomine qui nunc est. pro eo quod fauorabilior erat ecclesie Romane et pacem reformatam tenere uolebat nec consentiebat proditioni quam in<ter> se conceperant fratres de occidendis uassallis ecclesie in carcere<m> truserunt et detinuerunt per tres menses eundem. <40>. Item quod fratrem Iohannem dictum Selich et Io. Sengelin .H. procuratorem Harie. Habraham et fratres aliquos de suis notatos de heresi et ad purgandum se peremptorie citatos tenent et tuentur quamuis promulgata sit in eos in concilio excommunicationis sententia/ eo quod expurgare se contempserunt set et comparere. <41>. Item citamus fratres ad satisfaciendum de decem milibus fere marcarum argenti in quibus ecclesiam Romanam dampnificarunt. et de causis aliis secundum quod coram arbitris uice Romane ecclesie a Semigallie episcopo tunc legato petebatur. <42>. Item quod domino pape representent litteras de restitutione Gerue et Vironie conscriptas quas ab episcopo Semigallie tempore uicelegationis sue per quoddam arbitrium iniquum extorserunt. Restituant nichilominus litteras domino pape quas idem episcopus tunc temporis uicelegatus sigillo suo prelatorum de Liuonia et ipsorum fratrum Curonibus contulerat roboratas. quibus iidem fratres ipsos Curones in scandalum tam paganorum quam neophitorum et fidei detrimentum per expeditionis sue uiolentiam. non absque sanguinis innocentis effusione multiplici spoliarunt. <43>. Item pro eo quod Leuderum uassallum ecclesie Romane exoculauerunt. eique bona sua omnia tam stabilia quam mobilia abstulerunt quia primus fuit. qui legati nuntiauit aduentum. <44>. Item citamus eosdem fratres ad respondendum domino pape super mille oserinis quos ab Osilianis extorserunt baptismum impedientes eorundem nec permittentes quod fidei subicerentur christiane quousque eisdem fratribus militie memoratam pecuniam persoluerunt. que pecunia ad quingentas marcas argenti extimatur. <45>. Item citamus fratres militie ad satisfaciendum ecclesie Romane super .xiiii. milibus marcarum argenti quas de prouentibus prouincie de Sackele que ad ecclesiam Romanam dinoscitur pertinere perceperunt. Summa de qua tenentur predicti fratres satisfacere Romane ecclesie extimatur ad quadraginta quinque milia marcarum argenti.

<46>. Item citamus uniuersitatem ciuium Rigensium super eo quod tertiam partem de Osilia sibi usurparunt in preiudicium ecclesie Romane <et> nichilominus tertiam partem terrarum tam conuersarum quam conuertendarum de nouo contra ius sibi uendicare presumunt.

<47>. Item citamus fratres militie ad exhibendum domino pape et fratribus <eius> omnia instrumenta sua si qua habent que faciunt pro ipsis ad optinendum quicquid sibi uendicare intendunt uel detinere in terris in partibus Liuonie tam conuersis quam conuertendis cum nichil recognoscat eisdem fratribus ecclesi<a> Roman<a> in terris memoratis extra Liuoniam et Lettheam. <48>. Item citamus fratres militie ad omnia quecunque sibi a Romana ecclesia. rege Datie. prelatis ecclesiarum. personis ecclesiasticis. uassallis ecclesie et neophitis et quibuscunque aliis obicientur. <49>. Item pro eo quod .Io. militem de Bokeshouede dampnificarunt ad ducentas marcas argenti pro eo quod filii sui cooperabantur legato/ fratribus militie resistendo.

<50>. Item citamus personaliter .Io. de Riualia. Ricolfum de Velin. Remboldum de Wenda. Albertum de Segewalde. Bernardum de Ascrat. magistros Heidenricum de Haria. Io. de Gerua. Rodolfum de Sakala. Valemarum de Osilia qui dicuntur aduocati ad computandum curie Romane de prouentibus perceptis in iam dictis ecclesie Romane terris.

<51>. Item citamus ad idem Rodulfum de Casle. Rotcherum quondam magistrum in Velin. Gerla<c>um Ruffum. Marquardum quondam magistrum in Reualia.

<52>. Item citamus sacerdotes fratrum militie .Io. de Oste. Hartwicum de Velin. Rotbertum et Philippum de Haria. Godefridum de Tarwis. Vinandum de Paistele. plebanos qui omnes culpis propriis exigentibus per episcopum Semigallie sedis apostolice legatum de communi consilio prelatorum ab officio et beneficio sunt suspensi et ad degradandum iudicati.

<53>. Item citamus personaliter ad perhibendum testimonium ueritati de Dunemunde et de Valkena abbates. Th. priorem de Dunemunde Cisterciensis ordinis. H. prepositum de Maiocti Premonstratensis ordinis. magistrum Heliam et magistrum Iordanum Rigenses canonicos eiusdem ordinis. magistrum Luderum et magistrum .Io. fratres militie. Henricum de Papendorpe et Salomonem de Lotohea plebanos Rigensis diocesis. Lambertum priorem de Tarbete ordinis sancti Augustini. Engelbertum de Adempe. Theodericum de Paldessen. Engehardum de Moche. Fredericum de No<r>emegunde plebanos. Lealensis diocesis. Robertum de Gerua. Bertramum de Vironia plebanos Vironiensis diocesis.

2 B.= Balduini. — <episcopi>] således Hildebrand, Auvray, manglera.. 3 O.=Ottonis. 9 congnitione=cognitione. 12 iniquum] herefter tilføjer Hildebrand <coactus>. 16-17 ei<s>dem simili<ter>] således Hildebrand, eidem similia. 17 et prouincias)] rettet til prouincia Auvray, der som anden mulighed foreslår et <aliis> prouinci<i>s. 18 Cu<r>landia] således Hildebrand, Culandia a. 19 arbit<ri>um) arbitum uden overskrevet i a, arbitr<i>um Hildebrand. 22 Te<ut>oniam] således rettet af Johansen 721 n. 4 af Teironiam i a. Dog var det muligt, at der skulde stå (WYironiam idet Nicolaus' dispositioner delvis svarer til hans optræden i Livland, se § 1 og jf. § 7 om hans kirkelige handlinger uden for eget stift (hertil DRB. note 13) samt Bunge, UB. I nr. 123. Derimod er rettelsen hos Hildebrand til <Cu>roniam mindre sandsynlig, da navnet for Kurland er Curlandia. 23 carinarum=carenarum.

1 habuerit] således vistnok a, læst habuit men rettet Hildebrand. 5 que] med lodret skråstreg gennem ordet a, mon slettet? Auvray udelader que, som han læser quem. — p<er>egrinationem] således Hildebrand, pegrinationem a. 6 lIo.=Iohanne. 7 recipie<batur> således Hildebrand, recipiendam a. 11 quinquaginta] således Hildebrand, quinquagintas a. 12 diocesim] herefter tilføjer Auvray <et>. 16 habu<er>it] således Hildebrand, Auvray, habuit a. — cessionem] concessionem med con underprikket a. 37 <tunc>] Krarup i Bull. Danicum, et cum a, rettet til et <quasi> Hildebrand. 18 uel) rettet til <ut> Auvray. 19 destinaret] rettet til destina<ndi> Hildebrand. 23 O.=Ottonis. — temporis] tpr med forkortelsesstreg a, opløst temporis Hildebrand, tempor<is] Auvray. 24 B.=Balduino. 27 B.=Balduino.

5 depopulati] o rettet fra u a. 22 Rebalia (= Reualia)] Rebal med forkortelsesstreg gennem I a, rettet til -v- Hildebrand, opløst RebalKia) Auvray. — 24 e<a>s] således Hildebrand, Auvray, eis a. 26 hedificauerunt=edificauerunt. 29 Io.= Iohannis. 30 <et> de] således Auvray, <et> idem Hildebrand, <et> mangler a.

3 qu<e>] således Auvray, super quibus a. — sua] rettet til su<os> Hildebrand. 4 uertebantur] efter tilføjet <questiones> Hildebrand. — superiorem] således Hildebrand (jf. § 39), med tvivl Auvray, superpriorem a. 8 possederat] med overflødigt forkortelsestegn a. 13 Riualie (= Reualie)] rettet til -e- Hildebrand. 20 quadri<n>gentorum] således Hildebrand, Auvray, quadrigentorum a. 22 rede<m>ptiones] redeptiones a. 23 memorati] herefter <extorserunt> tilføjet af Hildebrand. 25 hedificauerat=edificauerat. — Io.=Iohannes. 27 rehedificauerat=reedificauerat.

5 Geruatenses] Geruat med forkortelsestegn over t a, opløst Gerva<nenses> Hildebrand, Gervat<enses> Auvray. 8-9 et<iam>] således Hildebrand, et a. 12 oppressione)] rettet til oppressione<m> Hildebrand. 13 factum)] herefter mener Auvray, at der mindst mangler ét ord, idet han restituerer factum (........ . et) neophitos. Rettelsen synes dog overflødig, jf. DRB. 18 N.=Nicolao. 20 infe<o>dauerunt) således Hildebrand, infedauerunt a. 23-24 <castrum>] således Hildebrand, Auvray, mangler a. 27 episcopum= Hermannum. 27-28 Lealensem] således Hildebrand som opløsning af Lealen med forkortelsesstreg over n i a., Lealenses Auvray.

1 <bel>lica] således Hildebrand, publica a. 4 qu<od>] således Auvray (foreslår også quatenus), qui a. 6 malitia<m> reprimenda<m>] således Hildebrand, Auvray, malitia reprimenda a. 6-7 c<l>a<u>stri] således Hildebrand, castri a. 7 Dun<emu>ndensis] Duncndn med forkortelsesstreg over sidste n og forkortelsestegn (der af skriveren i a bruges for r, er, re samt som helt alment tegn ved contra m. v.) over c a, opløst Dunemundensis Hildebrand, Duncrandu. Awvray. 14 uigilia natiuitatis Christi=24. december. 19-20 c<l>a<u>stri] således Hildebrand (mens Auvray med tvivl foreslår castrum opretholdt både ved Diinemünde og Falkenau), castri a. 23 Norme<g>unde] således Hildebrand (jf. Auvray), Normerunde a. 24 S<e>l<on>ia] således Hildebrand, Silia a. 26 ipsi) et ipsi a, et slettet Auvray.

2 dic<u>ntur] således Auvray, dicantur a. 7-8 possiderunt (=possederunt)] i rettet til e Hildebrand. 11 id est] læst idem, rettet til (eoydem Hildebrand. — qu<od>] således Hildebrand, Auvray, qui a. 12 debent] rettet til debe(aynt Hildebrand. 18-19 subiciantur — priuentur] subjektskifte a. 24 nu<n>tios] nutios a. 25 uolent<es>] således Hildebrand, uolentium a. 27 possunt] rettet til poss<e>nt Hildebrand. 28 Go<t>landiam] således Hildebrand, Gorlandiam a.

1 <etsi>] således Auvray, mangler a. 2 seruitutes] rettet til -te<m> Hildebrand. 6-7 sismaticos (=scis-)] rettet til s<c>is- Hildebrand. 12 V.=Volquinum. 14 in<ter>] således Hildebrand,ina. 45 carcere<m>] således Hildebrand, carcere a. 16 Io.=Iohannem (således Hildebrand). — H.= Heidenricum.

1 sue uiolentiam] uiolentiam sue med omflytningstegn a. 3 Leuderum)] læst Len- Auvray (men jf. Johansen 726, 809-10). 17 <et>] således Auvray, mangler a. 20 <eius>] således Hildebrand, mangler a. 23 ecclesi<a> Roman<a>] således Hildebrand (fejlen ikke set Auvray), ecclesie Romane a. 24 militie) herefter tilføjet (ad respondendum) Hildebrand. 25 a)] tilføjet over linien med henvisningstegn a. 27 Io.= Iohannem (således Hildebrand). — ad] et (synes understreget) ad a, et slettet Auvray, rettet til et<iam> Hildebrand.

1 og 3 etc. Io.=Iohannem (således Hildebrand). — Riualia= Reualia (rettet hertil Hildebrand). 3-4 Valemarum) snarest fejl for Val<d>emarum (meddelelse fra Paul Johansen). — dicuntur] herefter hul i pergamentet a (ligeså efter 5 terris og 7 Gerla<c>um). 7 Gerla<c>um] således Hildebrand, Gerlaum a. 9 Oste] evt. fejl for (Alyste (lig Aliste i Henrik Letlænders krønike kap. XV,7; sogn i Sakkala. Meddelelse som ved 3-4). 10 Tarwis] Trwis med forkortelsestegn over Tr egentlig for ra (eller ar) a. 15 Th.] kan ikke identificeres. 16 H.) kan ikke identificeres. 18 Henricum) Her. med forkortelsesstreger over e og r a. 21 Paldessen] snarest fejl for Pal<m>essen (i middelalderen Palmes, Palmis. Meddelelse som ved 3-4). — Engehardum] Egehard med forkortelsestegn efter g (og d), opløst Eggehardum Hildebrand. 22 No<r>emegunde] således Hildebrand (jf. Auvray), Noctemegunde a. 23 Vironiensis] andet i synes rettet til e eller slettet, læst Vironensis Hildebrand.

12 arbitrium: jf. Hildebrand 40 note 2 ff. (samt Svåbe i Fontes hist. Latviae II nr. 204) for tekstens henvisninger til dokumenter.

<1>. Vi indstævner biskop Nicolaus af Riga personligt, fordi han — da vor ærværdige broder biskop Balduinus af Semgallen, der dengang beklædte et lavere embede og optrådte på hr. kardinal Ottos vegne, dengang det apostoliske sædes legat i hine egne, kom første gang — tilvendte sig den myndighed i Livlands egne og den omsorg for pilgrimmene, der på nævnte legats myndighed var overladt denne, stemte prælaterne og pilgrimmene fjendtligt imod ham og på uanstændig vis pålagde ham tavshed, tiltog sig omtalte myndighed og opførte sig, som om han var en ydmyg tjener af Livlands kors, hævede bandet over pavens bandlyste, ændrede løfter, dispenserede irregulære, ophævede de domme, som samme vicelegat havde fældet mod genstridige, uden retlig undersøgelse af sagen og traf andre afgørelser uden at være støttet af nogen apostolisk myndighed. <2>. Fremdeles fordi biskoppen af Riga — da biskoppen af Semgallen i sin vicelegat tid i henhold til en uretfærdig voldgift havde gengivet samme biskop gidslerne fra Kurlands provinser, der hører under den romerske kirke — har udleveret gidslerne og nævnte provinser til ridderskabets brødre i Livland og Rigas borgere, en trediedel af hver af dem, og selv beholdt en trediedel, og på lignende måde overgivet disse samme gidslerne fra Semgallen og provinserne, hvilke borgere i Semgallen har indsat 70 købmænd — og i Kurland samme 70 på den ene side og 56 på den anden — som lensmænd, idet biskoppen af Riga godkendte og stadfæstede denne handling og ved en voldgift tildømte de 70 købmænd en trediedel af Semgallen og en sjettedel af Kurland. <3>. Fremdeles indstævner vi biskoppen af Riga, fordi han, som om han havde apostolisk myndighed, i Tyskland har prædiket, givet dispensation, afløsning og aflad og fordristet sig til at meddele frikøbelse af karener og ændringer af løfter og overladt andre sine fuldmagter i sådanne anliggender, skønt han aldrig har haft apostolisk myndighed i disse ting. <4>. Fremdeles fordi han til skade for den romerske kirke såvel i åndelige som timelige henseender har tiltaget sig Vik, der er et af de overgivne lande og hører under samme kirke, og indsat andre dér som lensmænd. <5>. Fremdeles fordi han i åndelige henseender som helhed og tildels i timelige utilbørligt gør fordring på Øsel som ejendom — der blev modtaget til troen og hr. pavens hånd ved et pilgrimstogt og under kirkens banner i nærværelse af vicelegaten, magister Iohannes, og på hans foranstaltning — uanset at Gandulfinus, tjener for legaten, biskop Vilhelm af Modena, var gået foran hæren med kirkens banner. <6>. Fremdeles om de indkomster, han har oppebåret i samme lande, som anslås til 50 mark. <7>. Fremdeles fordi han, idet han optræder som markgreve i Livlands egne, fordrister sig til at træffe bestemmelse om alting og holde konfirmationer uden for sit stift i de tilstødende provinser, der hører under den romerske kirke, som om han var åndelig og verdslig herre. <8>. Fremdeles fordi han, skønt han, efter hvad der siges, har haft en ukanonisk tiltrædelse og derfor havde udbedt sig en embedsnedlæggelse hos det apostoliske sædes legat, og biskoppen af Semgallen, dengang det apostoliske sædes legat, havde fået apostolisk befaling til at modtage hans embedsnedlæggelse eller, hvis han ikke vilde træde tilbage, sende ham til hr. paven personlig, fortrød dette og hverken vilde træde tilbage på nævnte legats befaling eller sørgede for af denne grund at fremstille sig for hr. paven.

<9>. Fremdeles indstævner vi hele ridderskabets broderskab i Livlands egne, fordi de, skønt de på befaling af hr. kardinal Otto, dengang det apo stoliske sædes legat, havde gengivet Balduinus, nu biskop af Semgallen, der dengang optrådte i hine egne på fornævnte legat vegne, de overgivne lande, nemlig Virland og Gervien, i den romerske kirkes navn, senere voldeligt har røvet samme lande fra samme Balduinus. <10>. Fremdeles fordi de på samme tid med påskud i en uretfærdig voldgift imod retfærdigheden sammen med gidslerne fra Kurlands provinser fra denne vicelegat har tiltaget sig samme provinser, der var omvendt frivilligt til omtalte kirkes hånd og modtaget af samme vicelegat; senere, efter at han har vendt tilbage til den romerske kurie, har de iværksat en ledingsfærd gennem samme provinser, hærget dem ved hjælp af brande og drab og endelig røvet deres — nemlig de nyomvendte i Kurlands — frihedsbrev, der var bestyrket med segl fra samme brødre samt fra prælater i Livlands egne og stadfæstet af hr. paven, og tvunget de nyomvendte i samme provinser ind under en trældom, der vækker det alvorligste anstød for såvel andre nyomvendte som for hedninge, der er omvendt eller skal omvendes. <11>. Fremdeles fordi de imod den romerske kirke og denne biskop i hans vicelegattid har kaldt 20017) købmænd på Gotland til Reval for at sætte sig i besiddelse af de overgivne lande og indsat dem som lensmænd i Gervien til skade for den romerske kirke. <12>. Fremdeles fordi de har ladet 100 vasaller i Virland eller endnu flere, der hører under den romerske kirke, dræbe af de nyomvendte for at kunne besidde landet Virland. <13>. Fremdeles har samme brødre, skønt de på apostolisk befaling frivilligt havde gengivet samme biskop, der dengang var legat, Virland, Gervien og Kurland, senere angrebet samme land til skade for omtalte kirke og til undertrykkelse af de nyomvendte i Gervien og Virland, hvem de ved en enkelt ledingsfærd har gjort skade for 400 hageplove. <14>. Fremdeles fordi de har taget de tre fjerdedele af Revals borg, som vasallerne fra Virland, Harrien og Reval havde gengivet oftnævnte biskop, at holde i kirkens navn, fra samme vasaller, til hvis varetægt samme biskop på kirkens vegne atter havde overladt dem. <15>. Fremdeles fordi de har nægtet at gengive den fjerdedel af Revals borg, i hvilken de har bygget en borg, til biskoppen på kirkens vegne, skønt besiddelsen af denne borg hører under den romerske kirke, fordi kongen af Danmark holdt borgen og de jorder, der hører til den, af den romerske kirke, og de havde erobret denne borg sammen med biskopperne og de andre Tyskere på vicelegaten magister Iohannes' myndighed, og de sammen med de andre angribere havde modtaget samme borg af de Danskes hånd, at bevare til den romerske kirkes hånd. <16>. Fremdeles fordi de, skønt alle sager, som verserede mellem biskoppen på kirkens og egne vegne på den ene side og disse brødre på den anden, var bilagt ved hjælp af en voldgift, har taget deres øverste mester til fange og nægtet at gengive fjerdedelen af omtalte borg, således som det var blevet aftalt, og de har, efter at freden var genoprettet ved voldgiftsmænd og bestyrket med parternes og prælaternes segl, på forræderisk vis til skade for kirken sat sig i besiddelse af disse tre fjerdedele af Revals borg, som samme biskop havde generhvervet, siddet inde med og overladt kirkens vasaller at bevare, og dræbt mere end 10017) af den romerske kirkes vasaller, opbrudt sognet i 8 dele og udgydt blod såvel på kirkegården som i kirken på alter og Kristi legemsdug, samlet kroppene i en hob og oprejst en af de dræbte, som havde været særlig trofast mod kirken og så at sige fungeret på hr. pavens vegne, over dyngen af dræbte og til største bestyrtelse for kirken pure nægtet, at de blev begravet, før de nyomvendte og andre omsider var kommet til stede for at betragte dette syn, for at de af de nyomvendte Russere og hedninge kunde anses for mægtigere end den romerske kirke. <17>. Fremdeles fordi de ikke blot har erhvervet Revals borg på en voldelig og forræderisk måde, men også røvet 3.000 mark sølv, 200 stridsheste, 250 andre heste, udrustning til 400 bevæbnede, mange købmænds gods, borgernes hele husgeråd — endog kvindernes tøj — og løskøbelsessummerne for 20017) af kirkens vasaller, som omtalte brødre tog til fange, hvilket altsammen vurderes til en værdi af 15.000 mark sølv. <18>. Fremdeles fordi de har ødelagt den romerske kirkes borg Agelinde, som vicelegaten, magister Iohannes, havde bygget på den tid, da han i kirkens navn sad inde med Virland, Gervien og Vik, og som samme biskop havde genopbygget fra ny af, og de har voldt både den romerske kirke og dens vasaller samt de nyomvendte i nævnte lande skade for 2.000 mark sølv i denne ledingsfærd og ødelæggelse af borgen. <19>. Fremdeles fordi de atter har tiltaget sig de overgivne lande Virland og Gervien, som de på apostolisk befaling havde gengivet oftnævnte biskop, og holder dem tilbage med vold og undertrykker de nyomvendte i Gervien, fordi de havde holdt fast ved kirken, og fordi de ikke har håb om at besidde landene længere. <20>. Fremdeles fordi de har aftvunget den romerske kirkes vasaller i Virland, Harrien og Reval deres mandseder til hr. paven, og disse tvunget af brødrene har opsagt hr. paven den troskab, som de ved magister Iohannes' hånd, ligeledes på denne biskops vegne, havde aflagt til hr. paven, og har fordrevet dem, som ikke vilde sige sig løs fra kirken, og berøvet dem såvel deres urørlige som rørlige gods. <21>. Fremdeles har de til undertrykkelse af de nyomvendte indsat 40 købmænd som lensmænd i Gervien, som hører under kirkens besiddelse, hver af dem med 20 hageplove, idet de ved denne handling påny undertrykker de nyomvendte. <22>. Fremdeles fordi de har draget de samme vasaller, som var anbragt i de nyomvendtes og hedningenes grænseområde og indsat af biskoppen som lensmænd i hans bispedømmes godser for at undertrykke angreb fra hedningene, bort fra tjenesten for Gud og troen og sat sig op mod den romerske kirke ved deres hjælp. <23>. Fremdeles fordi de har sammensvoret sig mod kirken med hr. Nicolaus, der optræder som biskop af Riga, og borgerne i Riga og har indsat 7123) købmænd på den ene side og 56 på den anden som lensmænd i Semgallen og Kurland, idet de sammen med de fornævnte sammensvorne gør fordring på resten af landene og ikke lader en eneste fodsbred blive tilovers til biskoppen af Semgallen eller hans kirke så lidt som til de vasaller, der er indsat af hans forgængere. <24>. Fremdeles fordi de har ødelagt borgen Goldenbeck, som hører under kirken, og voldt såvel nævnte kirke som samme borgs vasaller og de nyomvendte skade for mere end 1.000 mark sølv. <25>. Fremdeles fordi de har indkaldt de kætterske Russere og omkringboende hedninge — mod biskoppen og katedralkirken i Leal, vasallerne og de nyomvendte i samme stift — omgivet borgen i Dorpat med volde, delvis overladt håndværkere, krigsmaskiner og proviant til Russerne og hedningene, ladet provinserne hærge, ladet 45017) nyomvendte tage til fange og dræbe, uanset at det ved apostolisk brev var pålagt biskoppen af Leal, at han skulde arbejde sammen med føromtalte biskop af Semgallen og legaten for at undertrykke ondskaben hos samme ridderskabets brødre. <26>. Fremdeles fordi de har gjort fordring på gods under klostret Dünamünde af cistercienserordenen, rørligt såvel som urørligt, jordegods og landsbyer, og har taget lægbrødre til fange og underkastet dem pinsler, fordi samme stiftelses abbed arbejdede sammen med oftnævnte biskop i overensstemmelse med, hvad der var pålagt ham ved et apostolisk brev, hvorfor samme klosters menige konvent nødvendigvis må forlade Livland og for bestandig blive spredt mellem ordenens forskellige klostre, medmindre der hurtigt skaffes hjælp. Desuden har de på lillejuleaftensdag dræbt tjeneren hos samme klosters kældermester, som dengang befordrede den romerske kirkes anliggender. <27>. Fremdeles fordi de har sat sig i besiddelse af Rigakirkens landsbyer, røvet dens rørlige og urørlige gods og plyndret og hærget blandt samme kirkes nyomvendte, fordi samme kirkes provst og menige konvent trofast har stået den romerske kirke bi. <28>. Fremdeles har de fuldstændig ødelagt klostret Falkenau af cistercienserordenen ved omtalte Russere og hedninge og ved brande i bund og grund udslettet og tilintetgjort dette klosters bygninger, hvorfor størstedelen af samme stiftelses menige konvent straks er rejst over havet til Tyskland fra Livlands egne, da det på ingen måde kan opretholde livet, ja ikke engang blive dér. <29>. Fremdeles fordi disse brødre, skønt Sakkala, Wegele, Møge, Norumegunde, Alempos, Selonien, Semgallen, Kurland og alle de andre provinser i Livlands egne, som er omvendt til troen ved prædiken eller korstog, med rette hører under den romerske kirke, rent faktisk siges at sidde inde med samme provinser, nogle delvis, andre i deres helhed til skade for den romerske kirke; de skal på en angiven dag indfinde sig for at påhøre dommen om disse provinser og skal møde op med dokumenter, vidner eller fornuftgrunde til bestyrkelse, så at de, hvis de har nogen ret i det fornævnte, kan få deres ret ved dommen, og på samme måde angående de lande, der senere skal omvendes. <30>. Fremdeles fordi de i omtrent 7 år eller endnu mere i strid med retten tildels har siddet inde med bispedømmerne Reval og Øsel, efter at disses biskopper var fordrevet, og har tiltaget sig tienderne, de åndelige rettigheder samt den biskoppelige retshåndhævelse i samme. <31>. Fremdeles fordi de har valgt verdslige herrer over provinserne i Livlands og Estlands egne og erhvervet et brev fra en af disse, nemlig hertugen af Saksen, om at alle disse brødres besiddelser evindeligt bør forblive deres med al ret. De har, så vidt det stod til dem, pålagt biskopperne, kirkerne og de nyomvendte et trældommens åg. <32>. Fremdeles fordi de, når som helst der omvendes hedninge i de omtalte egne, undertrykker tiendepligten og indgår aftale med de nyomvendte om at give dem skat evindeligt og fritager samme til evig tid for tiendepligten. <33>. Fremdeles fordi de pure nægter de hedninge i Bandowe, der rent faktisk er dem undergivet, at blive døbt, for at de ikke som følge heraf skal blive undergivet kirken, og de gå glip af den skat, de oppebærer af dem, til trods for at de blev modtaget til den katolske tro og undergivet den romerske kirke ved biskoppen af Semgallen, der på det tidspunkt var vicelegat. <34>. Fremdeles fordi de har nægtet, at hedningene fra nogle provinser i Kurland, som bad om dåben, blev døbt af biskoppen af Semgallen, der på det tidspunkt var vicelegat, for at de frit kunde sidde inde med dem. <35>. Fremdeles fordi de flere gange har hindret sendemænd fra hedningene, der ofte har ønsket at drage til kurien for at antage den kristne tro under forudsætning af en aftale om at få frihed, i at tage af sted og har sagt til dem, at de kan give dem en ligeså god tro som paven, hvorfor de, skønt de engang var nået til Gotland med dette formål, blev tvunget til at vende om. <36>. Fremdeles fordi samme brødre, skønt de giver frihed til hedninge, når de omvendes til troen, benytter selv et ringe påskud til at gøre dem til trælle. <37>. Fremdeles har de, selv om hr. paven ved sit brev til biskoppen af Semgallen havde påbudt ham at holde de nyomvendtes undertrykkere nede og reformere deres forhold, ikke tilladt dem at indfinde sig på den dag, der var udpeget hertil, men endog sat adskillige, som var undervejs, i fængsel. <38>. Fremdeles fordi de har vist sig som skismatikere i flere forhold ved at sætte sig op mod kirken, ligeledes ved at give sold til lejetropper imod den og tvinge disse kirkens nyomvendte samt vasaller, ja desuden også nogle pilgrimme til at gøre modstand mod nævnte kirke. <39>. Fremdeles fordi disse — af hvilke en af kredsen tidligere har dræbt deres første højmester tillige med hans præst — har kastet deres anden, nuværende mester, der hedder Volquinus, i fængsel og holdt ham tilbage dér i 3 måneder, fordi han var for gunstig stemt mod den romerske kirke og ønskede at opretholde den genskabte fred og ikke samtykkede i det forræderi, som brødrene havde planlagt indbyrdes om at dræbe kirkens vasaller. <40>. Fremdeles fordi de beholder og beskytter broder Johannes, kaldet Selich, Johannes Sengelin, Heidenricus, prokurator for Harrien, Abraham og nogle af deres andre brødre, der er brændemærket af kætteri og peremptorisk stævnet for at rense sig — omendskønt der er forkyndt bandsdom mod dem på konciliet, fordi de har ladet hånt om at rense sig og også om at indfinde sig. <41>. Fremdeles indstævner vi brødrene til at godtgøre omtrent 10.000 mark sølv, som de har forvoldt den romerske kirke tab for, og for andre sager i overensstemmelse med det, som biskoppen af Semgallen, dengang legat, rejste krav om over for voldgiftsdommerne på den romerske kirkes vegne. <42>. Fremdeles fordi de skal udlevere hr. paven brevet, der er skrevet om gengivelsen af Gervien og Virland, som de har aftvunget biskoppen af Semgallen i hans vicelegattid ved en uretfærdig voldgift. De skal ligeledes gengive hr. paven det brev, som samme biskop, der på det tidspunkt var vicelegat, havde overdraget Kurlændingene, bestyrket med sit, prælaterne i Livlands og disse brødres segl — som samme brødre til anstød for hedninge såvel som nyomvendte og til skade for troen har plyndret disse Kurlændinge for ved deres voldsomme ledingstogt, ikke uden udgydelse af uskyldigt blod på mangfoldige måder. <43>. Fremdeles fordi de har stukket øjnene ud på Leuder, vasal under den romerske kirke, og frataget ham alt hans gods, rørligt som urørligt, fordi han var den første, der meldte legatens ankomst. <44>. Fremdeles indstævner vi samme brødre til at svare hr. paven angående de 1.000 øsinger, som de har aftvunget Øselboerne, idet de forhindrede sammes dåb og ikke tillod, at de undergav sig den kristne tro, førend de havde betalt samme ridderskabets brødre de omtalte penge, hvilke penge anslås til 500 mark sølv. <45>. Fremdeles indstævner vi ridderskabets brødre til at godtgøre den romerske kirke for 14.000 mark sølv, som de har oppebåret af indkomsterne fra provinsen Sakkala, der som bekendt hører til den romerske kirke. Den sum, som fornævnte brødre skal godtgøre den romerske kirke, anslås til 45.000 mark sølv.

<46>. Fremdeles indstævner vi hele Rigas borgerskab, fordi de har tiltaget sig en trediedel af Øsel til skade for den romerske kirke og endvidere fordrister sig til i strid med retten at gøre fordring på en trediedel af såvel de omvendte lande som af dem, der skal omvendes fra nyt af.

<47>. Fremdeles indstævner vi ridderskabets brødre til for paven og hans brødre at fremvise alle de dokumenter, de måtte have, som godtgør besiddelsen for dem af alt, hvad de agter at gøre fordring på eller beholde i Livlands egne af lande, såvel af omvendte som af dem, der skal omvendes, da den romerske kirke ikke anerkender noget for samme brødre i de omtalte lande uden for Livland og Letland. <48>. Fremdeles indstævner vi ridderskabets brødre for alt, hvad det end måtte være, som forekastes dem af den romerske kirke, Danmarks konge, kirkernes prælater, kirkelige personer, kirkens vasaller, de nyomvendte og hvilke som helst andre. <49>. Fremdeles fordi de har forvoldt Johann, ridder af Buxhöveden, et tab på 200 mark sølv, fordi hans sønner arbejdede sammen med legaten og gjorde modstand mod ridderskabets brødre.

<50>. Fremdeles indstævner vi personligt mestrene Iohannes fra Reval, Ricolfus fra Fellin, Remboldus fra Wenden, Albertus fra Segewolde, Bernardus fra Ascheraden — og Heidenricus fra Harrien, Iohannes fra Gervien, Rodolfus fra Sakkala, Valemarus fra Øsel, der kaldes fogder, til at gøre regnskab for den romerske kurie for de indkomster, der er oppebåret af den romerske kirkes nysnævnte lande. <51>. Fremdeles indstævner vi til det samme Rodulfus af Cassel, Rotcherus, fordum mester i Fellin, Gerlacus Ruffus og Marquardus, fordum mester i Reval

<52>. Fremdeles indstævner vi ridderskabets brødres præster Iohannes fra *Oste, Hartwicus fra Fellin, Rotbertus og Philippus fra Harrien, Godefridus fra Tarwast og Vinandus fra Paistel, sognepræster, som alle på grund af deres egne forseelser af biskoppen af Semgallen, det apostoliske sædes legat, og med fælles råd fra prælaterne er blevet suspenderet fra embede og beneficium og dømt til degradering.

<53>. Fremdeles indstævner vi personligt til at afgive vidnesbyrd om sandheden abbederne af Dünamünde og Falkenau, Th., prior i Dünamünde af cistercienserordenen, H., provst i Mesoten af præmonstratenserordenen, magister Helias og magister Iordanus, kanniker i Riga af samme orden, magister Luderus og magister Iohannes, brødre af ridderskabet, Henricus fra Papendorf og Salomon fra Loddiger, sognepræster i Riga stift, Lambertus, prior i Dorpat af Skt. Augustins orden, Engelbertus fra Odenpäh, Theodericus fra *Paldessen, Engehardus fra Møge og Fredericus fra Norumegunde, sognepræster i Leal stift, Robertus fra Gervien og Bertrandus fra Virland, sognepræster i Virland stift.