Til ærkebiskop Uffe af Lund.

Vor ærværdige broder biskop Niels af Roskilde, eksekutor af testamentet for Esbern, fordum ridderN, har i en ansøgning forebragt os, at en kvinde Margrete fra Roskilde stift, moder og arving til denne Esbern — skønt han, da han lå på sit yderste, befalede, at visse ejendele fra hans gods skulle overdrages visse personer, og andet af hans gods ved dennesN hånd skænkes til de fattige og til fromme stiftelser, således som det håndgribeligt kan bevises ved et brevN beseglet med hans segl og ved adskillige gode mænds vidnesbyrd, i henhold til en slet sædvane i samme land, som snarere må kaldes en uskik, nemlig denne, at en afdøds testamente ikke har gyldighed, hvis det kan bevises ved tolv vidner, som kaldes nævninge, at den afdøde ikke overlod nogen noget ved testamente, selv om det modsatte bevises ved autentiske breve og hertil skikkede vidner — erklærer, at hun vil føre dette negative bevisN, og under påskud af denne uskik på nederdrægtig vis fordrister sig til at hindre, at nævnte biskop kan bringe dette testamente til udførelse, af hvilken grund den fornævnte ridders fromme bestemmelse bliver hindret. Derfor befaler vi, at du, hvis det forholder sig således, efter forudskikket påmindelse under kirkelig straf, således som det er ret og rigtigt, med tilsidesættelse af appel tvinger nævnte Margrete til, uanset omtalte sædvane, at tillade, at samme te stamente uden nogen vanskelighed bringes til udførelse med hensyn til det, som er testamenteret til fromme formål.

Givet i Viterbo den 11. august i vort elvte år.