Episcopo quondam Mutinensi apostolice sedis legato. Ex parte karissimi in Christo filii nostri . . regis Dacie illustris nostris fuit auribus intimatum. quod cum olim inter ipsum ex parte una/ et . . magistrum et fratres tunc militie Christi nunc domus sancte Marie Teutonicorum in Liuonia ex altera. super castro de Reuela et terris eidem adiacentibus/ grauis exorta fuerit materia questionis/ et coram diuersis auditoribus datis a nobis extitisset diutius litigatum. tandem bone memorie . . Sabinensi episcopo partibus a nobis auditore concesso processus in causa eadem habitos et que coram ipso partes hincinde proponere uoluerunt nobis fideliter referente. diffinitiuam pro eodem rege super predictis sententiam de fratrum nostrorum consilio duximus proferendam. tibi executionem eiusdem sententie delegantes. Sed tu directas tibi a nobis super huiusmodi executione litteras in fauorem partis alterius pro tua uoluntate supprimens; ex parte ipsius regis pluries requisitus ut in eodem negotio iuxta formam litterarum nostrarum ad te directarum procederes/ id efficere licet oportunitatem habueris non curasti. Super quo rex ipse sibi per sedem petiit apostolicam prouideri. Verum quia frustra terminarentur sententia questiones nisi eam faceremus executioni mandari; mandamus quatinus prefatam sententiam iuxta priorum litterarum continentiam facias auctoritate nostra appellatione remota firmiter obseruari. Alioquin uenerabilibus fratribus nostris . . Bremensi et . . Magdeburgensi archiepiscopis et . . episcopo Verdensi nostris damus litteris in mandatis ut ipsi super hoc mandatum apostolicum exequantur constitutione de duabus dietis in concilio generali edita non obstante. Datum Laterani .iii. idus martii. anno. undecimo.
13 Episcopo (= Wilhelmo)] .. Episcopo a.
15 .. magistrum = Volquinum.
19 .. Sabinensi = Iohanne.
30 .. Bremensi = Gerhardo.
- .. Magdeburgensi = Willebrando.
31 .. episcopo Verdensi = Ludero.
23 directas tibi .. litteras: Dipl. Danicum I:6 nr. 215.
32 constitutione: c. 28 X De rescriptis I 3.
Til Vilhelm, fordum biskop af Modena, det apostoliske sædes legat.
Det er af vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, bragt os for øre, at da der tidligere var opkommet en alvorlig strid mellem ham på den ene side og højmesteren Volquinus og brødrene, dengang af sværdridderordenen, nu af de tyskes Vor Frue (hospitals)hus i Livland på den anden om borgen Reval og de til samme liggende jorder, og der længe var ført proces for forskellige undersøgelsesdommere, der var indsatte af os, og biskop Iohannes af Sabina, saligt ihukommet, der var bevilget parterne som undersøgelsesdommer af os, omsider trofast havde berettet for os om de retlige skridt, der var taget i samme sag, og om det, som begge parter havde ønsket at fremføre for ham, har vi ment på vore brødres råd at burde fælde slutdom om de fornævnte ting til fordel for samme konge og beskikke dig til at udføre samme dom. Men du holder efter eget forgodtbefindende det brev, der af os er rettet til dig om denne udførelse, tilbage til gunst for den anden part, skønt samme konge flere gange har forlangt af dig, at du skulle gå frem i samme sag i overensstemmelse med ordlyden af det brev, vi har rettet til dig, og du har ikke sørget for at udføre det, skønt du havde lejlighed dertil. Kongen har selv anmodet om, at det apostoliske sæde ville drage omsorg for ham desangående. Men eftersom stridigheder ville blive afsluttet med dom til ingen nytte, hvis vi ikke sørgede for at påbyde udførelsen af denne, befaler vi, at du på vor myndighed med tilsidesættelse af appel sørger for, at fornævnte dom urokkeligt overholdes i overensstemmelse med det første brevs indhold. I modsat fald giver vi ved vort brev vore ærværdige brødre ærkebiskopperne Gerhardus og Willebrandus af Bremen og Magdeburg og biskop Luderus af Verden befaling til at udføre den apostoliske befaling derom uanset bestemmelsen om de to dagsrejser, der blev bekendtgjort på det almindelige kirkemøde.
Givet i Lateranet den 13. marts i vort ellevte år.