Ex parte tua nostris fuit auribus intimatum. quod nonnulli regni tui nobiles et alii tue iurisdictioni subiecti/ ut regiam iurisdictionem eneruent/ signum crucis assumunt. et pretextu crucis assumpte regia tibi seruitia subtrahunt et contempnunt de regalibus respondere. Verum cum tu ipsos sine apostolice sedis mandato ob crucifixi reuerentiam ad predicta compellere uerearis; quia intentionis nostre non extitit quod tu fidelium tuorum debitis seruitiis defrauderis. serenitatis tue precibus inclinati/ excellentie regie ut dictos nobiles et alios regni tui tibi subditos ad seruitia possis debita et consueta tradita tibi celitus potestate compellere/ non obstante quod iidem sunt crucis caractere insigniti. liberam auctoritate presentium concedimus facultatem.
Datum. Laterani .iii. idus. martii. anno. undecimo.
9 Illustri regi (= Waldemaro)] .. Illustri regi a. Kongenavnet kan ikke, som hvis der havde foreligget dobbeltudfærdigelser, identificeres med Erico, som det er sket i Potthast nr. 10538 for denne enkeltstående teksts vedkommende. Jf. i øvrigt Dipl. Danicum 1:6 nr. 138 og 137 samt nr. 106.
Til Valdemar, Danmarks berømmelige konge.
Du har bragt os for øre, at nogle velbyrdige mænd i dit rige og andre, der er undergivet din retshåndhævelse, tager korsets tegn for at undergrave den kongelige retshåndhævelse og under påskud af det kors, de har taget, unddrager dig tjenester som deres konge og undlader at svare dig af de forleninger, de har af dig. Men da du af ærbødighed for den korsfæstede undser dig for at tvinge dem til fornævnte ting uden befaling fra det apostoliske sæde, bøjer vi os for dine bønner, høje konge, eftersom det ikke er vor tanke, at du svigagtigt skal berøves de tjenester, dine tro mænd skylder dig, og bevilger dig, stormægtige konge, ved dette brevs myndighed fri adgang til med den dig af himmelen overgivne magt at tvinge nævnte velbyrdige mænd og de andre fra dit rige, der er undergivet dig, til de tjenester, de sædvanligvis er skyldige, uanset at disse samme er blevet prydet med korsets kendemærke.
Givet i Lateranet den 13. marts i vort ellevte år.