1. Hvitfeld:
Denne sone er giort imellem konning Erich oc hertug Woldemar. Hertugen skal lade kongen quit for all den tiltale/ hand kunde haffue til Langeland/ oc alt det gods/ kongen haffuer vdi verge/ ♦ Item hand skal lade hannem quit/ for all den skade/ hans fader fick i Suerig vdi kongens tieniste/ all den omkostning/ som giordis for Verneminde taarn/ oc skade der fanget ♦ Item for all hans skade paa indreysen oc vdreysen at Danmarck/ ♦ Hand skal faa kongen igien hues forskriffning hand der paa haffuer/ ♦ Hertugen skal lade kongens folck komme til deris gods igien/ pant eller eyendom/ oc vere dennem en gunstig herre/ oc de som fredløse ere/ icke handthæffue/ ♦ Kongen skal ingen vasal antage/ som sig vil sætte imod hertugen aff Sønder Judland/ ♦ Haffuer hand nogen sager/ da maa hand dennem met retten tale/ ♦ Hertugen skal ingen kongens wuenner antager men forfølge hans wuenner/ ♦ Huad festninge som ere bygde for Ribe/ skal inden 15. dage brydis/ ♦ Hertugen eller hans m<æ>nd maa ingen slaat/ skantzer/ eller fester bygge for kongens slaat oc stæder/ vden de haffue veret aff arrild. ♦ Hertugen skal lade capittel/ bisper/ klercke oc leeg/ vdi førstendommet/ bruge deris gamle friheder/ ♦ Hertugen skal tiene hannem imod huer en/ met 50. vebnede/ paa hans egen omkost/ ♦ Hertugen met alle hans festninge oc mact/ skal vere kongen forplicht om behoff giøris/ ♦ Kongen skal beskytte hertugen/ imod huer mand/ ♦ All trætte imellem kongen oc hertugen her til veret haffuer/ skal her met vere opheffuet/ vdi beggis deris liffs tid. ♦ At dette saa skal holdis/ haffuer Nicolaus de Verle/ Erich hertug aff Saxen/ Johannes herre aff Verle/ oc greffue Henrich aff Suerin/ met greffuerne aff Holsten/ oc nogen deris raad dem forskreffuet oc forseglet. ♦ Hues hand brød nogen aff disse artickle/ da skal hans forloffuere tilhenge kongen/ oc alt huad ellers loffuet er hertugerne (!)/ skal bliffue til intet.
2. Stephanius:
Aliud foedus regis et ducis.
19 Woldemar læs Erik.
21 hand] fol.; mgl. 4*.
31 m(æ)ynd] mand Hvitfeld.
8 hertugerne læs hertugen.
Dette forlig er sluttet imellem kong Erik og hertug (Erik). Hertugen skal lade kongen være fri for påtale med hensyn til alle de krav, han kunde have på Langeland og alt det gods, som kongen har i sit værge. Fremdeles skal han lade ham fri for påtale for al den skade, hans fader led i Sverige i kongens tjeneste, og al omkostning, som gjordes foran tårnet i Warnemünde, og den skade, han led der. Fremdeles for al hans skade ved indrejsen til og udrejsen af Danmark. Han skal tilbagelevere kongen den forskrivning, han har derpå. Hertugen skal lade kongens folk få deres gods, pant eller ejendom tilbage og være dem en gunstig herre og ikke understøtte dem, som er fredløse. Kongen skal ikke antage nogen vasal, som vil sætte sig op imod hertugen af Sønderjylland. Har han sager imod nogen, skal han tiltale dem for retten. Hertugen må ikke antage sig nogen af kongens fjender, men skal forfølge hans fjender. Fæstninger, som er bygget foran Ribe, skal nedbrydes inden 15 dage. Hertugen eller hans mænd må ikke bygge slotte, skanser eller fæstninger foran kongens slotte og stæder, medmindre de har været af arild. Hertugen skal lade kapitel, bisper, klerke og lægfolk i fyrstendømmet nyde deres gamle friheder. Hertugen skal tjene ham mod enhver med 50 væbnede på egen omkostning. Hertugen skal stå til tjeneste for kongen, hvis det er nødvendigt, med alle sine fæstninger og hele sin styrke. Kongen skal beskytte hertugen imod enhver. Al trætte, som hidtil har været imellem kongen og hertugen, skal hermed være ophørt i deres begges livstid. At dette skal holdes således, har Nicolaus af Werle, hertug Erik af Sachsen, fyrst Johan af Werle og grev Henrik af Schwerin sammen med greverne af Holsten og nogle af deres råder skriftligt lovet og beseglet. Hvis han bryder nogle af disse artikler, skal hans forlovere stå på kongens side og alt, hvad der ellers er lovet hertugen, skal være ugyldigt.
2. Registratur hos Stephanius:
En anden traktat mellem kongen og hertugen.
I Horsensforliget, se nrr. 81—82, indgik en bestemmelse om, at hertug Erik 2, inden Mikkelsdag 1314 skulle lade udstederne af dette brev erklære, at de var hans forlovere og vilde sørge for, at han overholdt forliget; i modsat fald skulle de støtte hans modpart, den danske konge, cf. nr.82. Det er derfor urigtigt, naar det i Mekl. UB., Reg.Dan. og Rep. l. l. antages, at dette brev er et udkast til Horsensforliget. Det hedder i dette: Wi haffue oc loffuet/ at hertug Erich aff Sachsen/ Nicolaus de Verle, oc greffuerne aff Holsten/ huilcke wi kunde til formaa/ inden s. Michels dag it aar/ skulde foruisse for oss/ at wi det skulde holde. Nu siges det i dette brev: At dette saa skal holdis/ haffuer Nicolaus de Verle/ Erich hertug aff Saxen/ Johannes herre aff Verle/ oc greffue Henrich aff Suerin/ met greffuerne aff Holsten/ oc nogen deris raad dem forskreffuet oc forseglet, hvoraf det fremgaar, at dette brev ikke kan være et udkast til Horsensforliget, men maa være det deri stipulerede brev, som hertug Erik var pligtig til at lade sine forlovere udstede.
Brevet mangler datum saavel hos Hvitfeld som hos Stephanius, en mangel, der maaske gaar tilbage til D 10 eller en af afskrifterne deraf. Hvitfeld, som Suhm følger, har det under 1306, sikkert fordi det i rigsbrevbogen fulgte efter to breve af 1306 vedrørende kongen og hertugen af Sønderjylland, cf. Dipl. Dan. 2. rk. VI 15 nr. 20 og 27 nr. 35; derfor retter han i indledningen hertug Erik til hertug Woldemar og bruger i slutningen udtrykket hertugerne ɔ: hertug Valdemar og junker Erik af Langeland. Som paavist ovenfor maa brevet være udstedt efter den 9. august 1313, men før den 29. september 1314, cf. Mekl. UB., Reg.Dan. og Rep. l. l.
Hvitfeld tilføjer efter brevet: Kongen giorde hannem en forskriffuing igien/ paa hues hand hannem der vdi haffuer loffuet. Dette er sikkert kun en gætning af Hvitfeld, der vidste, at kongen ogsaa maa have udstedt et brev til hertugen, men brevet selv, som ikke er bevaret, har han sikkert ikke haft adgang til, eftersom han ikke gengiver dets indhold.