Til vor ærværdige Broder Ærkebiskop Burchard af Bremen og vore kære Sønner Provsten i Avignon og Skolemesteren i Hamburg i Bremen Stift, Hilsen.

Da vi skønt uværdige efter Herrens Bestemmelse staar i Spidsen for den kæmpende Kirke, er vi i Omsorgen for alle Kirkerne utrættelige i vort Arbejde og Bekymring for i Overensstemmelse med vor Hyrdegernings Pligt at imødegaa deres Tab og med Guds milde Bistand at sørge heldbringende for deres Fremgang. Nu har vi ved vor ærværdige Broder Biskop Hellemberts og vore kære Sønner Slesvig Kapitels Klage erfaret, at nogle Ærkebisper, Bisper og andre Prælater, Klerke og gejstlige Personer, saavel regelbundne som verdensgejstlige, og desuden Hertuger, Markgrever, Grever, Baroner og Riddere, Adelsmænd og Menigmand, Stæder, Byer, Borge, Landsbyer og andre Lokaliteter og Enkeltmænd i Stæder, Stifter og forskellige andre Steder bemægtiger sig og lader bemægtige baade Borge, Landsbyer og og andre Steder, Jorde, Huse, Besiddelser, Rettigheder og Retsbeføjelser og ogsaa Frugter, Skatter, Indkomster og Afgifter fra nævnte Bispebord og andet Gods, rørligt og urørligt, timeligt og aandeligt, som tilhører førnævnte Biskop og Kapitel, tilbageholder det utilbørligt tilegnede eller hjælper dem, der tilbageholder det, med Raad og Daad og Gunst, og at ogsaa nogle fra førnævnte Stæder, Stifter og Egne, som ikke gyser tilbage for at tage Herrens Navn forfængeligt, paafører samme Biskop og Kapitel mangfoldigt Besvær, Uret og Tab paa sammes førnævnte Borge, Landsbyer og andre Steder, Jorde, Huse, Besiddelser, Rettigheder og Retsplejebeføjelser, Frugter, Skatter, Indtægter og Afgifter og paa alle andre Godser, rørlige og urørlige, aandelige og timelige, og andre Ting, der tilhører samme Biskop og Kapitel. Derfor har nævnte Biskop og Kapitel ydmygt bønfaldet os om med faderlig Omhu at sørge for dem i den Anledning, da det er saare vanskeligt for dem at tage deres Tilflugt til det apostoliske Sæde for hver enkelt Klage. Idet vi nu ønsker at hjælpe samme Biskop og Kapitel mod disse, der plager dem med Beslaglæggelse, Formastelighed, Besværing og Uret, med et Lægemiddel, hvorved deres Ubesindighed kan tugtes, og Adgang kan spærres for andre til at begaa noget lignende, paalægger vi ved apostolisk Brev Eder, gode Mænd, at I eller to eller een af Eder personligt eller ved een eller flere andre, ogsaa hvis de opholder sig udenfor de Omraader, hvor I er udpeget som Konservatorer og Dommere, yder førnævnte Biskop og Kapitel et virksomt Forsvars Værn og ikke tillader, at de utilbørligt besværes af disse eller nogen anden med Hensyn til disse eller andre Godser og Rettigheder, som tilhører førnævnte Biskop og Kapitel, eller at de paaføres Tynge eller Tab eller Uret, idet I, naar nævnte Biskop og Kapitel eller deres Befuldmægtigede eller een af disse kræver det, skal lade dem ske Rettens Fyldestgørelse mod førnævnte og alle andre Personer med Hensyn til Tilbagegivelse af disse Borge, Landsbyer, Jorde og andre Steder, Retsplejebeføjelser, Rettigheder og rørligt og urørligt Gods, og ogsaa af Indtægter og Afkastelser og alt andet Gods, og ligeledes ske Rettens Fyldestgørelse mod enhver Besværing, Uret og Tab baade nu og i Fremtiden, og i de Sager, som kræver særlig Undersøgelse skal I gaa frem summarisk og uformelt uden Offentlighed og formelig Rettergang, mens I i andre Tilfælde maa handle, som Sagens Beskaffenhed kræver det, idet I naarsomhelst og saa ofte som det kræves med vor Myndighed tugter disse, som har bemægtiget sig og tilbageholdt deres Ejendom, og som har besværet, fortrædiget og forurettet dem, og desuden andre genstridige og rebelske uanset deres Værdighed, Stand, Orden eller Stilling med Kirkens Straf uden Adgang til Appel, og om fornødent hertil paakalder den verdslige Arms Hjælp uanset saavel salig Ihukommelse Pave Bonifacius 8., vor Forgængers BestemmelseN, hvorved det forbydes, at nogen stævnes for Retten udenfor sin Stad og sit Stift undtagen i visse bestemte Sager og i disse ikke udover een Dagsrejse fra hans Stifts Grænse, og at Dommere og KonservatorerN, beskikkede af førnævnte Sæde, fordrister sig til udenfor den Stad eller det Stift, til hvilket de er beskikkede, at skride ind mod nogensomhelst eller overdrage deres Hverv til een eller flere andre eller drage nogen udover een Dagsrejse fra deres Stifts Grænse, og at Konservatorer paa ingen Maade maa befatte sig med andet end aabenlys Uret og Krænkelse og andet, som kræver retslig Undersøgelse, idet han tilføjer Straf imod dem og deres dertil Befuldmægtigede, som handler anderledes, naar blot ingen ved dette Brevs Bemyndigelse drages for Retten udover to DagsrejserN, uanset ligeledes alle andre Bestemmelser af vore Forgængere de romerske Paver saavel om beskikkede Dommere og Konservatorer som om ikke at stævne Personer for Retten udover et bestemt Antal (Dagsrejser) eller andre givne Bestemmelser, som paa nogen Maade kan hindre Eders Retsplejebeføjelser eller Magtfylde og dennes frie Udøvelse i den Sag, uanset ogsaa om nogen i Fællesskab eller hver for sig har faaet bevilget af førnævnte Sæde, at de ikke kan bandlyses, suspenderes eller belægges med Interdikt og ikke kan stævnes for Retten udenfor eller udover bestemte Steder ved apostolisk Brev, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt og Ord for Ord omtaler denne Bevilling og deres Personer og Lokaliteter, Ordener og særlige Navne, og uanset enhver anden almindelig eller speciel Bevilling af nævnte Sæde, af hvad Ordlyd den end er, hvorved Udførelsen af Eders Retsplejebeføjelser i denne Sag paa nogen Maade kunde forhindres, fordi den ikke udtrykkeligt og fuldt ud er optaget i dette Brev, og af hvilken der burde ske særlig Omtale af hele dens Ordlyd Ord for Ord i vort Brev. Men det er vor Vilje, og vi beslutter med apostolisk Myndighed, at enhver af Eder kan forfølge en Sag, som er indledet af en anden, selv om han, som har paabegyndt Sagen, ikke er forhindret af nogen kanonisk Hindring, og at fra dette Brevs Udstedelse skal Domsmagten ligge fast hos og Retsplejebeføjelserne være tildelt Eder og hver enkelt af Eder i foranstaaende Sager, alle som een, paabegyndte og ikke paabegyndte, nuværende og fremtidige, saaledes at I ved alle anførte paabegyndte og ikke paabegyndte, nutidige og fremtidige Sager kan gaa frem med den Kraft og Fasthed for førnævnte, som om førnævnte Sager, alle som een, var paabegyndt for Eder, og Eders eller hver af Eders Retsplejebeføjelser i førnævnte Sager, alle som een, var forlænget lovligt ved Stævning eller paa anden Maade, uanset førnævnte Konstitution om Konservatorer og enhver anden, som taler herimod, idet dette Brev ingenlunde skal have Gyldighed efter fem Aars Forløb. Givet i Avignon 16. Juni i vort 16. Aar.