Valdemar, af Guds nåde Jyllands hertug, til alle hvem dette brev når, hilsen med alles frelser.

Idet vi ikke uden grund vil, at vort højtelskede kapitel ved kirken i Slesvig frit skal nyde alle de friheder, som det frit vides at have fået af vore forfædreN, tilstår vi samme, at alle bryder, landboer og gårdsæder, som det har eller får i fremtiden, skal være fri og undtagne for al ledingsbyrde, inne, stud, fogedkrav og de øvrige ydelser og tynger, som hører til vor ret, såvel i købinger som på landet, idet vi fastsætter, at nævnte bryder, landboer og gårdsæder ikke for vor ret skal svare noget som helst til nogen af vore ombudsmænd for deres forbrydelser og lovovertrædelser, og de skal ikke stævnes i nogen sag undtagen for kapitlet eller dets befuldmægtigede, som særlig er indsat hertil. Vi forbyder strengt under trusel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller deres officialer drister sig til at besvære nævnte kapitels bryder, landboer, gårdsæder eller nogen af deres undergivne på utilbørlig måde. Men hvis nogen i dumdristig forvovenhed skulde forsøge dette, skal han ikke undgå vor hævn. Til virkeliggørelse af denne immunitet har vi givet nævnte kapitel nærværende brev og bekræftet det med vort segl til underretning for de nulevende og til kundskab for de kommende slægter. Givet i Slesvig i det Herrens år 1339 søndagen før ottendedagen efter helligtrekonger.