Tekst efter A:
<1> Dyt synt de claghe de wy konygk van Dennemarken wedder de stede hebben ♦ <a> Tho dem erste male/ vmme den market tho Scone/ dar ghy vns ane vorvnrechtet hebben/ an gheystliken rechte vnde an werliken rechte/ dar wy vnde vnze gantze rike groten scaden af hebben alzo wy wol bewysen moghen\ ♦ <b> Vortmer dat ghy den vnsen ere scépe vnde ere ghut in ywen steden vnde hauenen af gher{oe}uet hebben tho vnrechte vnde vntseght ♦ <c> Vortmer zo hebben vns gheclaghet vnse man vnde vnse dyenre/ dat ghe ere vrunt vnde ere maghe/ mit vntrechte vntlyuet hebben/ vnde ere koppe af ghehowen hebben vm eres rechten ghudes wyllen/ alzo wy vnde vnse d{ye}nre wol bowysen moghen/ <alzo dat> vor desser tyd/ vnde binnen desser tyd ghesc{ye}n ys\ ♦ <d> Vortmer sint de vnse d{oe}t ghebleuen/ an ywer ve<n>gnisse/ van iwer weghen ♦ <e> H{ie}r bovene/ so hebbe wy vns gheboden to mynne vnde to rechte/ vor hern vnde vor ghuden luden/ des wolde gy van {ve}s nicht nemen/ vnde synt dar boven yn vnse rike toghen/ mit wapender. hant/ vnde mit maght/ vnde hebbet rouet/ vnde brand vnse rike vnde vnse land vnde vnse stede/ ker<k>en vnde clostere/ vnde hebbet scynnet mønke vnde begheuene lude/ vnde hebben ere cledere vtghethogen/ stede vnde sl{oe}te af ghewunen vnde broken/ vnde vorderft vnde hebben vns vnvorwynliken scaden dan/ alzo wy alle st{ue}cke wol bowysen moghen/ de h{ye}r vor bonømet syn/ de synt vns boschen. to vnrechte vnde vntseght. <2> Vortmer zo zalme breue senden dem kopmanne in Vlander tho Berghen vnde ostward/ vnde warne see dat neyman dor den Orssund segheley wen de dagh to alle ghodes hilghen dagh vtgheyt\ ♦ <3> Vortmer alzo de st{ee}de ghedeghedinghet hebben/ mit des koninghes raade her Nicolaus Lembeke. Stygh Andersson Luder Schinkel vnde Vicko Molteke/ dar esscheden/ se lik vor eren scaden/ de en in mengher tyd gheschen ys/ van em vnde van den synen/ ♦ Des segheden se de konigk {ee}re here/ de den scaden dan hadde/ de wolde an vruntscop aft an r{ee}chte in den stucken dar he sculdych ane were lik d{oe}n vnde wor he syk vnschuldych ane bekande\ dar wolde he mit rechte van scheyden/ vnde syne man de me sculdeghen wolde/ dar wolde he recht ouer schicken/ wo yt an dat lif nycht en drøpe/ des em des ghelykes wedder schen konde\ ♦ <4> Vortmer als wy in vnse claghe ghesettet hebben/ dar vnse scade ynne steyt vm eren scaden der van Prutzen/ des antwarden se vns aldus wo de van Prutzen ere boden by erme heren hadden/ vnde boden myt em ouer ghesant hadden/ alzo dat se hopenden/ dat se van em vruntliken vnde wol scheden willen dat ghy ere<r> nicht vordeghedinghen d{oe}rven\
16 og 30 vntseght=vnuntseght.
17 dyenre] y o.lin. A.
18 vntrechte=vnrechte.
20 <alzo dat>] mgl.A.
22 ve<n>gnisse] vegnisse A.
24 synt] tilf. o. l. in. A.
26 ker<k>en] kersten A.
5 hadde] hadden med underprikket n A.
13 hopenden=hopeden.
14 ere<r>] eret A.
<1> Dette er de klagepunkter, som vi kongen af Danmark har mod stæderne. <a> For det første vedrørende markedet i Skåne, hvor I har forurettet os med hensyn til gejstlig og til verdslig ret, hvorved vi og hele vort rige lider stor skade, således som vi vel kan bevise. <b> Fremdeles at I med urette og uden undsigelse har frarøvet vore folk deres skibe og deres gods i jeres stæder og havne. <c> Fremdeles har vore mænd og vore tjenere over for os klaget over, at I med urette har henrettet deres venner og slægtninge og hugget deres hoveder af for gods, de retmæssigt besad, således som vi og vore tjenere vel kan bevise, at det er sket sådan før denne tid og i denne tid. <d> Fremdeles er vore folk døde i fangenskab hos jer ved jeres skyld. <e> Herudover har vi erklæret os rede til en afgørelse i mindelighed eller ved dom af herrer og gode mænd; det vilde I ikke tage imod af os, og I er derudover draget ind i vort rige med væbnet hånd og med magt og har plyndret og brændt vort rige og vore lande og vore stæder, kirker og klostre og har udplyndret munke og klostergivne folk og frataget dem deres klæder, erobret stæder og borge og nedrevet og ødelagt dem og har gjort os skade, som ikke kan forvindes, således som vi kan bevise i alle punkter, der er nævnt her foran; de er tilføjet os med urette og uden undsigelse. <2> Fremdeles skal man sende breve til købmanden i Flandern, i Bergen og østpå og advare dem om, at ingen skal sejle gennem Øresund, når våbenstilstanden udløber på allehelgensdag. <3> Fremdeles dengang stæderne forhandlede med kongens råd, herr Klaus Limbæk, Stig Andersen, Lyder Skinkel og Fikke Moltke, da afæskede de en erstatning for deres skade, som er tilføjet dem i lang tid fra ham og fra hans folks side. Da sagde de, at kongen, deres herre, som havde forvoldt skaden, vilde give erstatning i mindelighed eller efter dom på de punkter, hvor han var skyldig; men der, hvor han kendte sig uskyldig, vilde han rense sig efter ret; og over hans mænd, som man vilde anklage, vilde han afsige dom — hvis det ikke går på livet — for at det samme kunde vederfares ham til gengæld. <4> Fremdeles angående den skade, de fra Preussen har lidt — som vi har indsat i vort klagebrev, hvor vor skade står optegnet — svarede de os således: eftersom de fra Preussen havde deres bud hos deres herre og havde sendt bud over med dem, så håbede de, at de vilde skilles venligt og vel fra ham, så at I ikke behøver at forsvare dem.
Koppmann daterer dokumentet med nogen tvivl til 1363. september. Tvivlen er begrundet i det forhold, at der i aktstykket tales om en våbenstilstand, der udløber til 1. november, mens den våbenstilstand, som sluttedes 1362. 10 november, gjaldt til 1364. 6. januar, cf. nr, 244 og 249, og den nye våbenstilstand i 1364. 21. juni havde gyldighed til 1368. 2. februar. Da Klaus Limbæk og Stig Andersen i 1367 sluttede sig til Valdemars fjender, og Stig Andersen døde i 1369, kan det ikke tage sigte på de senere krigeriske forviklinger. En datering af aktstykket til 1362 afviser Koppmann, Hanserecesse l. l. 'An das Jahr 1362 ist aber natürlich nicht zu denken, da 1362. Okt. 8 noch die Bekämpfung Waldemars Jedermann freigegeben wurde', jf. nr. 221. Tankegangen er den, at krigen i 1362, hvis hovedbegivenhed var hansestædernes nederlag ved Helsingborg i juli måned eller omkr. 1. august, cf. Schäfer, Die Hansestädte u. König Waldemar 576-79, først sluttedes med våbenstilstandsaftalen af 10. november. Imidlertid har Schäfer l. l. 580-86 med henvisning til Sjællandske årbog, Visbyannalerne og Hanserecessen af 1370. 24. juni (med bilag) sandsynliggjort, at der i 1362 må være afsluttet to våbenstilstande mellem kongen og hansestæderne, den første forholdsvis snart efter slaget ved Helsingborg, den anden i november måned. Kongens klagepunkter, der sigter på forhold før krigen — men efter Skånes erobring 1360 — og ender med en klage over selve krigsførelsen i 1362, må derfor antages at stamme fra denne første våbenstilstandsperiode, cf. de preussiske stæders brev af 1362. 18. december, nr. 260, hvor våbenstilstanden af 10. november betegnes som treuge ultime.
Aktstykket må opfattes som et udtog af en reces, der af de vendiske stæder er oversendt til de preussiske. Udtoget viser, at stæderne af de stedfundne forhandlinger har draget den konsekvens, at krigen vil blive genoptaget. Ud fra det synspunkt er det forståeligt, at de 1362. 28. september, cf. nr. 214, slutter overenskomst med kongerne Magnus og Håkon 6., og at de på hansedagen i Stralsund 1362. 8. oktober, nr. 221, træffer forholdsregler til krigens 5 fortsættelse. Udelukket er det ikke, at dette ændrede syn på situationen hænger sammen med Johan Wittenborgs skæbne. Han, den lybske borgmester og fører for den hanseatiske flåde, blev som bekendt senere stillet under anklage og henrettet. Hvordan anklagen mod ham har været formuleret, er ubekendt, cf. W. Mantels, Beiträge z. Lüb.-Hans. Gesch. 184-94.