¶ Syward Gøttrics dotthers søn
Siæland, Skone,
Halland, Fyn,
Falster, Laland, och
Møen
fik ieg at styre oc raadhe.
Men Ring, myn modhers søster søn,
tha fik han Iutlandene bode.
Thi hulle wi strijd i langhen tijd,
wore land tijl drabelig skade,
och giorde wore wenner ther meth wblijd
och righens wuenner glade.
The røffuede oc skindede alt for fod
i1v| hwat the kwnne offuerlengæ,
intijl ieg lade meg them imodh
och bødh them athter ath wendhæ.
Men ieg for tha meth them i strijd
meth stoor liffzens faræ,
tha fand ieg stoor bode, troo oc dyth
aff ædelle siælandzfaaræ.
The hylde tha Ræyner, myn wngæ søn,
tijl konning i Danmark ath wære.
At han skullæ tha hafth thet for løn
om ieg hade slaffuetz tære.
Saa foor tha Ring i Siæland indh,
han willæ thet vndher seg twingæ.
Han bad them snarligæ wære tijl sindh
om the willæ krij elder tingæ.
Tha gingæ the ther om sammen i raadh
hwat the willæ ther tijl gøræ.
Myn søn han wor ther ey forsmaadh,
hans raad willæ the oc høræ.
Tha swaredæ han som han kwnne best
bland andher ridder oc swenæ:
»Stackede bwer, the skywdhe snarest.
I merkæ hwat ieg mwnne menæ.
Syer hannum helder mandom oc troo
tijl fader kommer tijl lande,
en han brendher aff eders byggæ oc boo
som nw wel deyligh stande.«
The hørdæ hans raadh oc giorde saa,
the wndræde paa hans rod saa snyllæ.
The iætthe them hannum tijl hande at gaa
i2r| ihwat som thet skullæ gællæ.
Ther ieg kom tha tijl lande igen,
han togh meth meg ath strydhe.
Wij bleffue ther dødhe alt som en sten,
wij fraa hwer andher ey flydhe.
