¶ Knud, Woldemars søn
Inghen skullæ nogher mantz gaffue forsma,
n3r| hwad heller the ære mange elder faa,
men taghe them heller meth ynde.
Inghen man skullæ oc iætte bort
then fwell som flwer han wedh ey hwort,
thy han ær ond ath fynde.
Tha ieg først konning i Danmark bleff,
tha sende meg keyseren bud oc breff:
Danmark wille han bort giffue.
Thi screff ieg hannum tijl oc bad hannum saa
at han skullæ før Danmark faa
en giffue thet bort saa riffue.
Bisp Absolon swarede oc ther wthi:
»Thet Danmark haffuer myn herre saa frij
som keyseren haffuer sith rigæ.
Thi willæ hans nade thet holle saa,
och inghen ther fore tijl hande at gaa
elder och nogher bud wigæ.«
Thi sende han wdh fæm hundrede skiff
och willæ meg skild wedh rigæ oc liff.
Thi bædher ath ey saa skede,
bisp Absolon sende ieg them imod.
Han sloo oc greb them alle for fod,
ey wore the oc saa wrede.
Wendes rigæ och Holtzeland
meth herreskiold ieg offuerwand
meth danskæ herre och dwne.
The gaffue skat oc tiente meg;
saa lengæ ieg wor i werdhen qweg,
the neyde then danskæ krwne.
n3v| Forthi ath keyseren, then gode mand,
bebreffuede myn fadher the samme land
for gunsth oc synderlig gaffue,
meth dæding kunne ieg them ey faa.
Meth orloff lade ieg wind oppaa
at ieg wille them dogh haffue.
Thet skede en alle helligens daw,
tha kom ieg saa myn ting i law
ath ieg mwne Dytmerske winde.
Ieg thet wel twenne synne wand
meth Reghensborg wthi Holtzeland
och andre slot ther inde.
Twsende och twhundrede aar
effther at Gutz søn fødher waar,
tha ieg mwnne konning wære,
tha kom tijl meg saa røcthe oc ry
ath sanctus Franciscus sticktede aff ny
syth orden meth twcth oc ære.
Tw aar oc tiwe ieg konning waar,
saa lengæ ieg Danmarks krone bar
før ieg bleff lagt i iorde.
Twsende tw hundrede paa thet tredie aar
Effther ath Gutz søn fødher waar,
helsoth hwn meg thet giorde.
